GF Skive, Thy og Mors flytter til nye og større lokaler i Skive
19.5.2026 12:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Til efteråret 2026 flytter skive-afdelingen i GF Skive, Thy og Mors til nye og mere moderne lokaler for bl.a. at styrke medlemsoplevelsen og tilbyde medarbejderne et forbedret arbejdsmiljø.

Skiveafdelingen i GF Skive Thy og Mors flytter i efteråret 2026 til nye og større lokaler på Søndergade 11, 7800 Skive. For nogen vil det være en velkendt bygning at besøge, da den hidtil har huset Balling Sparekasse. Flytningen sker som led i den fortsatte vækst, som klubben har oplevet siden etableringen i 1965 – en udvikling, der i dag betyder, at klubben har over 15.700 medlemmer og fortsat vokser.
Større lokaler skal styrke medlemsoplevelsen
GF Skive Thy og Mors oplever en markant interesse for den personlige og nære kontakt. I 2025 havde klubben næsten 14.000 personlige besøg på kontorerne i Skive, Nykøbing Mors og Thisted. Over 90 % af alle telefonopkald til klubben besvares af lokale medarbejdere indenfor 1 minut, og klubben fungerer samtidig som uddannelsessted for unge, der ønsker en karriere i finansbranchen.
Det understreger, at lokal tilstedeværelse i Nordvestjylland fortsat er noget, medlemmerne prioriterer højt.
– Vi lever af god, personlig service. Derfor skal vores faciliteter følge med udviklingen. Med de nye lokaler får vi bedre rammer til at møde medlemmerne i øjenhøjde og give dem en endnu stærkere oplevelse, siger Lasse Rytter Leander, afdelingschef i GF Skive Thy og Mors.
Bedre arbejdsmiljø og moderne rammer
De nye lokaler giver medarbejderne et forbedret arbejdsmiljø og flere muligheder for at afholde møder med medlemmerne. Der etableres blandt andet en række moderne mødelokaler, som medlemmerne kan få glæde af i forbindelse med rådgivning og gennemgang af forsikringer.
Det forventes også, at de større lokaler fremover kan bruges til medlemsarrangementer som fx hjertestarterkurser.
– Vi ønsker at skabe de bedste betingelser for både medlemmer og medarbejdere. De nye omgivelser giver os mere plads, bedre funktionalitet og et arbejdsmiljø, der understøtter vores høje serviceniveau, fortæller Lasse Rytter Leander.
Det nye kontor har let adgang og har en central placering blot et stenkast fra den tidligere adresse. Af andre praktiske fordele kan nævnes:
• Bedre parkeringsmuligheder
• Lige skråt over for Skive Banegård og rutebilstationen
• Tæt på indkøbsmuligheder som Føtex og Skives gågade
Placeringen gør det nemt for medlemmer at kigge forbi, uanset om de kommer til fods, i bil, med bus eller tog.
En forsikringsklub med stærke rødder og fokus på fremtiden
GF Skive Thy og Mors har siden 1965 været en medlemsdrevet forsikringsklub med fokus på nærhed, tryghed og ansvarlig økonomi.
– Vi har været en del af lokalområdet i mere end 60 år, og vi vokser fortsat. Hvis du har været forbi vores nuværende kontor på J C Stillings Vej 3, har du måske bemærket, at vi sidder tæt. De nye lokaler giver mulighed for, at vi fortsat kan vækste i takt med medlemmernes behov” siger Lasse Rytter Leander.
GF Skive, Thy og Mors er en af i alt 28 selvstændige forsikringsklubber, der har en medlemsvalgt bestyrelse og sammen med GF Fonden ejer GF Forsikring.
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Lasse Rytter LeanderAfdelingschef hos GF Skive, Thy og Mors
Tlf:+45 28 40 92 26lasr@gfforsikring.dkFølg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Nyt samarbejde om tidlig opsporing af type 2-diabetes30.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring støtter nu Diabetesforeningens ”sundhedsbus”, der i den kommende tid skal køre landet tyndt for at opspore type 2-diabetes hos de tusindvis af danskere, der går rundt med sygdommen uden at vide det.
Genvalg til GF Forsikrings bestyrelse25.4.2026 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring var der både genvalg til Torben B. Pedersen, Esbjerg, som formand og til de tre bestyrelsesmedlemmer Mattias Andersen, Bogense, Lykke Outzen Mørk, Køge, og Christian Hermansen, Horsens.
GF Aalborg og Randers fusionerer og kommer endnu tættere på medlemmerne15.4.2026 14:03:06 CEST | Pressemeddelelse
NORDJYLLAND/KRONJYLLAND: Med en netop vedtaget fusion styrker GF Forsikring sin position inden for både privat og erhverv fra Brønderslev i nord til Langå i syd. Både kontorerne i Aalborg og Randers styrkes – og ambitionen er at være endnu tættere på medlemmerne i hele området.
Danske haver er farlige for midaldrende mænd på stiger14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor over danskerne. Men arbejdet med at trimme og fikse haven er ingen dans på roser ifølge GF Forsikring. Antallet af ulykker i haven stiger ganske betragteligt, og særligt én gruppe skal tage sig i agt.
Det medlemsejede GF Forsikring leverer stærkt regnskab8.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk har GF Forsikring undladt ekstraordinære prisstigninger og samtidig leveret overskudsdeling. Medlemmerne kvitterede med stigende loyalitet og et rekordhøjt medlemstal, som i 2025 rundede 400.000.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum