GF Forsikring

GF Forsikring holdt priserne i ro trods investerings-stormvejr

Del
ÅRSRAPPORT: I 2022 formåede det medlemsejede GF Forsikring både at give overskudsdeling og undgå prisstigninger for medlemmerne. Det skete på trods af inflation og, ikke mindst, store tab på investeringerne.
- Jeg er glad for, at vi i GF Forsikring i 2022 har kunnet holde hånden under vores medlemmer i en tid, hvor den enkelte husstands økonomi har været presset på grund af stigende priser, fortæller adm. direktør Mark Palmberg, efter at årsrapporten for 2022 i dag blev godkendt på selskabets generalforsamling i Odense. (Foto: Erik Høirup/GF)

På GF Forsikrings generalforsamling i Odense lørdag den 29. april godkendte generalforsamlingen årsrapporten for 2022, og dermed kan det medlemsejede selskab nu sætte punktum for et udfordrende år, hvor de turbulente finansielle markeder medførte et samlet negativt resultat før skat på -380 mio. kroner. Året bød dog også på mange positive takter, og den underliggende forretning udviste et sundt forsikringsteknisk resultat på 144 mio. kr. for året.

- Jeg er glad for, at vi i GF Forsikring i 2022 har kunnet holde hånden under vores medlemmer i en tid, hvor den enkelte husstands økonomi har været presset på grund af stigende priser. Vi deler nemlig mere end 260 mio. kroner med medlemmerne, og vi har fortsat ingen planer om prisstigninger udover den almindelige indeksregulering, siger adm. direktør i GF Forsikring, Mark Palmberg og fortsætter:

- Vi mener ikke, at et enkelt år med et negativt investerings-resultat skal komme vores medlemmer til skade. 2022 blev nemlig et tilfredsstillende år rent forsikringsteknisk. Vores medlemmers hverdag begyndte at ligne tiden før corona-pandemien, men stigningen i skadeudgifter blev ikke helt så stor som ventet - og når vi lige ser bort fra stormen Malik i begyndelsen af året, blev vi forskånet for de store vejrskader.

Et udfordrende investerings-år
2022 blev et historisk svært år for investorerne, og det har GF Forsikring som den øvrige forsikringsbranche mærket. Alligevel mener Mark Palmberg ikke, at investeringsstrategien skal ændres grundlæggende.

- Situationen har selvfølgelig givet os anledning til at kigge indad: Gør vi det rigtige? Har vi en god nok investeringsprofil? Det mener jeg, vi har, men vi følger fortsat udviklingen på finansmarkederne meget tæt, siger Mark Palmberg og fortsætter:

- Investeringsmarkederne går op og ned, og vi er langsigtede investorer. Markedsbevægelserne skal derfor hos os ses i et langsigtet perspektiv, og med en solid egenkapital og en sund underliggende forretning står GF fortsat stærkt.

Styrker langsigtet markedsposition
Mark Palmberg fremhæver, at GF Forsikring fortsat er inde i en positiv udvikling.

- I 2022 fortsatte medlemsfremgangen og væksten: Bruttopræmierne steg med 8,4 procent, og ved årets udgang nærmede vi os 345.000 medlemmer. Her i begyndelsen af 2023 rundede vi samtidig en vigtig milepæl, da vores portefølje nåede 3 mia. kroner, og sidst men ikke mindst har vi meget loyale medlemmer, hvoraf mange anbefaler os videre til venner og bekendte. Der er derfor grobund for fortsat vækst, siger han.

GF Forsikring vil i 2023 fortsætte arbejdet med at styrke den langsigtede position som det landsdækkende medlemsejede alternativ på både privat- og erhvervsmarkedet. Det kræver bl.a. en opgradering af erhvervsorganisationen.

- Efter at vi i 2022 ansatte Martin Høj som kommerciel direktør, har vi for alvor sat fokus på vores erhvervsforretning. Det gode arbejde vil vi fortsætte med i 2023, og vi har store ambitioner: Vi har nemlig sat os det mål, at vi inden for ti år vil have samme markedsandel inden for erhverv, som vi har på privatmarkedet i dag – det vil sige 4-5 procent af markedet, slutter Mark Palmberg.

Forventninger til 2023
Samlet set forventer GF Forsikring i 2023 et positivt resultat efter overskudsdeling og skat i niveauet 100 mio. kroner under den forudsætning, at der ikke kommer ekstraordinært høje udgifter til stor- og vejrskader, samt at de finansielle markeder ikke udvikler sig negativt i løbet af året.

GF Forsikring er et meget solidt selskab og havde pr. 31. december en egenkapital på 2,5 mia. kroner og en solvensdækning på 2,1.

***

Se video, hvor Mark Palmberg fortæller om årets resultat
Se den fulde årsrapport samt hoved- og nøgletal for 2022

Nøgleord

Kontakter

Billeder

- Jeg er glad for, at vi i GF Forsikring i 2022 har kunnet holde hånden under vores medlemmer i en tid, hvor den enkelte husstands økonomi har været presset på grund af stigende priser, fortæller adm. direktør Mark Palmberg, efter at årsrapporten for 2022 i dag blev godkendt på selskabets generalforsamling i Odense. (Foto: Erik Høirup/GF)
- Jeg er glad for, at vi i GF Forsikring i 2022 har kunnet holde hånden under vores medlemmer i en tid, hvor den enkelte husstands økonomi har været presset på grund af stigende priser, fortæller adm. direktør Mark Palmberg, efter at årsrapporten for 2022 i dag blev godkendt på selskabets generalforsamling i Odense. (Foto: Erik Høirup/GF)
Download
GF Forsikrings delegeretmøde og generalforsamling holdes traditionen tro sidste weekend i april. Omkring 100 medlemsvalgte delegerede fra hele landet deltager. Bestyrelsesformand Torben B. Pedersen (th) og adm. direktør Mark Palmberg. (Foto: Erik Høirup/GF)

Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. (Foto: Erik Høirup/GF)
Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. (Foto: Erik Høirup/GF)
Download
Det var GF Forsikrings 56. generalforsamling siden stiftelsen i 1967. De delegerede mindedes æresmedlem Ejler Jansen, den længstlevende medstifter, som gik bort i det forgangne år. Formand Torben B. Pedersen talte om det mod, stifterne udviste dengang, hvor de belånte deres egne huse for at sikre  medlemmerne gode forsikringer til fornuftige priser. (Foto: Erik Høirup/GF)

Information om GF Forsikring

GF Forsikring
GF Forsikring
Jernbanevej 65
5210 Odense NV

http://www.gfforsikring.dk/presse

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring

Fire årtier i tro tjeneste hos GF Forsikring: Jubilar ser tilbage12.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

ODENSE: Siden 1984 har 59-årige Charlotte Lundehøj, Slagkrogen i Odense SØ, været en fast del af GF Forsikring, hvor hun har hjulpet skaderamte medlemmer. Her har hun været vidne til en vild teknologisk udvikling – lige fra skrivemaskiner til brug af kunstig intelligens. Men det er især fleksibiliteten og fællesskabet, der har gjort GF Forsikring til hendes arbejdsplads gennem 40 år.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye