Orkla

Grøn millioninvestering gør dansk fabrik til first-mover

Del
Nordens største kosttilskudsfabrik ligger i Ishøj og producerer årligt omkring 14 millioner kosttilskudsprodukter under Orkla brands som Pikasol, UniKalk og Livol. Med en investering på omkring 20 millioner kroner over de næste par år vil Ishøjfabrikken som den første inden for kategorien forsyne det nordiske, baltiske og polske marked med kosttilskud pakket i genanvendt plast.

Med en tilbagebetalingstid på 5 år var investeringen i Ishøjfabrikken ikke den økonomisk mest oplagte hos Orkla topledelsen. Koncernens mål om 100 % genanvendelig og 75 % genanvendt emballage i 2025 banede dog vejen for investeringen. Derfor kan Nordens største kosttilskudsfabrik i løbet af de næste par år skifte til genanvendt emballage med høj grad af positiv klima-, miljø- og arbejdsmiljøgevinst. Orkla bliver dermed først på markedet med en portefølje af kosttilskud i bæredygtig emballage.  

”Som en af de største kosttilskudsproducenter har vi et ansvar for at vejlede forbrugerne og minimere vores klima-og miljøaftryk. Med det løbende skifte til genanvendt emballage hjælper vi forbrugerne med at gøre en forskel for klima- og miljø gennem deres valg af emballage, som er en af de største bekymringer for forbrugerne,” siger Ingri W. Ohlsen, landechef for Orkla Care i Danmark.

Ingri W. Ohlsen henviser til, at 73% af danskerne er særligt bekymrede over de miljømæssige konsekvenser af emballage, som ikke er fremstillet af genanvendte materialer*.

Ny emballage giver klimagevinst hele vejen rundt

Investeringen på omkring 20 millioner kroner betyder, at Orkla går fra over 20 forskellige beholdere af konventionel plast til én dåse af genanvendt plast i seks størrelser. Det får en positiv betydning for CO2-aftrykket lige fra produktion af emballagen til transport og lager.

”Med den genanvendte emballage forenkler vi designet på dåserne, så vi effektiviserer transporten med 45% og reducerer lagerbehovet med 30% med dertil hørende positiv effekt på CO2-udledning fra lastbiler og lagerlokaler,” siger Ingri W. Ohlsen.

Emballageskift ikke uden udfordringer

At udskifte emballagen til genanvendelige materialer er ikke uden udfordringer. Der er rift om den begrænsede mængde genanvendt plast, som kan bruges til fødevareemballage. Derfor peger Orkla på, at virksomheden er afhængig af et veludviklet sorterings- og retursystem, så forbrugerne lettere kan sortere. Det vil i sidste ende gøre genanvendt plast mere tilgængeligt og gøre det nemmere for virksomheder at overgå til mere miljø- og klimavenlig emballage.

Netop på grund af den begrænsede tilgængelighed må Orkla nøjes med en mindre andel genanvendt plast end de først planlagte 100 %. Nogle af dåserne indeholder dermed kun knap 50 % genanvendt plast, men ambitionen er at forøge andelen af genanvendt plast i takt med, at forsyningssikkerheden på den bæredygtige plast bliver større.  

Fakta om emballageskiftet hos Orkla

  • To ud af fire dåsepakkelinjer på Orklas fabrik i Ishøj er bygget om for at kunne håndtere den nye emballage.
  • Endnu en linje skal bygges om ultimo 2020 som led i emballageskiftet.
  • I Danmark er det Orklas to fiskeoliemærker Pikasol og Futura, som først får skiftet emballagen til genanvendt plast. Resten af porteføljen udskiftes inden udgangen af 2021.
  • På under 2 år udskifter Orkla emballagen for mere end 240 produkter fordelt på 20 brands i 8 lande. Udskiftningen sker gradvist for at sikre læring undervejs samt for at sikre, at produkter i nuværende emballage bliver solgt ud og ikke går til spilde.
  • Den nye emballagetype er fremstillet med en dåse bestående af 48-100% genanvendt plast. Etiket er også fremstillet i 100% plast fra fornybare ressourcer, mens låget først kommer i plast fra fornybare ressourcer primo 2021 grundet Corona relateret forsinkelse.
  • Det recirkulerede eller genanvendte PET, Orkla benytter i dåserne, stammer fra plastaffald, der er indsamlet efter brug og efterfølgende renset og omdannet til ny PET. 
  • Orklas engagement i plastagendaen er et led i selskabets mål om, at al emballage fra virksomhedens produkter i 2025 skal være 100% genanvendelige, og 75% af emballagen skal være lavet af genanvendt materiale. For plastemballage er målet, at 50% skal komme fra genanvendt eller fornybart materiale. 
  • Cirka 20% af den emballage, Orkla bruger, er plast. Plast har en vigtig funktion, når det kommer til at beskytte produkterne og forlænge holdbarheden på fødevarer og plejeprodukter.
  • I 2019 var 35% af koncernens emballage fremstillet af recirkuleret materiale. Og 94% af al Orklas emballage er lavet af materiale, det er muligt at genanvende. 

*Fakta fra undersøgelser

Undersøgelsen, Orkla Sustainable Life Barometer, er gennemført af analysebureauet Ipsos i oktober 2019 for Orkla Group. Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ webanalyse og udført blandt 7000 respondenter i landene Danmark, Norge, Sverige, Finland, Litauen, Estland, Letland. Der er 1000 respondenter for hvert land.  

  • 73% af danskerne er særligt bekymrede over de miljømæssige konsekvenser af emballage, som ikke er fremstillet af genanvendte materialer.
  • 53 % af danskerne vil gerne vælge mere bæredygtigt, 18 % har ikke tænkt sig at ændre vaner.
  • 66 % synes det er svært at vurdere produkters bæredygtighed.
  • 69 % synes det er svært at vide, hvordan emballage skal genanvendes.
  • 57 % prøver at købe produkter, som de opfatter som mere bæredygtige.
  • 59 % undgår i mere eller mindre grad produkter med plastemballage.
  • 15 % vælger altid bæredygtige rengøringsprodukter. 33 % vælger det i overvejende grad og 29 % i moderat grad. Alt i alt tænker 77 % af danskerne bæredygtighed ind i købet af rengøringsprodukter i mere eller mindre grad.
  • 53 % mener, at mikroplast i havene er en af de tre største klimaudfordringer.

Undersøgelsen fra Perceptor er gennemført for Orkla Group i maj 2019. Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ webanalyse og udført blandt 409 respondenter i Danmark.

  • 80% af danskerne erklærer sig enige i, at det er vigtigt at sortere affald korrekt for at sikre så meget genanvendelse som muligt.
  • 59% af danskerne erklærer sig enige i, at de vil købe et alternativt produkt til det, de plejer, for at gøre et mere bæredygtigt valg i forhold til emballage.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt venligst:

Nilüfer Sahin
Kommunikationsdirektør for Orkla selskaberne i Danmark
M: 26 82 22 97
E: nilufer.sahin@orkla.dk


Mulighed for interview med:


• Landechef, Ingri W. Ohlsen
• Direktør for fabrikker og logistik, Torben Lynge

Billeder

Information om Orkla

Orkla
Orkla
Delta Park 45, 3. sal
2665 Vallensbæk Strand

http://Delta Park 45, 3. sal

www.orkla.dk

Om Orkla

Orkla-koncernen er en af de største leverandører af mærkevarer og koncepter til dagligvarehandelen, bagerier, kantiner og apoteker i Norden, Baltikum og i udvalgte lande i Centraleuropa. Orkla er børsnoteret i Oslo, hvor koncernen også har sit hovedsæde. I 2019 havde Orkla-koncernen en omsætning på omkring 32,9 milliarder DKK og beskæftigede over 18.000 medarbejdere.  

Orkla i Danmark består af seks selskaber, som samlet omsatte for 3,4 milliarder DKK i 2019 og beskæftigede omkring 1.600 medarbejdere fordelt på kontorer og fabrikker - lige fra Vallensbæk og Odense til Thisted og Randers.  

Orkla i Danmark er organiseret i følgende selskaber:  

  • Orkla Confectionery & Snacks: Som står bag mærkerne KiMs, Anyday og Panda.  
  • Orkla Foods Danmark: Som står bag mærker som Beauvais, Den Gamle Fabrik, Bähncke, Easyfood og Fun Light.  
  • Orkla Care: Som står bag mærker som HUSK, Gerimax, Futura, Jordan, Livol, LongoVital, Møllers Tran, Nutrilett og UniKalk.  
  • Odense Group: Som står bag; det velkendte Odense Marcipan, Bæchs Conditori, som leverer frostløsninger inden for kager og desserter og Igos, som producerer marmelader og frugtfyld.  
  • Credin: Som producerer ingredienser til bagerier, foodservice og fødevareindustrien.  
  • CBP: Som sælger og distribuerer ingredienser og koncepter til bageri, industri og food service.   

I Danmark ejer Orkla også majoriteten af Dragsbæk, som leverer fødevareløsninger til foodservice, industri og detailbranchen, Naturli’, som producerer plantebaserede produkter til detailbranchen og foodservice samt Gorms Pizza. Læs mere på orkla.dk 

Følg pressemeddelelser fra Orkla

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Orkla

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye