Genåbning af beskæftigelsesindsatsen giver mulighed for virksomhedspraktik og løntilskudsjob
8.4.2021 09:15:15 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Fra den 15. april 2021 vil det igen være muligt for ledige at komme i fx virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Kommunen kan også give tilbud om nytteindsats, vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde til ledige, som er i særlig risiko for at miste kontakten med arbejdsmarkedet. Det vil ikke længere være frivilligt for borgeren at tage imod det konkrete tilbud. Sagsbehandleren skal dog konkret vurdere, om tilbuddet er det rigtige for borgere i risikogruppen for Covid-19 eller med pårørende i risikogruppen.
Genåbningen af beskæftigelsesindsatsen kommer i forlængelse af Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark af den 22. marts 2021.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Det glæder mig, at vi skridt for skridt kan vende tilbage til normale tilstande – også hvad angår beskæftigelsesindsatsen. Begrænsningerne i indsatsen har været nødvendige af sundhedsmæssige årsager, men det er godt, at de ledige nu kan komme tilbage i virksomhedsrettede tilbud, som vi ved har en god effekt.
- Der er ingen tvivl om, at coronaen har ramt ledige hårdt, og det er særligt gået ud over ledige på kanten af arbejdsmarkedet og langtidsledige. Det skal vi tage hånd om, og første skridt på vejen er at få genåbnet en del af den aktive beskæftigelsesindsats.
- Sagsbehandlerne i kommunerne og a-kasserne har arbejdet hårdt for at få indsatsen til at hænge sammen og særligt for at holde kontakten med borgerne under nedlukningen. Jeg vil gerne sige dem stort tak for deres flid og evne til at tænke kreativt i en svær situation.
Faktaboks:
- Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud med fysisk fremmøde.
- Kommunen kan give tilbud om nytteindsats samt øvrig vejledning og opkvalificering med fysisk fremmøde efter en konkret vurdering af, om borgeren er i særlig risiko for at komme længere væk fra arbejdsmarkedet.
- Kommunerne skal sikre sig, at tilbuddene er i overensstemmelse med de nationale udmeldinger samt vurdere, hvorvidt den enkelte ledige er i risikogruppen for Covid-19 eller har pårørende i risikogruppen forud for afgivelse af tilbud.
- I de tilfælde, hvor kommunen efter en konkret vurdering giver borgeren et tilbud, vil det ikke længere være frivilligt for borgeren at tage imod det konkrete tilbud.
- Der vil fortsat være en fravigelse af reglerne om kadencer for, hvornår der skal gives tilbud. Kommunerne er således ikke forpligtiget til at give ledige tilbud på bestemte tidspunkter.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
