Education Esbjerg

Gode takter i regeringens uddannelsesudspil, men der skal mere fokus på provinsen

Del
Education Esbjerg kvitterer for regeringens ambitioner i udspillet ’Danmark kan mere III’, som bl.a. vil forsøge at erhvervsrette universitetsuddannelserne yderligere. Men hele uddannelsessystemet bør sættes under lup med dette omfattende reformudspil, og der skal mere fokus på finansieringen af uddannelser uden for de største studiebyer.

I årevis har de studerende og det danske erhvervsliv efterspurgt mere kvalitet i uddannelserne, så de unge er bedre rustet til det arbejdsliv, der møder dem efter studierne. De behov forsøger regeringen med udspillet ’Danmark kan mere III’ at imødekomme.

Mens regeringens mål om at tilføre uddannelserne flere midler er helt rigtigt set, mener Education Esbjerg, at man skal være forsigtig med at finansiere ambitionerne ved at afkorte kandidatuddannelserne. Education Esbjerg håber dog på, at reformudspillet giver mulighed for, at der kan tilføres midler til nye innovative og erhvervsrettede uddannelser i provinsen.

-          Det er rigtigt godt nyt, at reformudspillet lægger op til, at der skal tilføres flere midler til uddannelserne. Der er hårdt brug for at øge finansieringen til uddannelser uden for de store studiebyer, hvis det skal kunne betale sig for institutioner som AAU og SDU at udbyde flere kandidatuddannelser i Esbjerg. Universiteterne mangler økonomien til at udvikle og drive uddannelserne i Esbjerg, ligesom der ikke er tilstrækkeligt med midler til at opbygge nye uddannelses- og forskningsmiljøer, som systemet er indrettet nu. Derfor bør der i forhandlingerne om denne reform tages livtag med den måde, vi finansierer uddannelserne uden for de største byer på, siger Lone Saaby, direktør i Education Esbjerg.

Konkret ønsker Education Esbjerg at reformere taxametersystemet, så det fremover giver mere gunstige forhold til de uddannelser, der ligger uden for København, Odense, Aarhus og Aalborg. Lone Saaby opfordrer politikerne til at tage det regionale perspektiv med i forhandlingerne og finde langvarige løsninger på taaxameterproblematikken.

-          Det nuværende taxametersystem er simpelthen dårligt egnet til at finansiere mindre uddannelser i provinsen. Men reformudspillet åbner en mulighed for, at der kan tilføres yderligere midler til de universiteter, der tænker innovativt og arbejder intensivt med at erhvervsrette universitetsuddannelserne. Det er præcis den måde, vi arbejder med uddannelser på i Esbjerg, siger Lone Saaby.

I følge Education Esbjerg er der brug for et skarpere fokus på samarbejdet mellem universiteter, erhvervsliv og de studerende.

For virksomhederne i Esbjerg er det helt nødvendigt, at de studerende får endnu mere kontakt til erhvervslivet gennem uddannelsesforløbene, og byder derfor fokuset på at rette uddannelserne mere mod erhvervslivet velkommen. I VIKING Life-Saving Equipment, har man en tradition for at inddrage unge studerende i hele organisationen, noget som CEO og formand for Education Esbjerg, Henrik Uhd Christensen fastslår er værdifuldt for begge parter.

-          Det er utroligt vigtigt, at en reform af universitetsuddannelserne giver øget mulighed for at de studerendes får erhvervserfaring både via studiejob, men også gennem praktik, opgaver med virksomheder med mere. For mig er den ideelle universitetsdimittend en, der gennem hele uddannelsen har været i tæt kontakt med virksomhederne. Vi har selv dimittender i Viking, som vi har haft ansat igennem hele deres uddannelse. De er på et helt andet niveau end andre dimittender, der ikke har den type erfaring. For mig at se peger udspillet i den rigtige retning – og vestpå mod Esbjerg, siger Henrik Uhd Christensen.

Education Esbjerg lancerede i august et nyt uddannelseskoncept, E.1., i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der netop skal sikre, at der bliver en større grad af virksomhedssamarbejde i de uddannelsesforløb, der udbydes fra Esbjerg.

Den nye jurauddannelse, som åbner på SDU 1. september 2023 er et godt eksempel på, at man kan styrke de unges kompetenceudvikling og kvalificerer overgangen til arbejdsmarkedet.

Education Esbjerg stiller gerne sine omfattende erfaringer fra arbejdet til rådighed, så vi sikrer, at reformen rammer både de studerendes og virksomhedernes behov i første hug.

______________________________________________________________________

Fakta om Education Esbjergs nye uddannelseskoncept E.1:

  • E.1 er et banebrydende uddannelseskoncept, der har særligt fokus på trivsel, virksomhedssamarbejde og digitalisering.
  • Med en blanding af sociale aktiviteter, personligt tilrettelagte udviklingsforløb og løbende trivselsmålinger øges studerendes trivsel under uddannelse.
  • E.1 bygger ovenpå Education Esbjergs allerede succesfulde initiativer – et mentorprogram samt et graduate program – og tilføjer løbende flere nye tilbud til studerende og virksomheder, der understøtter overgangen fra teori til praksis.
  • E.1 er en 100 procent digitalt understøttet uddannelsesplatform, hvor ny teknologi skaber nye muligheder for samarbejde og læring.
  • Læs mere på E1education.dk

Nøgleord

Kontakter

Lone Saaby, Direktør Education Esbjerg
Mail: lsa@educationesbjerg.com
Mobil: 41 26 1748


Henrik Uhd Christensen
CEO VIKING Life-Saving Equipment
Mail: HUC@Viking-life.com
Mobil: 25 42 82 00


Camilla Hansen
Kommunikationschef, Education Esbjerg
Mail: ch@educationesbjerg.com
Mobil: 42 67 38 00

Billeder

Download
Henrik Uhd Christensen, CEO VIKING Life-Saving Equipment
Henrik Uhd Christensen, CEO VIKING Life-Saving Equipment
Download
Lone Saaby, Direktør Education Esbjerg
Lone Saaby, Direktør Education Esbjerg
Download

Links

Information om Education Esbjerg

Education Esbjerg
Education Esbjerg
Torskekaj 1
6700 Esbjerg

http://educationesbjerg.com

Education Esbjerg er det vigtige bindeled mellem studerende, uddannelser, virksomheder og kommune.
Vi igangsætter og understøtter initiativer, der i bred forstand kan gøre Esbjerg til en mere attraktiv by at bo, uddanne sig og leve i.

Følg pressemeddelelser fra Education Esbjerg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Education Esbjerg

Jubel i Esbjerg over nye uddannelser17.1.2023 09:44:33 CET | Pressemeddelelse

Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund (M) har godkendt tre nye uddannelser, som skal ligge i Esbjerg med det formål at sikre fremdrift for bl.a. den grønne omstilling og SKATs fremtid. De godkendte uddannelser er diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik, der udbydes gennem Aalborg Universitet, kandidatuddannelsen i idræt og sundhed, der udbydes gennem Syddansk Universitet, samt professionsbacheloren i skat, der udbydes på UC SYD.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye