Grønne NGO’er: Ny aftale om emballage er bedre end frygtet, men uambitiøs
Aftalen er en implementering af et EU-krav, og den skal sætte rammerne, så virksomhederne ved, hvad de skal leve op til, når det udvidede producentansvar på emballage træder i kraft i Danmark i 2025.
Som et af de sidste lande i EU til at implementere udvidet producentansvar på emballage, så har vi gode erfaringer fra andre lande ift., hvad der virker, hvis emballagemængderne skal reduceres. Al erfaring viser, at kvantitative reduktions- og genbrugsmål er retningsgivende og dermed afgørende for, hvorvidt man rent faktisk lykkes med at nedbringe emballagemængderne.
Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling ærgrer sig derfor over, at Danmark ikke tør vedtage konkrete mål for reduktion og genbrug af emballager, som lande som Frankrig og Sverige ellers allerede har gjort. Danmark lader det dermed være op til EU at hæve ambitionsniveauet på plastik- og emballagedagsordenen.
De fire organisationer glæder sig dog over, at det er lykkedes i de politiske forhandlinger at hæve ambitionsniveauet, så det nu er aftalt, at Danmark skal fastsætte egne nationale mål for reduktion og genbrug af emballager, såfremt der ikke foreligger EU-mål, når det danske producentansvar træder i kraft i 2025. Det er ligeledes positivt, at genbrugsemballager skal fritages fra gebyrer, så længe de er i cirkulation, samt at man ønsker at undersøge potentialerne for yderligere genbrug og reduktion – men først i 2027. Det er tid, vi ikke kan spilde, når vi allerede står midt i en alvorlig klima- og ressourcekrise. Derfor konkluderer de samlet set, at der er gode takter i aftalen, men at det er for lidt og for langsomt.
Brug for supplerende lovgivning
For at speede tempoet op opfordrer organisationerne derfor politikerne til at lave supplerende lovgivning, som kan reducere emballagemængderne. Her kan man med fordel se til udlandet. I Tyskland har man blandt andet vedtaget, at alle restauranter og takeaway-steder skal tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, og at det genbrugelige alternativ ikke må være dyrere for forbrugeren. I Frankrig skal alle større supermarkeder afsætte en del af deres areal til løsmarked.
Der er mange gode eksempler på supplerende lovgivning, som de grønne organisationer opfordrer politikerne til at kigge ind i, og som vil kunne understøtte politikernes egne visioner i aftalen om at reducere emballagemængderne.
”Det danske forbrug af plastikemballage er steget med 30 % på bare 5 år, og emballager er det vi finder allermest af i naturen og i havet. Vi kan kun løse den udfordring ved at skifte engangsemballagerne ud med genpåfyldelige løsninger. Derfor er det virkelig ærgerligt, at Danmark læner sig tilbage og afventer EU, når vi burde været gået i gang med det samme”siger Naja, Andersen, politisk seniorrådgiver i Oceana.
”Som det land i EU, der, ifølge Eurostat, producerer mest affald per indbygger, så har vi også en forpligtigelse til at gå foran og gøre noget ved de stigende affaldsmængder. Det er positivt, at partierne anerkender behovet for at sætte reduktions- og genbrugsmål, og at man her binder sig til, at målene skal være vedtaget, inden det udvidede producentansvar træder i kraft. Det er bare ærgerligt, at man ikke, ligesom flere andre EU-lande har gjort, vedtager målene allerede nu, så producenterne ved, hvad de skal arbejde henimod” siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
”Danmark er et af de sidste lande i EU til at indføre et producentansvar på emballage, så det er ærgerligt, at man ikke trækker på andre landes erfaringer og indfører nationale mål for reduktion og genbrug, som er det, der har vist sig at have den største effekt på emballagemængderne andre steder. Dog er det positivt, at aftalen understreger, at Danmark skal arbejde for at sikre reduktions- og genbrugsmål på EU-niveau, og at hvis det ikke lykkes inden 2025, så skal Danmark indføre nationale mål. Dermed må vi også forvente, at ministeren nu vil lægge sig kraftigt i selen for at presse på i EU,” siger Malene Høj Mortensen, public affairs rådgiver i Plastic Change.
“Danmark har netop misset en unik mulighed for at sætte ordentligt skub i et systemisk skift væk fra engangsbrug og over til øget genbrug. At vi fortsætter med så entydigt et fokus på genanvendelse efterlader os ikke er godt sted. Lige her havde vi ellers chancen for at være det grønne foregangsland vi så gerne vil være. Men der er ingen gulerod til de virksomheder der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling”, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
Baggrund:
Fakta om emballager
- Den globale produktion af plast udleder i dag mere CO2 end den samlede globale luftfart, og 40 % af denne produktion går til emballager. 95 % af værdien af plastemballagerne går tabt efter kun at have været brugt én gang.
- 80 % af al plastik i havet kommer fra land, og ca. halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage fra to-go fødevarer og drikkevarer.
Fakta om udvidet producentansvar
- Danmark skal senest 31 december 2024 implementere et nyt udvidet producentansvar på emballager som følge af opdaterede krav i EU’s emballagedirektiv samt engangsplastdirektivet. Producentansvaret skal give emballageproducenter ansvaret for håndteringen af deres emballager igennem hele deres livscycklus, også når de ender som affald.Den nye politiske aftale vil blive udmøntet yderligere på bekendtgørelsesniveau, der skal fastlægge de konkrete detaljer for producentansvaret.
- Danmark er et af de sidste lande i EU (sammen med Ungarn og Kroatien) til at implementere producentansvar og lade emballageproducenter betale for håndteringen af deres emballager i affaldssystemet.
- Erfaringer fra andre lande viser, at producentansvarsordninger ikke har ført til faktiske reduktioner i affaldsmængder, fordi de kun har fokuseret på affaldshåndtering snarere end udvikling af emballageløsninger, der minimerer selve emballageforbruget.
- Andre lande har derfor sat konkrete mål for direkte genbrug (refill) af emballager:
- Sverige: Andelen af genbrugelige emballager skal stige med mindst 20 % fra 2022 til 2026 og mindst 30 % fra 2022 til 2030.
- Frankrig: 5 % af al emballage på det franske marked skal være genbrugeligt i 2023 stigende til 10 % i 2027.
- Tyskland: Mindst 70 % af drikkevareemballager på tyske marked skal være genpåfyldelige i 2022.
- EU-lovgivningen stiller i dag krav om genanvendelse af emballager, men ikke om genbrug og egentlig reduktion
- EU Kommissionen vil i 2022 fremlægge et forslag til en revision af EUs emballagedirektiv, som således bliver næste mulighed for at indføre mål for reduktion og genbrug af emballager.
Kontakter
Louise Lerche-GredalPlastic Change
Tlf:50778427llg@plasticchange.orgMette Ranfeltmiljøpolitisk chefrådgiverDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:31193251mette@dn.dkNaja Andersenpolitisk senior rådgiverOceana
Tlf:27210575nandersen@oceana.orgLone MikkelsenseniorrådgiverRådet for Grøn Omstilling
Tlf:25792001lone@rgo.dkInformation om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, med et ambitiøst internationalt sigte
Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening. Plastik er overalt – på land og til vands. Tre generationers forbrug af plastik har sat sine spor. Kun en lille del bliver genanvendt og meget bliver brændt. Resten ligger i naturen i hundredvis af år.
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
31% af verdens CO2-udledning kan i fremtiden komme fra plastik24.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimabelastningen fra plastik sætter verdens klimamål på spil, viser ny forskning. Sammen med hundredvis af NGO’er og forskere presser Plastic Change på for at vende udviklingen under forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening fra 23. til 29. april.
Plastic Change: EU´s emballagelov har de rette mål, men er fyldt med huller5.3.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastic Change bifalder nye regler for emballage, men er bekymrede for en række smuthuller, som kun begrænser engangsemballage af bestemte materialer. Miljøorganisationen opfordrer Danmark til at lukke hullerne i sin kommende plasthandleplan.
En ambitiøs aftale mod plastikforurening blev modarbejdet og hindret under FN-møde20.11.2023 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tredje møde om en global FN-aftale mod plastikforurening endte uden en klar plan for det videre arbejde. Plastic Change var med, og var vidne til et massivt fremmøde fra industrien og et manglende pres fra de lande, som ønsker en ambitiøs aftale.
EU-forbud mod eksport af plastikaffald er et vigtigt skridt i den rigtige retning17.11.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er enige om at forbyde eksporten af plastikaffald til en række lande, og kan dermed sætte en stopper for en årelang forurenende praksis. Det er en sejr, selvom lovgivningen kunne have tacklet problemet mere effektivt, mener Plastic Change.
Miljøministeren modtager 14.775 underskrifter for et EU-forbud mod eksport af plastikaffald15.11.2023 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Magnus Heunicke (S) kan være med til at forhindre, at EU eksporterer plastikaffald til udsatte samfund uden for unionen. De mange tusinde danskere og Plastic Change bakker op om et forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum