Grænseværdi for chrom 6 i arbejdsmiljøet skærpes
Grænseværdien for chrom 6 bliver sænket til det laveste niveau i EU, og en række supplerende indsatser skal være med til at sikre beskyttelsen af de ansatte. Det er resultatet af drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter, som et bredt politisk flertal har nikket til.
Den nye grænseværdi for chrom 6 vil lyde på 0,001 mg/m3. Derved får Danmark den strammeste grænseværdi i EU sammen med Holland og Frankrig. Efter fire år skal grænseværdien sænkes yderligere til 0,00025 mg/m3, medmindre der viser sig at være tekniske, økonomiske eller kontroltekniske hensyn, der gør, at det ikke er muligt, eller hvis det viser sig muligt at sænke værdien yderligere.
Foruden en nedsættelse af grænseværdien bliver regelgrundlaget for chrom 6-arbejde nærmere analyseret med henblik på at skærpe kravene, hvis det det er muligt inden for EU-retten. Desuden bliver der sat gang i udvikling af flere indsatser i form af bl.a. et servicetjek af svejseuddannelsen, styrket tilsyn og vejledning til virksomhederne.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Det skal være sikkert at gå på arbejde. Derfor har vi i Danmark meget strenge regler for arbejde med kræftfremkaldende stoffer som chrom 6. Grænseværdier er blot et af flere redskaber.
- Jeg er glad for, at det med enighed mellem arbejdsmarkedets parter og bred opbakning blandt mine folketingskollegaer er lykkedes at finde frem til en løsning med en trinvis indfasning af en ny skærpet grænseværdi og nye indsatser, der kan understøtte grænseværdien.
- Jeg er særligt glad for, at vi med aftalen får sat fornyet fokus på at beskytte svejsere mod chrom 6. Virksomhederne vil få et godt grundlag for at sørge for, at den enkelte medarbejder er fuldt ud beskyttet ved svejsning, som reglerne kræver det.
Den nye grænseværdi forventes at træde i kraft den 1. juli 2020.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU1.12.2025 14:40:43 CET | Pressemeddelelse
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed26.11.2025 13:46:51 CET | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet11.11.2025 10:27:13 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet5.11.2025 14:05:33 CET | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
Afskaffelse af modregning får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet5.11.2025 08:22:09 CET | Pressemeddelelse
Arbejdsindkomster bliver ikke længere modregnet i folkepensionen. Nu viser en effektanalyse, at de nye modregningsregler får flere seniorer til at blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
