Hadefuld Facebookdebat skræmmer flertallet væk

Flertallet af de danske Facebookbrugere undlader at give deres mening til kende i debatter på Facebook. Den hårde og hadefulde tone skræmmer nemlig stadig.

”Udfordringen er grundlæggende den samme, som vi tidligere har dokumenteret: Flere afholder sig fra at debattere på Facebook på grund af tonen og truslerne. Og det er et alvorligt benspænd for en fri offentlig debat,” siger Lumi Zuleta, specialkonsulent på Institut for Menneskerettigheder, der står bag en ny undersøgelse af debatadfærd på Facebook. 

Langt de fleste ønsker ellers, at Facebook skal være fri for krænkende og nedsættende kommentarer. Faktisk er det idealet for hele 83 procent af de Facebookbrugere, der indgår i Institut for Menneskerettigheders undersøgelse.

Virkeligheden ser bare anderledes ud. 

Kvinder, unge og minoriteter er særligt udsat på Facebook

36 procent af Facebookbrugerne har det seneste år oplevet nedsættende og krænkende kommentarer, trusler eller seksuel og digital chikane. 11 procent har oplevet at modtage trusler.

Nogle grupper står særligt for skud i debatter på Facebook. Dobbelt så mange af de yngre på 18-39 år bliver udsat for trusler, mens det for etniske minoriteter og LGBT+-personer er helt op til tre gange så mange, der har oplevet at blive truet på Facebook.

For at se dette indhold fra menneskeret.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Trusler og hadefulde kommentarer på Facebook rammer nemlig ofte mennesker på kendetegn, der hverken kan gemmes væk eller laves om: køn, udseende, seksuel orientering, etnicitet, hudfarve, religion eller handicap.

Forskel på had mod mænd og kvinder

Kommentarer målrettet mænd går generelt oftere på deres politiske holdning, mens kvinder bliver ramt på køn og udseende.

”Angrebene på kvinder går ofte på køn og krop og bliver i nogle tilfælde ekstremt seksualiserede. Derfor er det heller ikke overraskende, at kvinder i højere grad afstår fra at debattere på Facebook,” siger Lumi Zuleta.

Tre ud af fire kvinder undlader at gå ind i debatter på Facebook, fordi tonen er for hård. Det samme gælder for lidt over halvdelen af mændene.

”Vores undersøgelse viser, at hadefulde kommentarer har direkte indflydelse på, hvordan henholdsvis mænd og kvinder deltager i den offentlige debat på Facebook. Fordi kvinderne oftere trækker sig, er der flest mænd tilbage i debatterne. Den debat, der foregår på Facebook, er altså langtfra repræsentativ,” siger Lumi Zuleta.

Mænd betragter også sociale medier som en større gevinst for ytringsfriheden end kvinder. Hver fjerde mand mener, at sociale medier har styrket deres ytringsfrihed, mens det samme gælder for lidt mere end hver ottende kvinde.

 

FAKTA: Sådan har vi gjort

Undersøgelsen af debatadfærd på Facebook baserer sig på et webspørgeskema, der er udsendt af YouGov i perioden 19.-27. maj 2021.Cirka 1.500 danske Facebook-brugere over 18 år har deltaget.

I undersøgelsen bliver brugerne spurgt om deres debatadfærd, konsekvenser af nedsættende, krænkende, truende og chikanerende kommentarer samt deres holdninger til sociale medier og ytringsfrihed. 

Svarprocenten og stikprøvens repræsentativitet kombineret med de tilføjede vægtgør, at vi med rimelig sikkerhed kan udlede denne analyses resultater til at gælde for hele befolkningen.