Guldkorn fra tusindvis af tweets kan overbevise os om at spise mere klimavenligt

De sociale medier fyldes hver dag af milliarder af nye opslag skabt af brugere på tværs af lande, aldersgrupper og sociale klasser. Ønsker man at vide, hvad brugerne mener om fx plantebaseret mad, er det en potentiel guldgrube af informationer. Med den kan man ændre deres madvaner i en mere klimavenlig retning gennem kommunikation og nudging.

Der er bare et problem: Informationerne er mange, langt fra ensartede og findes i en pærevælling af opslag på f.eks. Twitter. Derfor satte forskere fra Datalogisk Institut sig i et nyt studie for at undersøge, om man ved hjælp af sprogmodeller og kunstig intelligens kan kortlægge folks holdninger til klimavenlig mad automatisk. Og svaret er, ja, det kan man godt.

Gennem computeranalyse af 30.000 tweets om bæredygtig og klimavenlig mad har forskerne udviklet en metode, som kan bruges til at undersøge folks holdninger til emnet. Viden, der ifølge adjunkt Daniel Hershcovich, som er medforfatter på studiet, vil kunne bruges til at fremme en bæredygtig adfærd gennem bedre kommunikation til forbrugerne.

”Lad os sige, at fødevareministeriet vil lave en ny kampagne, der skal få flere til at spise plantebaseret. Men hvad skal deres hovedbudskaber være? De kan skrive det, de fleste af os i forvejen ved – at en begrænsning af CO2 er godt for klimaet. Men der er mange andre argumenter ud fra kulturelle og sociale skel, som vi ikke engang har tænkt på, som vi kan finde på sociale medier,” siger Daniel Hershcovich fra Datalogisk Institut.

Oplevelser og meninger trumfer fakta

Forskningsområdet kaldes ’argument mining’. Målet med argument mining er automatisk udvinding og identifikation af argumenter fra naturlig sprogtekst fra fx sociale medier ved hjælp af computerprogrammer. Og her har forskerne som noget nyt brugt kunstig intelligens til at hjælpe dem med at sortere i de mange argumenter på Twitter.

”Populært forklaret betyder det, at vi ved hjælp af computere kan danne os et overblik over store mængder information og dele dem op i kategorier, der giver mening for at forstå, hvad mennesker mener om et emne, som eksempelvis bæredygtig kost, og hvad de baserer deres mening på,” forklarer Daniel Hershcovich.

Således har forskerne udviklet en algoritme, som har inddelt de tusindevis af tweets om bæredygtige madvaner i kategorier, der bl.a. viser om tweetet er skrevet ud fra egne oplevelser, henviser til en ekspert, et studie, fakta om emnet, en holdning eller en tro, som forfatteren har.

”I studiet kan vi se, at mange bruger deres egen mening som bevis på, at bæredygtig kost er enten godt eller dårligt uden, at den er koblet til et studie eller en ekspert i fx en nyhedsartikel. Det er i dag blevet mere og mere normalt at argumentere på den måde på sociale medier,” siger Daniel Hershcovich og tilføjer:

”Det er folks personlige oplevelser og historier, der deles og diskuteres, frem for mere faktabårne oplysninger fra eksperter og medier. Det siger noget om, at det måske også er den personlige tilgang, som myndigheder og andre skal have i deres kommunikation for at nå folk og få dem til at ændre adfærd.”  

Studiet beviser at metoden virker

Ifølge forskeren er det nye forskningsresultat et ”proof of concept”, der beviser, at det er muligt at bruge computere og kunstig intelligens til at kortlægge folks holdninger på sociale medier.

”Vi har lavet en prototype som beviser, at metoden virker. Men for at vi for alvor kan bruge de data, som computeren hiver ud, skal der designes et specifikt studie til det emne, som man vil undersøge. Det håber jeg vi får lejlighed til at gøre i nærmere fremtid,” siger Daniel Hershcovich.

Herschcovich mener nemlig, at metoden har et stort potentiale til at bidrage med ny og vigtig viden som kan gøre myndigheder, politikere og andre klogere, når de designer kampagner og kommunikation målrettet borgere.

”Ved at bruge kunstig intelligens og have en datadreven tilgang til menneskers adfærd og holdninger på sociale medier, kan vi finde nye områder, som vi ikke kunne spotte med det menneskelige øje. Det kan hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle personer vælger de bæredygtige kostvaner til, mens andre vælger dem fra, og den viden vil man kunne bruge til at fremme en bæredygtig adfærd og forhåbentlig skubbe samfundet i en mere klimavenlig retning,” slutter han.

Sådan gjorde de:

• Forskerne analyserede 30.000 Twitter-opslag om bæredygtig mad ved hjælp af en algoritme, de udviklede.
• Forskerne brugte et computerprogram til at analysere opslag på sociale medier og kategorisere dem som indeholdende argumenter for eller imod bestemte emner relateret til bæredygtig mad.
• Disse emner omfattede reduktion af kødforbrug, fremme af plantebaseret kost, tilskyndelse til alternativer til kød, fortaler for vegansk og vegetarisk kost og støtte til politikker, der fremmer bæredygtig mad.
• Opslagene blev også markeret ud fra, hvilken type argument de var, og hvor den viden eller mening, der blev udtrykt i opslaget, kom fra: om de var anekdotiske, ekspertudtalelser, fakta, undersøgelsesresultater eller moralske overbevisninger.