EY Danmark

Grønt energiselskab er årets vækstskaber i København

Del
Better Energy vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i Region København. Juryen peger bl.a. på, at der er tale om en iværksætter med et globalt fokus og et stort bidrag til den grønne omstilling.
Better Energy vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i Region København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Better Energy vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i Region København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den regionale vinder af årets vækstskaber blev kåret onsdag aften hos Mercedes Benz i København.

Better Energy udvikler, finansierer og bygger solcelleparker i Danmark og i udlandet. De har de seneste år oplevet en stor vækst og er i dag til stede i otte lande. Det var blandt de ting, der gjorde indtryk på den regionale jury. Derfor pegede de på Better Energy ved Rasmus Lildholdt Kjær og Mark Augustenborg Ødum som vinder af EY Entrepreneur Of The Year 2021 i region København.

”Gennem de seneste år har Better Energy formået at læse markedet og derved både udfordret, udvidet og udviklet sin forretning. De er i dag til stede i otte lande, men har på forbilledlig vis ambitioner, der rækker meget længere ud,” siger Peter Vejlgaard, Partner i EY og ansvarlig for region København i EY Entrepreneur Of The Year.

Han suppleres af Morten Faarup Bertelsen, regionsdirektør hos Danske Bank, der er konkurrencens hovedsamarbejdspartner:

”Virksomheden har fundet en skalérbar forretningsmodel, der bidrager til den grønne omstilling med billigere og mere tilgængelig grøn energi. Noget der i høj grad er aktuelt i dag.”

Better Energy var finalist i regionen sammen med følgende virksomheder:

  • Shape Group A/S
  • Base Life Science A/S
  • Hobbii A/S
  • LES DEUX ApS

Med den regionale sejr er Better Energy klar til landsfinalen i EY Entrepreneur Of The Year, som finder sted 13. januar 2022. Her bliver en af de seks regionale vindere kåret som samlet vinder i Danmark.

Om EY Entrepreneur Of The Year

EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

De stærkeste danske kandidater deltager i kåringer i seks regioner, før landsvinderen udråbes den 13. januar 2022 i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2022 i Monaco.

Sådan findes finalister og vindere

For at deltage skal entrepreneuren være ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og have haft det overordnede ansvar i mindst to år.

Selskabet må gerne være børsnoteret. Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre år og ved udgangen af det seneste regnskabsår have minimum 20 ansatte og vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.

Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår, og det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.

EY gennemgår samtlige danske virksomheder med undtagelse af virksomheder under 20 ansatte, offentligt ejede selskaber og dem med udenlandsk majoritetsejerskab. Kandidaterne præsenteres derefter for en uafhængig jury, der kårer de regionale og nationale vindere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Better Energy vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i Region København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Better Energy vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i Region København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Download

Information om EY Danmark

EY Danmark
EY Danmark
Dirch Passers Allé 36
2000 Frederiksberg

https://www.ey.com/da_dk

Hos EY er vores formål Building a better working world. Den indsigt og de services, vi leverer, er med til at skabe tillid og stabilitet på kapitalmarkederne og til økonomier over hele verden. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter. Dette er af afgørende betydning for, at vi kan skabe en bedre arbejdsverden for vores medarbejdere, vores kunder og vores lokalsamfund.

Følg pressemeddelelser fra EY Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EY Danmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye