Gjensidige overtager Sønderjysk Forsikrings erhvervsportefølje

Sønderjysk Forsikring, der i dag har privat- og erhvervskunder i hele landet, vil med den nye aftale fremadrettet fokusere på at styrke udviklingen af privatporteføljen. Aftalen omfatter således Sønderjysk Forsikrings erhvervsportefølje på ca. 200 mio. DKK. samt de 27 medarbejdere, der i dag er beskæftiget med erhvervsdelen.
Adm. direktør Frank Abel fra Sønderjysk Forsikring uddyber: ”Sønderjysk Forsikring har haft en stærk, sund og lønsom vækst de senere år. Vi er i gang med at udvikle både produkter og digitale løsninger. Men vi må også erkende, at det kræver større investeringer og ressourcer at have samme strategi for både privat og erhverv, fordi produkterne og løsningerne ikke er ens. Samtidig bliver vi mødt af ændrede vilkår på reassurancen. Dermed står vi nu ved en skillevej, hvor det ikke er optimalt for os at fortsætte i begge spor. Vi vælger at fokusere på den private del, som er over 80% af vores forretning, mens vores trofaste erhvervskunder kommer i trygge hænder hos Gjensidige.”
”Sønderjysk Forsikrings erhvervsportefølje og produkter passer godt ind i Gjensidiges forretning, da den forstærker vores igangværende vækst i det mindre erhvervsmarked. Vi var ikke i tvivl om, at vi skulle gribe denne mulighed. Det vil styrke vores fundament for fortsat lønsom vækst samt understøtte vores ønske om bred tilstedeværelse i Danmark,” siger Mats C. Gottschalk, koncerndirektør for Gjensidige i Danmark.
Erhvervskunderne fortsætter uændret
De berørte erhvervskunder vil ikke opleve ændringer i forbindelse med overdragelsen. Alle aftaler og vilkår fortsætter uændret. Hurtigst muligt efter myndighedernes godkendelse vil der blive igangsat en proces med at omtegne porteføljen til Gjensidige.
”Hos Sønderjysk Forsikring har vi vurderet, at Gjensidige er den helt rigtige partner til at overtage og videreføre vores arbejde med erhvervsporteføljen. Det glæder os, at Gjensidige opretter kontor i Aabenraa, og tager godt imod de 27 dygtige og motiverede medarbejdere,” afslutter Frank Abel.
Aftalen er betinget af en godkendelse fra det danske Finanstilsyn samt konkurrence-myndighederne og forventes gennemført i Q3 2023.
Prisen for porteføljen er 200 mio. DKK.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige Forsikring
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkFrank AbelAdm. direktørSønderjysk Forsikring
Tlf:20 58 22 57Mats C. GottschalkKoncerndirektør for Gjensidige i Danmark
Tlf:+47 930 07 779Billeder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hjælp fra YouTube: Sådan søger vi viden om renovering i hjemmet15.4.2025 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet populært at lave forbedringer og renoveringer i hjemmet uden professionel hjælp. I stedet vælger en stor del af danskerne at finde råd og vejledning på sociale medier som Instagram og Youtube. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og NRGi.
Danskerne glemmer vigtig ting på ferien11.4.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Påsken er lige rundt om hjørnet, og det betyder at rigtig mange danskere pakker bilen og kører udenlands på ferie. Hver fjerde dansker kender dog ikke til reglerne for det digitale kørekort i udlandet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flertal af danskerne glemmer vigtigt eltjek: Kan få alvorlige konsekvenser2.4.2025 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er de færreste danskere, der husker at teste deres fejlstrømsafbryder, selvom det kan forhindre brand og livsfarlige stød. En ny undersøgelse fra YouGov, foretaget for Gjensidige og NRGi, viser, at over halvdelen af danskerne ikke ved, hvordan de tester deres HPFI-relæ.
Tusindvis af danskeres ferie bliver påvirket af nye regler fra 2. april31.3.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på onsdag d. 2. april 2025 skal du have en forhåndsgodkendelse, også kaldet Electronic Travel Authorisation (ETA), hvis du skal rejse til Storbritannien eller Nordirland. En ny undersøgelse viser, at lige knap 70 procent af danskerne ikke kender til de nye regler.
Trods sundhedsfare og miljøbelastning: Så mange brændeovnsejere fyrer ulovligt op28.3.2025 07:37:00 CET | Pressemeddelelse
Der er mange materialer, det er forbudt at fyre op med i brændeovnen. Alligevel fyrer cirka hver femte brændeovnsejer op med ulovlige materialer, når hjemmet skal opvarmes. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum