DI Sydsjælland

Grøn gulvspecialist i Fuglebjerg hædret med DI-pris

Del

Med sine solide gulve og bæredygtige produktion er virksomheden Teqton ApS på forkant med den grønne omstilling, og dermed en værdig modtager af DI Sydsjællands Initiativpris 2022.

Billede fra overrækkelsen fra venstre:

Carsten Rasmussen borgmester Næstved Kommune
Jesper Toftebjerg Andersen næstformand DI Sydsjælland
Julius Olsen indehaver og direktør Teqton ApS
Billede fra overrækkelsen fra venstre: Carsten Rasmussen borgmester Næstved Kommune Jesper Toftebjerg Andersen næstformand DI Sydsjælland Julius Olsen indehaver og direktør Teqton ApS

Siden 2006 har Julius Olsen været indehaver og direktør i virksomhed Teqton ApS, som har udviklet sig til en rigtig god forretning, hvor bæredygtighed også spiller en stor rolle for virksomheden.  80 procent af de nedbrudte materialer fra Teqtons produkter kan genanvendes i andre konstruktioner. Derudover bruger virksomheden lokale leverandører tæt på den enkelte opgave for at minimere transporttid, ligesom alle gulve er uden stålarmering og dermed nedsætter CO2-aftrykket betydeligt.

- Vi er rigtig stolte over denne pris, som er en anerkendelse af det hårde arbejde vi alle lægger i virksomheden. Vi synes selv, at vi gør det godt, men det betyder rigtig meget, når andre også ser det, siger Julius Olsen, indehaver og direktør i Teqton ApS.

DI Sydsjælland uddeler hvert år en initiativpris for at hædre en dygtig, lokal virksomhed, der har vist initiativ, og som er et godt forbillede for andre virksomheder.

- Teqton ApS er et lysende eksempel på en virksomhed, som hele tiden har fokus på at udvikle sig, uden at de går på kompromis med kvaliteten. Samtidig er virksomheden godt i gang med at forberede sig på fremtiden, hvor krav til klima og miljø fylder mere og mere, og på den måde bliver Teqton ApS en grøn frontløber for det lokale erhvervsliv, siger Jesper Toftebjerg Andersen næstformand for DI Sydsjælland.

- I vores produktion er vi meget bevidste om at nedsætte CO2-aftrykket, og dermed hjælpe os selv og vores kunder til en grøn omstilling. Vi er selv godt på vej, men det er en dagsorden, som vi hele tiden arbejder på. Både hvordan vi kan nedsætte vores råvareforbrug, effektivisere energiforbrug og samtidig skabe et produkt, som kan holde i mange år, siger Julius Olsen.

Teqton ApS fik overrakt Initiativprisen på virksomhedens adresse i Fuglebjerg den 28. november 2022. Ved overrækkelsen deltog borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen, og næstformand for DI Sydsjælland Jesper Toftebjerg Andersen.

Fakta om Teqton ApS

  • Etableret i 1987 under navnet I.P. Gulvteknik A/S og overtaget af Julius Olsen i 2006, hvor virksomheden fik sit navn Teqton ApS.
  • Virksomheden arbejder både inden for gulv renoveringer og nybyggeri.
  • Virksomhedens bruttofortjeneste i 2021 blev på ca. 40 mio. kr. og årets resultat på 26 mio. kr.
  • Der er godt 30 ansatte i virksomheden.

Fakta om Initiativpris 2022

Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de små og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder, som er en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere. Det er bestyrelsen i den pågældende regionalforening, der udpeger den regionale modtager af Initiativprisen.

Kriterierne for Initiativprisen er:

  • Virksomheden må ikke have over 100 ansatte, når prisen uddeles. Hvis virksomheden evt. er i koncernsamarbejde med andre virksomheder, må det samlede antal ansatte maksimalt være 300.
  • Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst.
  • Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen, bruttofortjenesten, årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
  • Virksomheden skal være fuldt medlem af DI eller være associeret.

Særligt kriterie 2022: Innovation og nye løsninger

Virksomheden har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger i en verden præget af forandring og usikkerhed med stigende materialepriser, usikre globale forsyningskæder og mangel på medarbejdere.

Hos Teqton ApS kan gulvenes overflade få nøjagtig den egenskab, som kunden ønsker, eksempelvis en overflade, som minimerer støj, når der køres på gulvet, og det kan betyde øget sikkerhed, fordi folk kan gå rundt uden høreværn.

Følg Dansk Industri på:

    

Billeder

Billede fra overrækkelsen fra venstre:

Carsten Rasmussen borgmester Næstved Kommune
Jesper Toftebjerg Andersen næstformand DI Sydsjælland
Julius Olsen indehaver og direktør Teqton ApS
Billede fra overrækkelsen fra venstre: Carsten Rasmussen borgmester Næstved Kommune Jesper Toftebjerg Andersen næstformand DI Sydsjælland Julius Olsen indehaver og direktør Teqton ApS
Download

Information om DI Sydsjælland

DI Sydsjælland
DI Sydsjælland



For yderligere information om DI Sydsjælland:

Indehaver og direktør Julius Olsen,
Teqton ApS, telefon 2069 1051

Næstformand Jesper Toftebjerg,
DI Sydsjælland, telefon 4021 7565

Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk  
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838

Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924

Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum