Bitdefender

Geopolitisk hacking: Målrettet hackerangreb på kurdere

Del

Populære redskaber som TeamViewer og WhatsApp har været brugt til at hacke specifikke personer i det kurdisk dominerede grænseland mellem Tyrkiet og Syrien.

Bitdefenders researchere har for nylig fundet ud af, at APT-gruppen StrongPity har målrettet angreb mod ofre i de kurdiske områder af Tyrkiet og Syrien. Ved hjælp af den såkaldte vandhuls-taktik har de angrebet nøje udvalgte ofre og brugt en tredelt C&C infrastruktur for at forhindre opdagelse. Gruppen har brugt populære redskaber som trojanske heste, heriblandt arkiverings-apps, file-recovery apps, apps til fjernkontrol (eks.: TeamViewer, WhatsApp) og endda sikkerhedssoftware for at dække så mange typer apps som muligt, som ofrene kunne have brug for.

Liviu Arsene, senior sikkerhedsekspert hos Bitdefender udtaler: “De data, vi har opsamlet under efterforskningen af denne gruppe, viser, at angriberne var særligt interesserede i det kurdiske mindretal, hvilket sætter dette angreb ind i en større geopolitisk sammenhæng, der handler om de konstante konflikter i regionen.”

Det er interessant, at kampagnen ser ud til at være startet den 1. oktober 2019, samme dag som Tyrkiet iværksatte en offensiv ind i det nordøstlige Syrien med kodenavnet Operation Peace Spring. Selvom der ikke findes nogen “smoking gun”, der viser, at StrongPity-gruppen arbejdede til støtte for tyrkiske militære operationer, så kan man godt tillade sig en vis undren over tidsstemplet kombineret med ofrenes profil.

Centrale fund:

  • Der er muligvis tale om en politisk motiveret, stats-sponsoreret APT-gruppe
  • Mulighed for at søge efter og hente en hvilken som helst fil eller dokument fra et offers device
  • Brugen af vandhuls-taktikken som selektivt udvælger ofre i Tyrkiet og Syrien ved hjælp af en prædefineret IP-liste
  • 3-lags C&C infrastruktur for at dække sine spor og forhindre opdagelse
  • Brug af fuldt udviklede trojanske heste i form af populære apps.

Det er endvidere interessant, at alle de filer, som Bitdefender har undersøgt, har tidsstempler inden for almindelig arbejdstid mellem mandag og fredag. Dette understøtter ideen om, at StrongPity kunne være et sponsoreret og organiseret team af udviklere, der betales for at levere særlige “projekter”.

Sikkerhedsspecialisterne hos Bitdefender har skrevet et whitepaper, der forklarer den tekniske baggrund for både angrebet og for den måde, Bitdefender har afsløret det på. 

Nøgleord

Kontakter

Frontpage PR & Kommunikation
konsulent Néné La Beet
telefon 26181511
nene.labeet@frontpage.dk

Information om Bitdefender

Bitdefender
Bitdefender



Om Bitdefender 

Bitdefender er et globalt cybersikkerhedsfirma, der leverer avancerede og omfattende sikkerhedsløsninger og trusselsbeskyttelse til mere end 500 millioner brugere i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter og threat intelligence til det smarte forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og cloud infrastruktur. I dag er Bitdefender en foretrukken leverandør, der er integreret i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører, forkyndt af kunder og er den cybersikkerhedsvirksomhed, du kan stole på.

www.bitdefender.com

 

Følg pressemeddelelser fra Bitdefender

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bitdefender

Bitdefender Managed Detection and Response er nu tilgængelig for at beskytte MSP-partnere og deres klienter27.7.2020 12:30:00 CESTPressemeddelelse

Bitdefender, en førende global cybersikkerhedsvirksomhed, der beskytter mere end 500 millioner systemer på verdensplan, meddeler nu, at MSP-partnere kan benytte Bitdefender Managed Detection- og Response-tjenester, som er et stort nyt tiltag i Bitdefenders i forvejen velprøvede, automatiserede og samlede sikkerheds- og risikoanalyseløsning til IT-service udbydere.