Æg, fisk, lidt lam og en lækker ost vil ende i mange indkøbskurve over påsken. Dyrenes Beskyttelse guider dig, så du undgår, at påskemåltidet baserer sig på dyr, der har levet under dårlige forhold

Fisk

På et dansk påskefrokostbord er sild, rødspætter og laks ofte på menuen. Selv om der er mange mærkeordninger på markedet, er der desværre ingen af dem, der har fokus på dyrevelfærd i forbindelse med fiskeri. Men følger du rådene nedenfor, har du gjort, hvad du kunne få at sikre dig. Helt overordnet er det vigtigt at købe fisk fra bestande, som ikke er overfiskede og som er fangede med fiskeredskaber, der ikke har en skadelig påvirkning af havbunden. Begge ting er med til at passe på havmiljøet, og et sundt havmiljø er i sidste ende også medvirkende til god fiskevelfærd.

Sild:
Sildebestandene i Nordsøen og den østlige Østersø (øst for Bornholm) har det godt. Så man kan med god samvittighed købe sild fra disse bestande. Generelt kan man sige, at hvis man vælger sild mærket med MSC, eller statens nye mærke NaturSkånsom, er man sikker på, at silden kommer fra en bestand, der ikke er overfisket.

Fiskefilet:
Det bedste valg af fisk til fiskefileten er rødspætte, skrubbe eller ising, der er mærket med NaturSkånsom. Her er det et krav, at fiskene, ud over at komme fra bestande der er bæredygtigt forvaltede, også skal være fanget i fiskeredskaber, der er skånsomme mod havbunden. NaturSkånsom startede i november 2020, så det kan godt være, at du ikke kan få fisk med det mærke, der hvor du handler endnu. Her kan en anden mulighed være at spørge efter skrubbe, ising og rødtunge fanget med garn i danske farvande.

Laks:
Hvis der skal laks på bordet er det en god idé at købe en vildtfanget laks fra Østersøen på den måde sikrer man sig, at laksen har haft et frit liv i havet. Vær dog opmærksom på, at Østersølaks har et højt indholdet af det kræftfremkaldende stof dioxin.

Alternativt kan man gå efter økologisk opdrættede laks (Ø-mærkede), her er der skærpede krav til den måde, de opdrættes på, f.eks. hvor mange der må være pr. kubikmeter, og der er sikkerhed for, at de fisk, laksen spiser, kommer fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.

Endelig er er ASC- mærkede laks en mulighed. Det giver, lige som de økologiske laks, sikkerhed for, at de fisk, der er brugt til at fodre laksen med, er fanget fra fiskebestande, der ikke er overfiskede.

Æg

Hvis der skal æg på bordet eller i drømmekagen, så gå efter økologiske æg eller æg ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. De økologiske høns har adgang til det fri, de har meget mere plads, de kan støvbade og der er beplantning, som de kan skjule sig i og hoppe op på. Det er alt sammen helt naturligt i et hønseliv og dermed er du med dit valg med til at sikre, at høns kan være høns. Vær opmærksom på skjulte buræg i produkter som indeholder æg. Du finder aldrig buræg i produkter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og Ø-mærket.

Lam

Hvis du sætter lam på bordet, kan Ø- mærket og ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” også guide dig til den bedste velfærd. Lammene går på friland sammen med deres mor, til de er mindst tre måneder gamle. I stalden er der gode forhold. Staldene er indrettet med løsdrift og masser af halm.

Ost og andre mejeriprodukter

Cirka 75 % af danske malkekøer kommer aldrig på græs, men står indendørs i stalde hele deres liv. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at alle malkekøer skal på græs minimum 150 dage i sommerhalvåret. Du kan være med til at sikre, at flere køer kommer på græs, hvor de har god plads og kan udvise naturlig adfærd. Igen er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” et godt pejlemærke.

Dyrenes Beskyttelse ønsker alle en rigtig glædelig påske og husk, at en god måde at sikre bedre dyrevelfærd på er også at overveje gode grønne alternativer til nogle af de klassiske påskeretter eller som lækkert og fyldigt supplement. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at spise mere grønt og mindre, men bedre kød og mejeriprodukter. Med en mindre produktion, er der både plads til bedre dyrevelfærd og mere vild natur.