Grusom trend på Youtube: Vilde dyr mishandles i falske redningsaktioner
2.7.2021 15:59:41 CEST | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse

En ny trend med vilde dyr som sagesløse ofre har ramt Youtube, afslører dyreorganisationen World Animal Protection, der sammen med National Geographic nu appellerer til netgiganten YouTube om at fjerne en lang række videoer, der bliver set af millioner af brugere verden over som ren og skær underholdning.
På de suspekte videoer ses aber, hunde, kyllinger, fugle og reptiler blive angrebet af andre dyr som krokodiller eller slanger, hvorefter en mand ‘tilfældigvis’ kommer forbi og ‘redder’ de stressede og panikslagne dyr i deres dødsangst, mens han ‘kæmper’ med de angribende rovdyr.
På en video ses eksempelvis en stor burmesisk pythonslange, der angriber en abe i en grotte, og vikler sig om dyret for at kvæle den til døde.
Dyrenes skrig og angst er virkelig nok, men hele episoden er iscenesat af mennesker for at lokke likes og følgere til de ukendte bagmænds kanaler på Youtube, og det er de ‘heroiske redningsmænd’ der selv står bag kameraerne.
De iscenesatte videoer er både fysisk skadelige samt stærkt traumatiserende for de vilde dyr, der bliver angrebet, men også for de dyr der udnyttes som angribere.
“Der er tale om levende sansende væsener, der bruges som rene rekvisitter. Det er ganske enkelt grotesk, at man udsætter dyr for lidelser, blot for at lave en ‘underholdende’ video, som kan få mange visninger og likes,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark:
“Flere af optagelserne er sandsynligvis taget om flere gange for at få det perfekte skud i kassen. Og der er næppe tvivl om, at det indimellem går galt til fare for både byttedyret og rovdyret. Hvem ved, hvor mange døde dyr bag kulissen vi aldrig får at se?” siger Gitte Buchhave.
Også den kendte britiske komiker, instruktør og dyreværnsaktivist, Ricky Gervais, er vred over udbredelsen af den nye trend:
“YouTube burde gå forrest, når det handler om at forbyde og fjerne dette modbydelige indhold fra deres platforme. Vi kan og bør beskytte dyr, men vi kan ikke gøre det, medmindre de virksomheder, der gør mishandlingen mulig, træder i karakter for at stoppe den,” siger Gervais til World Animal Protection International.
Dyreorganisationens research-team har i rapporten ‘Views That Abuse’, identificeret 180 videoer, der er publiceret mellem oktober 2018 og maj 2021, og tilsammen set mange millioner gange.
Alene 70 videoer blev uploadet i 2021, hvilket indikerer en foruroligende stigning i antallet af de ubehagelige videoer.
I marts 2021 annoncerede YouTube, at de har indført et forbud mod videoer med falske dyreredninger. Men siden har World Animal Protection fundet mindst 47 nye videoer med falske redningsaktioner, og flere af de videoer, der lå på platformen, er stadig tilgængelige. Den nye politik har altså ikke den store effekt i praksis.
YouTube har efter flere henvendelser fra blandt andet National Geographic fjernet en del af videoerne med de falske dyreredninger, samt givet udtryk for at de fra juli 2021 vil indføre nye retningslinjer for at få fjernet lignende indhold fremover.
Det er dog ikke tilstrækkeligt.
Der ligger stadig falske dyreredningsvideoer på deres platform, og der kommer flere til. Samtidig bør YouTube hjælpe lokale myndigheder med at opspore gerningsmændene bag videoerne, så de kan blive stoppet én gang for alle og eventuelt retsforfulgt for dyremishandling, mener World Animal Protection.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPresseansvarlig
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Information om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection DanmarkAmagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny rapport: Skadelig nærkontakt med vilde dyr mest populært blandt hyppige SoMe-brugere14.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Ny rapport dokumenterer en omfattende udbredelse af videoer med skadelige nærkontakter mellem turister og vilde dyr. Samtidig viser undersøgelser en stærk sammenhæng mellem høj brug af sociale medier og interessen for at besøge attraktioner med tæt kontakt til vilde dyr. World Animal Protection er bekymret for tilbageslag i den voksende bevidsthed om dyrevelfærd.
Dyr fanget i Nepal-katastrofen: World Animal Protection sender nødhjælp til de glemte ofre11.9.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Voldsomme oversvømmelser og jordskred har ramt Nepal. Tusindvis af mennesker og deres dyr er berørt, og mange dyr mangler akut mad, rent vand og dyrlægehjælp. World Animal Protection starter dansk indsamling og støtter lokale organisationer, der er i gang med nødhjælp til de katastroferamte dyr i Nepal.
Kun otte procent ved det: EU finansierer tyrefægtning7.7.2026 08:00:00 CEST | Nyhed
Mens tyrene slippes løs i Pamplonas gader i disse dage, viser ny meningsmåling, at få danskere ved, at EU's landbrugsstøtte er med til at finansiere opdræt af de tyre, der bruges i tyreløb og tyrefægtning.
Danske dyrevenner bag vild nyhed: Danse-aber vender hjem til regnskoven8.6.2026 12:04:15 CEST | Nyhed
46 makak-aber på Java har endelig fået deres frihed efter mange år i lænker og voldsom mishandling. Dyrene er hjulpet tilbage til regnskoven gennem et enestående samarbejde mellem organisationer i Danmark, Holland og Indonesien. Et globalt samarbejde, hvor mange hundrede danske dyrevenner har bakket op med direkte støtte, beretter World Animal Protection Danmark.
Historisk ministerium kan ændre livet for millioner af dyr3.6.2026 17:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har for første gang fået et ministerium for Natur og Dyrevelfærd, som erstatning for landbrug og fødevarer, siger World Animal Protection, der forventer positive forandringer for landets mange forsømte industridyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum