H2 Energy

H2 Energy Europe indgår skelsættende aftale med Plug Power Inc. om 1 GW elektrolysator til Esbjerg

Del

Aftalen mellem de to virksomheder er verdens største elektrolysatoraftale til dato. H2 Energy og Plug Power vil med samarbejdet forsyne den nordeuropæiske transportsektor med grøn brint.

København – 19. maj, 2022 – H2 Energy Europe indgår aftale med Plug Power Inc, en af verdens førende virksomheder indenfor brintløsninger, om at levere 1 gigawatt (GW) elektrolysator til brintfabrikken i Esbjerg. Dette gør aftalen til den største elektrolysatorinstallering i verden og skal benyttes til at producere dansk grøn brint. 

Plugs elektrolysatorteknologi gør det, ved hjælp af havvind, muligt at producere op til 100.000 ton grøn brint årligt, der skal bruges i den nordeuropæiske energi- og transportsektor. Produktionen kan dække brændselsbehovet for ca. 15.000 tunge køretøjer hver eneste dag. H2 Energy vil gennem sit joint venture-samarbejde med Hyundai levere en flåde af brintlastbiler. Tidligere på året indgik H2 Energy et andet joint venture-samarbejde, hvor de sammen med Phillips 66 planlægger at bygge mere end 250 brinttankstationer i Danmark, Tyskland og Østrig. Her er H2 Energy ansvarlige for at forsyne tankstationerne med grøn brint. 

Projektet giver flere lande i Nordeuropa muligheden for at tage et stort skridt i den rigtige retning mod at nedbringe deres CO2-udledninger i transportsektoren og samtidig opbygge en energisikkerhed. En mulighed, der skyldes H2 Energys ingeniørfærdigheder og stærke partnerskaber, samt Plugs førende elektrolysatorteknologi.  

”Vi mener grøn brint er fremtiden, og derfor har vi investeret tungt i netop grøn brint, herunder i etableringen af en kæmpefabrik, der kan producere elektrolysatorer,” forklarer Andy Marsh, administrerende direktør i Plug. 

”Vores driftsdygtighed og produktionskapacitet var afgørende for, at H2 Energy valgte os til verdens største ordre og dette projekt.” 

Plugs elektrolysator, der skal benyttes på H2 Energys danske brintfabrik, bliver fremstillet på Plugs kæmpefabrik i Rochester, New York, der er verdens første og største indenfor brændselscelle- og elektrolysatorfremstilling. Det forventes, at teknologien bliver implementeret på H2 Energys fabrik i 2024, og at produktionen af grøn brint påbegyndes i 2025. Tilblivelsen af brintfabrikken i Esbjerg blev annonceret af den danske regering i 2021 og ejes af H2 Energy, der også vil stå for driften. 

”Plug Powers unikke viden og position på det grønne brintmarked gjorde det til en meget nem beslutning for os. Vi deler de samme ambitioner om at reducere CO2-udledninger og skabe en verden, hvor brint er fremtiden,” siger Rolf Huber, stifter og administrerende direktør i H2 Energy. 

Schweiziske H2 Energy Europe er et joint venture-samarbejde mellem råvarehandelsvirksomheden Trafigura Pte Ltd. og H2 Energy Holding AG. H2 Energy var de første i Schweiz til at udvikle og levere brintlastbiler til kommercielt brug, samt skabe et økosystem med grøn brint. 

Plug har været førende indenfor proton-udvekslingsmembran-elektrolyse (PEM) i næsten 50 år og blev for nyligt udnævnt af Guidehouse Insightssom førende på området for brintelektrolysatorer. 

Kontakter

Mindshare Danmark
Andreas Skafte Hedensten, +45 (28) 92 64 94
andreas.hedensten@mindshareworld.com

H2 Energy Europe
Clifford zur Nieden, +41 (79) 200 39 46
czn@h2energy.ch

Plug Power
Caitlin Coffee (Allison+Partners)
plugPR@allisonpr.com

Vedhæftede filer

Information om H2 Energy

H2 Energy
H2 Energy
Amerika Plads 37
2100 København Ø

+41 43 343 90 00https://h2energy.ch/en/h2-energy-esbjerg/

H2 Energy blev etableret i Zürich, Schweiz, i 2014 med visionen om at spille en aktiv rolle i kampen mod klimaændringer. Virksomheden ønsker at gøre brint fra vedvarende energi til en hjørnesten i energisystemet ved at udvide hele værdikæden fra produktion til distribution og forbrug på en bæredygtig og økonomisk måde. H2 Energy er involveret i hele værdikæden for brint og tilbyder ekspertviden og tilrettelæggelse til alle trin på vejen. Virksomheden har mange års erfaring, især med at oprette brintproduktionsanlæg, etablere brint servicestationer og udvikle anvendelsen af brint brændselsceller. I 2020 annoncerede Trafigura og H2 Energy et kommercielt samarbejde om at udvikle produktionen, lagringen og distributionen af grøn brint til servicestationer og industrikunder. Under joint venture-samarbejdet i form af H2 Energy Europe vil de to virksomheder investere i grønne brintøkosystemer over hele Europa. Besøg: www.h2energy.ch

Følg pressemeddelelser fra H2 Energy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra H2 Energy