Københavns Universitet

Gasser fra bakterier og plankton ændrer klodens klima – nyt forskningscenter vil regne ud hvor meget

15.6.2023 08:05:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Vi skal have regnet ud, hvor store mængder gasser, som planter, jord, svampe og bakterier konstant sender ud i luften. For det er med til at ændre klodens klima. I dag ved vi alt for lidt om dem. Derfor åbner det første forskningscenter i verden specialiseret i netop dette område den 19. juni på Københavns Universitet.

Det nye forskningscenter VOLT vil bl.a. undersøge, hvordan planteplankton som fx alger producerer og 'fortærer' flygtige gasser
Det nye forskningscenter VOLT vil bl.a. undersøge, hvordan planteplankton som fx alger producerer og 'fortærer' flygtige gasser Getty Images

Vi er omgivet af dem hele tiden. Vi kan ikke se dem eller mærke dem, men ofte kan vi lugte dem. Vi taler om de flygtige gasser, som bliver udsendt i luften af nærmest alt omkring os – både af menneskeskabte ting og af naturen: møbler, kosmetik, planter, svampe, bakterier – ja, endda af vores egne kroppe. De er kemiske stoffer, som let fordamper og blandes med andre ting i luften, som under ét kaldes flygtige organiske forbindelser eller VOC’er (volatile organic compounds).

I naturen producerer alle organismer VOC-gasser og bruger dem til at kommunikere med hinanden og til at beskytte sig mod fjender gennem gassernes duft og kemi. Det kan fx være insekter, der spiser blade af planter, som så begynder at producere VOC-gasser for at frastøde insekterne. Eller blomster der prøver at gøre sig lækre over for honningbier i håb om bestøvning. På den måde ’snakker’ organismer med hinanden på tværs af økosystemet ved hjælp af VOC-gasser.

Men VOC-gasserne fra økosystemerne påvirker også det globale klima – blandt andet fordi de bidrager til dannelsen af mere drivhusgas i atmosfæren. Problemet er, at man endnu ikke ved hvor meget. Det har forskere fra Københavns Universitet nu dedikeret den næste årrække til at finde ud af.

”De er lidt en joker i klimaregnskabet. For vi ved stadig utrolig lidt om, hvor store mængder gasser, der bliver udledt. Det er den viden, vi gerne vil have. Når vi får tallene på plads, kan de komme med i den store klimaligning og give os mere nøjagtige klimamodeller,” siger professor Riikka Rinnan fra Københavns Universitet, som er leder af det nye forskningscenter VOLT - Center for Volatile Interactions på Biologisk Institut.

Riikka Rinnan har sammen med tre andre forskere fra Biologisk Institut fået en bevilling på 60 millioner kroner af Danmarks Grundforskningsfond til at drive centret de næste seks år. Centret holder officiel åbningsceremoni den 19. juni 2023.

Ikke så enkelt som drivhusgasser

VOC-gasser findes i tusindvis af kemiske sammensætninger. Det kan fx være stoffer som isopren og methanol. Mens vi ved en masse om, hvordan drivhusgasser som CO2 og metan virker på klimaet, er VOC-gassers effekt både mere uudforsket og kompliceret.

Man ved dog, at de forlænger metans levetid i atmosfæren. Men samtidig kan VOC’er danne de bittesmå luftbårne aerosol-partikler, som reflekterer solens stråling væk og dermed nedkøler klimaet. Så den samlede klimaeffekt er stadig uvis.

”Hvor drivhusgassers effekt i atmosfæren er ret enkel, er det meget vanskeligere med VOC-gasser, fordi de har forskellige effekter på klimaet og effekter, der går begge veje. Derudover reagerer VOC’er forskelligt i atmosfæren afhængigt af, hvad der ellers findes i luften. Derfor er effekterne mere lokale og altså forskellige fra sted til sted, og det gør det ekstra komplekst,” forklarer Riikka Rinnan.

Gasser i begge retninger

Idéen med centret VOLT er derfor at få dyb indsigt i, hvordan de indviklede interaktioner på tværs af organismer, miljøet og atmosfæren fungerer. Det indebærer at forstå alle de biologiske processer, der omfatter VOC-gasser i naturen - helt ned til, hvordan den enkelte type mos, svamp eller plankton udsender og optager gasser. For der er trafik af gasser i begge retninger:  

”Vi har tidligere opdaget, at mikroorganismer både producerer VOC-gasser, men også ’fortærer’ gasserne som energikilde. Det kan fx godt være, at en plante producerer 100 enheder af VOC’er, men så er der mikroorganismer på bladene, der konsumerer 20 enheder, så kun 80 bliver udsendt. Der kører altså hele tiden modsatrettede processer, som vi i dag forstår meget dårligt,” siger Riikka Rinnan og fortsætter:

”Så det er vigtigt både at finde ud af, hvor meget gas organismerne producerer, og hvor meget de optager for at få et mere retvisende billede af den mængde og sammensætning, som slipper ud fra økosystemerne og op i atmosfæren.”

Forskernes ambition er at nå en generel forståelse af interaktionerne mellem alle typer af organismer og VOC-gasser. Og da den hidtidige forskning har fokuseret på plantegasser, vender forskerne på det nye center i højere grad blikket mod andre organismer.

”Nu skal vi se på alle de organismer, som er blevet glemt i den tidligere forskning. Det gælder bl.a. jord med sit samfund af bakterier og svampe, planter som mos og organismer, der lever i vand som fx plankton. Men det er nogle virkelig svære målinger, vi skal i gang med, da VOC-gasserne er reaktive, og koncentrationerne generelt er meget lave.”

De første forskningsprojekter, som centret tager fat på, er undersøgelser af VOC-gasser i plankton, jord og mos.



FAKTABOKS: TRE EFFEKTER AF VOC-GASSER


VOC-gasser har tre hovedeffekter på klimaet.

1)      VOC-gasser danner ozon, som er en drivhusgas, og som er giftig for planter. Det reducerer fotosyntesen og planternes CO2-optagelse fra atmosfæren.

2)      VOC’er forsvinder fra luften på samme måde som den stærke drivhusgas metan: Begge to bliver oksideret i luften. Fordi VOC’er er mere reaktive end metan, forlænger en forhøjet VOC-koncentration metans levetid i atmosfæren.

3)      VOC’er bidrager til dannelsen af de aerosolpartikler, som reducerer den globale opvarmning ved at reflektere solens stråling og dermed nedkøle klimaet. Når aerosolpartikler vokser sig tilpas store, kan de desuden være med til at danne skyer.

 

FAKTABOKS: OM VOLT

  • VOLT – Center for Volatile Interactions hører under Biologisk Institut og er etableret i 2023 med finansiering fra Danmarks Grundforskningsfond. Læs mere på centrets hjemmeside. 

  • Ud over centerleder Riikka Rinnan, som er professor i økosystem-atmosfære-interaktioner, tegnes centret af de ledende forskere, Lasse Riemann, Anders Priemé og Kathrin Rousk, der er eksperter i henholdsvis marin mikrobiologi, jord-mikrobiologi samt symbioser og organismeinteraktioner.

Nøgleord

Kontakter

Riikka Rinnan
Professor og centerleder
VOLT – Center for Volatile Interactions/Biologisk Institut
Københavns Universitet
riikkar@bio.ku.dk
51 82 70 39

Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83

Billeder

Det nye forskningscenter vil bl.a. undersøge, hvordan planteplankton som fx alger producerer og 'fortærer' flygtige gasser
Det nye forskningscenter vil bl.a. undersøge, hvordan planteplankton som fx alger producerer og 'fortærer' flygtige gasser
Getty Images
Download
Professor og centerleder Riikka Rinnan
Professor og centerleder Riikka Rinnan
Riikka Rinnan
Download
Postdoc Amy Smart and studerende Anneka Williams indsamler VOC'ere fra planter i Matarredonda, Colombia.
Postdoc Amy Smart and studerende Anneka Williams indsamler VOC'ere fra planter i Matarredonda, Colombia.
Eloisa Lasso
Download
Professor Anders Priemé indsamler prøver nord for Grønland
Professor Anders Priemé indsamler prøver nord for Grønland
Anders Priemé
Download
Lektor Kathrin Rousk på feltarbejde i Costa Rica
Lektor Kathrin Rousk på feltarbejde i Costa Rica
Johannes Rousk
Download
Professor Lasse Riemann på feltarbejde
Professor Lasse Riemann på feltarbejde
Lasse Riemann
Download
Indsamling af vandprøver og måling af VOC-gasser i Gribskov. Postdoc Amy Smart er på fotoet.
Indsamling af vandprøver og måling af VOC-gasser i Gribskov. Postdoc Amy Smart er på fotoet.
Qin Yinghuan
Download

Links

Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.

Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release

Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.

Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse

Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.

High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release

As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye