Giv et rentefrit lån til cambodjanske risbønder
19.1.2023 10:07:10 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælps Giv En Ged-kampagne har gennem 15 år hjulpet tusindvis af mennesker i udviklingslandene med geder, køkkenhaver, skoleborde etc.
Nu har organisationen som den første danske NGO lanceret finansiering af udviklingsprojekter med ’Giv et rentefrit lån’ via crowd lending.
Crowd lending er en lånemodel, hvor privatpersoner, organisationer og virksomheder yder lån til småbønder og mindre virksomheder, der ikke kan låne penge på traditionel vis via banker etc.
”Vi ved fra vores Giv En Ged-kampagne, at både virksomheder og private gerne vil støtte mennesker i nød. Nu udvider vi med muligheden for crowd lending, så alle i Danmark kan give mikrolån til konkrete markedsbaserede projekter i udviklingslandene,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.
Modellen kommer i første omgang økologiske risbønder i Cambodja til gode. Landbrugskooperativet Krakn Leav Samkie har behov for et lån på 200.000 kroner (30.000 USD) til at udvikle deres landbrug, og lånet er blevet udbudt som Folkekirkens Nødhjælps første crowd lending-projekt.
Behov for investeringer - ikke klassisk udviklingsbistand
”Vi har støttet risbønderne i Cambodja gennem de seneste 20-25 år. De er gået fra at være fattige risbønder, der producerede til eget behov, til et velorganiseret og forretningsminded landbrugskooperativ med produktion og salg af økologiske ris. Kooperativet har ikke længere behov for klassisk udviklingsbistand, men kapital for at skabe yderligere forretningsudvikling,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Kooperativets økologiske ris eksporteres allerede til Danmark via et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Nordic Food Partners, og når ud til danske forbrugere via Salling Group.
Krakn Leav Samkie skal konkret bruge finansieringen til at skrue yderligere op for produktionen til både det lokale og internationale marked.
”Der er et kæmpe behov for nye former for finansiering af sunde og bæredygtige fødevareprojekter og udvikling af fødevaresystemer i udviklingslandene. Og ofte bliver man overrasket over, hvor lidt kapital der egentlig skal til for at skabe et overskudsgivende landbrugskooperativ i Cambodja eller en gazelle-virksomhed i Kenya,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Giv et lån fra 375 kr.
Foreløbig har 45 små investorer stillet 112.000 kroner til rådighed i rentefrie lån til landbrugskooperativet, og dermed er 57 procent af kapitalbehovet på 200.000 kroner indfriet.
I snit har långiverne givet mikrolån på 2.700 kroner, og pengene betales tilbage til långiverne ad to omgange efter et halvt og et helt år. Der er stadig tre uger at løbe på, inden finansieringsprojektet af Krakn Leav Samkie kooperativet lukker.
Folkekirkens Nødhjælps finansiering via crowd lending finder sted i samarbejde med den hollandske platform PlusPlus. PlusPlus er den første NGO-ledede crowd lending platform i Europa.
Læs mere her:
Giv et rentefrit lån til cambodianske risbønder - noedhjaelp.dk - Folkekirkens Nødhjælp
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkBilleder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore
Line Vaaben og Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen i 2026 for projekt om surrogatmødre i Mexico og USA18.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Timbuktu Fonden giver i år 100.000 kroner til projektet ”Livmoder til leje.” Prisvinderne vil med fortællende greb tage os tæt på kvinder, der vælger at bære andres børn, og belyse markedet for biokapital i nabolande med forskellig lovgivning for rugemoderskab.
De her ting køber vi brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerbordet, der får os til lommerne lige nu.
De her ting køber Sjællændere og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Både turister og lokale på Sjælland elsker genbrug. Og det er især udstyr til sommerhyggen, der får folk til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Nykøbing Sjælland.
De her ting køber nordjyder og turister brugt til sommerhyggen15.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister i Nordjylland elsker genbrug. Og det er især spil og andet udstyr til sommerhyggen, der får dem til lommerne lige nu. Tendensen mærkes tydeligt i Folkekirkens Nødhjælps butik i Løkken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
