Godkendelse af ITD Arbejdsgiver-overenskomst sikrer valgfrihed
Færdselsstyrelsen har i dag meddelt, at overenskomsten mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig Fagforening (Krifa) opfylder betingelserne i den opdaterede godskørselslov og dermed er godkendt som værende på niveau med de retningsgivende overenskomster på transportområdet.
”Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at den forelagte overenskomst mellem ITD Arbejdsgiver og Krifa ikke afviger entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau, jf. (godskørselslovens, red.) § 6, stk. 3, nr. 3,” hedder det i afgørelsen.
Godkendelsen kommer efter grundig sagsbehandling i Færdselsstyrelsen og i et nyoprettet Overenskomstnævn, hvor fire faste repræsentanter fra 3F, DI og Dansk Erhverv Arbejdsgiver med en landsdommer for bordenden sammen med ITD Arbejdsgiver og Krifa har vurderet overenskomsten, som udgør et alternativ til de dominerende 3F-overenskomster på transportområdet. Afgørelsen vækker glæde hos ITD Arbejdsgiver.
- Vi er selvfølgelig glade for, at det fortsat er muligt for vores medlemmer at tilbyde en fleksibel og moderne overenskomst til deres ansatte. Gennem hele processen har det været vigtigt for os, at der eksisterer et reelt alternativ til de dominerende overenskomster på området, og med dagens afgørelse er denne valgfrihed sikret, siger Jane Aakjær Madsen, der er direktør i ITD Arbejdsgiver.
Overenskomstnævnet har skullet tage stilling til, om ITD Arbejdsgiver/Krifa-overenskomsten følger et omkostningsniveau for chauffører, der ikke entydigt og væsentligt afviger fra de retningsgivende overenskomster på området. Det vil i praksis sige 3F-overenskomsterne. Efter grundig gennemgang af overenskomstens bestemmelser og satser og på baggrund af udtalelse fra Overenskomstnævnet har Færdselsstyrelsen konkluderet, at overenskomsten opfylder kravene og dermed godkendes.
Godkendelsen af ITD Arbejdsgiver-overenskomsten kommer som følge af den politiske aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik i januar 2020. Den politiske aftale byggede på indspark fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiver og ville i sin oprindelige form have givet monopol til disse to organisationer på overenskomstområdet inden for transport. Det lykkedes dog at få indføjet i den endelige aftale, at den skulle gennemføres i respekt for foreningsfriheden og den kollektive arbejdsret.
- Det er til gavn for hele området, at den foreningsfrihed, som nogle få, men stærke politikere stod vagt om, da Folketingets partier indgik aftalen om ordnede forhold på transportområdet, rent faktisk også får lov at eksistere i den virkelige verden. Vi synes, det er vigtigt, at man som menneske og organisation har valgmuligheder, så man kan finde den løsning, der passer en bedst. Det synspunkt er der heldigvis mange, der bakker op om og nyder godt af, og med dagens godkendelse kan vi også fremadrettet sikre muligheden for at indgå en moderne og fleksibel overenskomst, der tager udvidede hensyn til den enkelte medarbejder, siger Jane Aakjær Madsen.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.
Medlemmerne gav genvalg til bestyrelsen i ITD13.4.2024 13:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved ITD´s generalforsamling på Hotel Nyborg Strand lørdag den 13. april gav medlemmerne genvalg til de fire bestyrelsesmedlemmer, der var på valg.
ITD er skeptisk i forhold til ny europæisk CO2-aftale10.4.2024 19:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Parlamentet har i dag sagt god for lovgivningen om nye CO2-standarder for tunge køretøjer. Lovgivningen har været længe undervejs og givet anledning til store uenigheder. Hos ITD International Transport Danmark noterer man sig, at der er indgået en politisk aftale, men understreger at politikerne ikke skal trække urealistiske krav ned over aktørerne.
EU misser modulvogntogenes fulde potentiale13.3.2024 11:37:33 CET | Pressemeddelelse
Europa-Parlamentet lægger op til bedre harmonisering af reglerne for kørsel med modulvogntog, men bureaukratiserer og besværliggør samtidig processen for forsøgskørsler med modulvogntog. For ITD International Transport Danmark var det derfor en pose med blandede bolsjer, som medlemmerne af Europa-Parlamentet besluttede for revisionen af direktivet om vægte og dimensioner.
Nu kan der køres med dobbelttrailervogntog til Sverige5.3.2024 13:57:08 CET | Pressemeddelelse
ITD International Transport Danmark har længe haft et ønske om, at ruten over Øresundsforbindelsen skulle inkluderes i rutenettet for dobbelttrailervogntog. Derfor glæder brancheorganisationen sig over, at det nu er muligt at køre med denne type vogntog over Øresund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum