Grænsesøgende performancekunstner modtager Sonningprisen

Marina Abramović modtager Sonningprisen 2023 for sit livslange bidrag til performancekunsten. Med prisen følger 1 million kroner.
I fem årtier har hun produceret banebrydende og grænseoverskridende værker med sig selv i centrum. I de mest radikale værker har hun stillet sig selv betingelsesløst til rådighed for publikum, som kunne bestemme, hvordan værkerne skulle udvikle sig.
Hendes største publikumsucces er The Artist is Present. Et intenst værk, hvor Abramović i otte timer om dagen over en periode på næsten tre måneder sad på en stol ved et bord med en tom plads over for sig. Publikum kunne sætte sig og kigge på hende, så længe de ville. Værket er et rammende eksempel på hendes særkende, hvor nærvær, udholdenhed og publikumsinddragelse er nøgleordene. Udstillingen fandt sted på MoMA i New York.
I 2017 var hun i Danmark, hvor hendes og hendes tidligere partner Ulays værk Imponderabilia blev genopført. Publikum skulle passere en nøgen mand og en nøgen kvinde i en smal døråbning. Dette, for mange, grænseoverskridende værk var en del af udstillingen The Cleaner på Louisiana.
- I sit kompromisløse kunstneriske nærvær udfordrer Marina Abramović kulturelle grænser, kropslige grænser, kønslige grænser, grænser mellem kunst, kunstner og beskuer, grænsen mellem kunst og ikke-kunst. Hendes værker har dermed ikke kun gjort kunstverdenen større; for tilskueren, der drages ind i hendes kunst, bliver verden selv større.
Sådan lyder det i indstillingen fra Jesper Tang Nielsen. Han er gæsteforsker ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og har indstillet Marina Abramović til Sonningprisen.
- Det bliver en stor ære at modtage Marina Abramović og overrække hende Sonningprisen. Hun har på mange måder defineret performancekunsten og presset både sine egne og publikums grænser i sine værker. Hendes bidrag til den europæiske kulturhistorie er uden sidestykke, siger Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet.
Marina Abramović har udført sine værker på museer for moderne kunst i blandt andet USA og Europa, og listen af værker er lang, hvoraf de mest berømte er:
- The Artist is Present (2010)
- Balkan Baroque (1997)
- Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful (1975)
- Imponderabilia (1977)
- Rhythm-serien (1974-1975)
Tid og sted
Sonningprisen 2023 bliver uddelt den 24. april 2023 i Festsalen på Københavns Universitet
Om Sonningprisen
På Sonningprisens hjemmeside kan du læse mere om prisen og se, hvem der tidligere har modtaget den.
Kontakt
Jesper Tang Nielsen
Gæsteforsker ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet
E-mail: jtn@kvvv.dk
Telefon: 24 94 26 28
Nena Sue Thomassen
Kommunikationskonsulent, Københavns Universitet
E-mail: nst@adm.ku.dk
Telefon: 35 33 26 36
Billeder



Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Boligejere står i vejen for beskatning af formuer21.10.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom uligheden i formue er stigende i Europa, er skatter på formuer, arv og kapitalgevinster blevet svækket eller helt afskaffet i mange lande. Et nyt stort studie finder forklaringen hos en bestemt befolkningsgruppe: boligejere og deres arvinger.
Europa lancerer initiativet Resource for AI Science in Europe (RAISE) på AI in Science Summit 2025 (AIS25) i København21.10.2025 13:17:51 CEST | Pressemeddelelse
Pressen er inviteret til at deltage i AI in Science Summit 2025 (AIS25), det største arrangement under det danske EU-formandskab, hvor Europas initiativ Resource for AI Science in Europe (RAISE) lanceres den 3.-4. november i København. Her vil du kunne møde nogle af verdens mest indflydelsesrige stemmer inden for kunstig intelligens.
Important phenomenon discovered in the Arctic – could boost marine life20.10.2025 11:01:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have discovered an important phenomenon beneath the Arctic sea ice that was previously thought impossible. This phenomenon could have implications for the food chain and the carbon budget in the cold north.
Vigtigt fænomen opdaget i Arktis – kan betyde mere liv i havet20.10.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et vigtigt fænomen under den arktiske havis, som man indtil nu troede var umuligt. Og fænomenet kan få betydning for fødekæden og CO2-regnskabet i det kolde nord.
Forskere på vej til at løse mexicansk mysterium6.10.2025 14:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Christophe Helmke og Magnus Pharao Hansen har taget de første skridt til at løse et stort arkæologisk mysterium om den mexicanske oldtidsby Teotihuacan. Hidtil har ingen vidst, hvilket sprog teotihuacanerne talte og skrev.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum