Plastic ChangePlastic ChangePlastic ChangePlastic Change

Grønne NGO’er: Ny aftale om emballage er bedre end frygtet, men uambitiøs

Del

Miljøminister Lea Wermelin og et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en politisk aftale, der betyder, at producenter af emballage fremover bliver ansvarlige for håndteringen af deres produkter, når det bliver til affald. Miljøorganisationerne Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling giver aftalen en blandet modtagelse og roser visionen om at reducere de samlede emballagemængder, men tvivler på de reelle effekter af den aftale som er indgået, da man ikke har turde gå meget længere end minimumskravene fra EU.

Aftalen er en implementering af et EU-krav, og den skal sætte rammerne, så virksomhederne ved, hvad de skal leve op til, når det udvidede producentansvar på emballage træder i kraft i Danmark i 2025.  

Som et af de sidste lande i EU til at implementere udvidet producentansvar på emballage, så har vi gode erfaringer fra andre lande ift., hvad der virker, hvis emballagemængderne skal reduceres. Al erfaring viser, at kvantitative reduktions- og genbrugsmål er retningsgivende og dermed afgørende for, hvorvidt man rent faktisk lykkes med at nedbringe emballagemængderne. 

Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling ærgrer sig derfor over, at Danmark ikke tør vedtage konkrete mål for reduktion og genbrug af emballager, som lande som Frankrig og Sverige ellers allerede har gjort. Danmark lader det dermed være op til EU at hæve ambitionsniveauet på plastik- og emballagedagsordenen. 

De fire organisationer glæder sig dog over, at det er lykkedes i de politiske forhandlinger at hæve ambitionsniveauet, så det nu er aftalt, at Danmark skal fastsætte egne nationale mål for reduktion og genbrug af emballager, såfremt der ikke foreligger EU-mål, når det danske producentansvar træder i kraft i 2025. Det er ligeledes positivt, at genbrugsemballager skal fritages fra gebyrer, så længe de er i cirkulation, samt at man ønsker at undersøge potentialerne for yderligere genbrug og reduktion – men først i 2027. Det er tid, vi ikke kan spilde, når vi allerede står midt i en alvorlig klima- og ressourcekrise. Derfor konkluderer de samlet set, at der er gode takter i aftalen, men at det er for lidt og for langsomt.

Brug for supplerende lovgivning

For at speede tempoet op opfordrer organisationerne derfor politikerne til at lave supplerende lovgivning, som kan reducere emballagemængderne. Her kan man med fordel se til udlandet. I Tyskland har man blandt andet vedtaget, at alle restauranter og takeaway-steder skal tilbyde et genbrugeligt alternativ til engangsemballagen, og at det genbrugelige alternativ ikke må være dyrere for forbrugeren. I Frankrig skal alle større supermarkeder afsætte en del af deres areal til løsmarked. 

Der er mange gode eksempler på supplerende lovgivning, som de grønne organisationer opfordrer politikerne til at kigge ind i, og som vil kunne understøtte politikernes egne visioner i aftalen om at reducere emballagemængderne. 

”Det danske forbrug af plastikemballage er steget med 30 % på bare 5 år, og emballager er det vi finder allermest af i naturen og i havet. Vi kan kun løse den udfordring ved at skifte engangsemballagerne ud med genpåfyldelige løsninger. Derfor er det virkelig ærgerligt, at Danmark læner sig tilbage og afventer EU, når vi burde været gået i gang med det samme”siger Naja, Andersen, politisk seniorrådgiver i Oceana. 

Som det land i EU, der, ifølge Eurostat, producerer mest affald per indbygger, så har vi også en forpligtigelse til at gå foran og gøre noget ved de stigende affaldsmængder. Det er positivt, at partierne anerkender behovet for at sætte reduktions- og genbrugsmål, og at man her binder sig til, at målene skal være vedtaget, inden det udvidede producentansvar træder i kraft. Det er bare ærgerligt, at man ikke, ligesom flere andre EU-lande har gjort, vedtager målene allerede nu, så producenterne ved, hvad de skal arbejde henimod” siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. 

Danmark er et af de sidste lande i EU til at indføre et producentansvar på emballage, så det er ærgerligt, at man ikke trækker på andre landes erfaringer og indfører nationale mål for reduktion og genbrug, som er det, der har vist sig at have den største effekt på emballagemængderne andre steder. Dog er det positivt, at aftalen understreger, at Danmark skal arbejde for at sikre reduktions- og genbrugsmål på EU-niveau, og at hvis det ikke lykkes inden 2025, så skal Danmark indføre nationale mål. Dermed må vi også forvente, at ministeren nu vil lægge sig kraftigt i selen for at presse på i EU, siger Malene Høj Mortensen, public affairs rådgiver i Plastic Change. 

“Danmark har netop misset en unik mulighed for at sætte ordentligt skub i et systemisk skift væk fra engangsbrug og over til øget genbrug. At vi fortsætter med så entydigt et fokus på genanvendelse efterlader os ikke er godt sted. Lige her havde vi ellers chancen for at være det grønne foregangsland vi så gerne vil være. Men der er ingen gulerod til de virksomheder der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling”, siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Baggrund:

Fakta om emballager

Fakta om udvidet producentansvar

  • Danmark skal senest 31 december 2024 implementere et nyt udvidet producentansvar på emballager som følge af opdaterede krav i EU’s emballagedirektiv samt engangsplastdirektivet. Producentansvaret skal give emballageproducenter ansvaret for håndteringen af deres emballager igennem hele deres livscycklus, også når de ender som affald.Den nye politiske aftale vil blive udmøntet yderligere på bekendtgørelsesniveau, der skal fastlægge de konkrete detaljer for producentansvaret.
  • Danmark er et af de sidste lande i EU (sammen med Ungarn og Kroatien) til at implementere producentansvar og lade emballageproducenter betale for håndteringen af deres emballager i affaldssystemet.   
  • Erfaringer fra andre lande viser, at producentansvarsordninger ikke har ført til faktiske reduktioner i affaldsmængder, fordi de kun har fokuseret på affaldshåndtering snarere end udvikling af emballageløsninger, der minimerer selve emballageforbruget.
  • Andre lande har derfor sat konkrete mål for direkte genbrug (refill) af emballager: 
    • Sverige: Andelen af genbrugelige emballager skal stige med mindst 20 % fra 2022 til 2026 og mindst 30 % fra 2022 til 2030.  
    • Frankrig: 5 % af al emballage på det franske marked skal være genbrugeligt i 2023 stigende til 10 % i 2027. 
    • Tyskland: Mindst 70 % af drikkevareemballager på tyske marked skal være genpåfyldelige i 2022. 
  • EU-lovgivningen stiller i dag krav om genanvendelse af emballager, men ikke om genbrug og egentlig reduktion
  • EU Kommissionen vil i 2022 fremlægge et forslag til en revision af EUs emballagedirektiv, som således bliver næste mulighed for at indføre mål for reduktion og genbrug af emballager.

Kontakter

Mette Ranfeltmiljøpolitisk chefrådgiverDanmarks Naturfredningsforening

Tlf:31193251mette@dn.dk

Information om Plastic Change

Plastic Change
Plastic Change
Læderstræde 20
1201 Købehavn k

+45 26142070https://plasticchange.dk/

Plastic Change er en dansk miljøorganisation, med et ambitiøst internationalt sigte

Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening. Plastik er overalt – på land og til vands. Tre generationers forbrug af plastik har sat sine spor. Kun en lille del bliver genanvendt og meget bliver brændt. Resten ligger i naturen i hundredvis af år.

Følg pressemeddelelser fra Plastic Change

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plastic Change

NGO’er fra hele verden opfordrer Mærsk til at stoppe transport af plastikaffald28.6.2022 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I anledningen af FN's Havkonference, der i denne uge finder sted i Portugal er 15 miljøorganisationer fra ni forskellige lande fordelt på fire kontinenter gået sammen i et fælles opråb. Et krav om at stoppe transport af plastikaffald, der fragtes fra rige vestlige lande til lande med svagere økonomier i Asien og Afrika. Her ender plastikaffaldet ofte som plastikforurening med store konsekvenser for miljø og menneskers sundhed. Det er særligt verdens næststørste rederi, Mærsk, der er genstand for NGO’erne opråb.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum