Aarhus Festuge

H. M. Dronningen åbner Aarhus Festuge ved årets galla

Del

Det bliver med fornem deltagelse af Aarhus Festuges protektor H. M. Dronningen, når Festugen anno 2022 åbnes med den canadiske gallaforestilling The Storyville Mosquito.

H. M. Dronningen ankommer her til sidste års gallaforestilling. Foto: Martin Dam Kristensen
H. M. Dronningen ankommer her til sidste års gallaforestilling. Foto: Martin Dam Kristensen

Festugen åbnes officielt af H. M. Dronningen, når hun og Festugens bestyrelsesformand, borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, holder taler for at markere begyndelsen på ti dages fejring af kulturen med en lang række vidtfavnende arrangementer fra såvel ind- som udland.

Årets gallaforestilling The Storyville Mosquito af den canadiske musiker og producer Kid Koala finder sted i Store Sal i Musikhuset Aarhus. En fortælling om at prøve lykken langt væk hjemmefra, som bliver fortalt af levende dukketeater, akkompagneret af både en strygertrio og artisten selv på et større udvalg af instrumenter samt turntables. Under forestillingen vil publikum kunne følge med i handlingen både som dukketeater og tv-produktion på en storskærm.

Yderligere en forestilling vil være tilgængelig for offentligheden senere samme aften klokken 21.00.

Ligesom de to foregående år er temaet for årets Festuge ’In it Together’, og Festugen finder sted fra den 26. august til den 4. september.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

H. M. Dronningen ankommer her til sidste års gallaforestilling. Foto: Martin Dam Kristensen
H. M. Dronningen ankommer her til sidste års gallaforestilling. Foto: Martin Dam Kristensen
Download

Information om Aarhus Festuge

Aarhus Festuge
Aarhus Festuge
Vester Allé 3
8000 Aarhus C

+45 87 30 83 00https://www.aarhusfestuge.dk/

Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum