Guldhandler udvider og satser på det digitale guld
Danmarks største guldinvesteringsvirksomhed, Vitus Guld, fortsætter 10 års succes fra guldhandel og satser på bitcoin-markedet. Forsker forudser gode muligheder for synergi mellem det blanke og det digitale guld.

Handel med danskernes brugte guld samt investeringsguld har været livsnerven hos Vitus Guld siden 2010. Nu udvider virksomheden og satser som den første danske guldhandler også på køb og salg af bitcoins. Det betyder, at både teknisk kyndige såvel som nybegyndere kan få hjælp til at handle investeringsguld med bitcoins og 16 andre kryptovalutaer.
En satsning, der bunder i, at digitalt guld og traditionelt investeringsguld har flere fællestræk, ifølge direktør i Vitus Guld, Christian Klingenberg.
– Der er flere fordele ved at kombinere bitcoins med traditionelt investeringsguld. Dels fordi guld og bitcoins tiltrækker samme kundeklientel, og dels fordi de to investeringsformer har en række ligheder i kraft af deres anonymitet og autonomi fra nationale banker, siger Christian Klingenberg, som bakkes op af Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi på Copenhagen Business School:
– Bitcoins er i familie med guld, fordi de begge er en decentraliseret form for værdi, har et begrænset udbud og bliver handlet globalt. Selvom bitcoinmarkedet har været ramt af enorme prissvingninger siden valutaen kom på markedet i 2009, er kryptovalutaer kommet for at blive, udtaler han.
Tillid til teknologi trumfer bankerne
En af årsagerne bag forudsigelsen om bitcoins vedholdenhed skyldes dels en stigende mistillid til banksystemerne, kombineret med potentialet i blockchain, som er teknologien bag den decentrale og anonyme styring af kryptovaluta, mener Ole Bjerg.
– Kryptovaluta baserer sig på blockchainløsninger, som er en snedig teknologi, hvor parterne ikke behøver stole på hinanden. De skal bare stole på teknologien. Det skaber et decentralt system uden en bank, der styrer, kontrollerer eller overvåger transaktioner, og det finder mange attraktivt, siger han.
Det er bankernes reaktion på den økonomiske afmatning, som følge af pandemien, der ifølge Ole Bjerg styrker mistilliden. Mens den amerikanske centralbank har sænket renten og den europæiske centralbank er gået endnu videre med minusrente, har den japanske centralbank ikke udelukket flere pengepolitiske lempelser og støtteopkøb.
– De almindelige banker bliver mindre attraktive af minusrente, og der sker en stigende mistillid til de eksisterende valutaer. Det kan jeg godt forstå, fordi systemerne på mange måder er spændt til bristepunktet. Det skaber en grobund for at flere tyr til investeringer i mere anonyme og uafhængige investeringsobjekter, siger Ole Bjerg.
Guldsalget eksploderer i begge handelsretninger
I takt med finansiel uro, corona og skiftende politiske handelskrige, har priserne på guldmarkedet oplevet en støt men markant stigning, som i starten af august 2020 kulminerede i de højeste guldpriser nogensinde. Det er det marked, som Vitus Guld vil supplere ved at tilbyde guldhandel med Bitcoins til den kundegruppe, som ønsker at frigøre sig fra det traditionelle banksystem.
– I øjeblikket er guld både attraktivt at sælge og købe. Det er en helt ekstraordinær situation, fordi guldmarkedet typisk plejer at tale til købers eller sælgers fordel. Samtidig står vi i den gammelkendte situation, at store usikkerheder på det økonomiske marked driver guldpriser op, og med en voksende mistillid til de etablerede banksystemer mener jeg, at Bitcoin har modnet og stabiliseret sig til at være et oplagt handelssupplement, udtaler Christian Klingenberg.
Nøgleord
Kontakter
Christian Klingenberg
Direktør, Vitus Guld
(+45) 89 80 12 34
info2@vitusguld.dk
Billeder


Links
Information om Vitus Guld
Vitus Guld er en danskejet guldopkøber, som siden 2010 har ekspederet over 60.000 kunder med både køb, salg og omsmeltning af ædelmetaller både online og i fysiske butikker. Læs mere om virksomheden på www.vitusguld.dk
Følg pressemeddelelser fra Vitus Guld
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vitus Guld
Flaskehals i guldproduktionen kvæler udbuddet trods enorm efterspørgsel4.6.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldproduktionen i Schweiz, som udgør knap en tredjedel af verdens guldforsyning, har været hårdt ramt under coronakrisen. Dansk guldhandler har oplevet en firdobling af efterspørgslen trods stilstand i udbud.
Corona-frygt skaber guldfeber og driver guldpriserne i vejret9.3.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Coronavirus, negativ rente og ustabile finansielle markeder medvirker til de højeste europæiske guldpriser nogensinde. Ekspert forventer ingen foreløbig afmatning i guldmarkedet.
Nedtælling til nedsmeltning: Guldhandler siger sælg eller smelt18.2.2020 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hos guldhandleren Vitus Guld får de indleverede smykker 30 dage på hylderne, og kan de ikke sælges inden da, ryger de i smeltediglen og forsvinder for altid. Det sætter tryk på købsbeslutningen, mener hjerneforsker.
Køb af brugte smykker hitter: Sådan tjekker du, om de er pengene værd19.11.2019 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Der kan være mange penge at spare på brugte smykker, men om smykket er helt så ægte, som der påstås, det kan være svært at spotte. Guldeksperten fra Vitus Guld giver gyldne råd til smykkekøb.
Din arv er kedelig: Danskerne sælger arvesølvet og køber nyt28.8.2019 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Gamle guldringe og anløbent sølvbestik er ikke altid i lige høj kurs, når det bliver arvet. Derfor omsætter mange danskere de ædle arvestykker til kontanter og flytter arvens affektionsværdi fra gammelt til nyt.
Investeringsboom i guld: Danskerne forer kistebunden som aldrig før7.8.2019 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Få investeringsformer har holdt en værdi, som guld har gjort det gennem krisetider. Og med mættede aktie- og boligmarkeder vender danskerne sig i stigende grad tilbage mod guldet som garant for formuen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum