Sunset Boulevard

Gæster valfarter til ny Sunset Boulevard i Haverslev

Del

Siden åbningsfesten i midten af december er det væltet ind med kunder i den ny Sunset Boulevard i fastfoodens knudepunkt, Haverslev. Alene den 1. januar besøgte næsten 2000 gæster restauranten.

Åbningsweekenden og nytårsdag var de helt store gæstmagneter i den første måned af Haverslevs nye Sunset Boulevards. I alt har cirka 20.000 besøgende lagt vejen forbi den ny restaurant. Foto: PR.
Åbningsweekenden og nytårsdag var de helt store gæstmagneter i den første måned af Haverslevs nye Sunset Boulevards. I alt har cirka 20.000 besøgende lagt vejen forbi den ny restaurant. Foto: PR.

I åbningsweekenden af Haverslevs nye Sunset Boulevard måtte personalet løbe ekstraordinært hurtigt. Næsten 2000 gæster lagde vejen forbi den ny restaurant i den lille by Haverslev, der efterhånden kan betegnes som E45’s fastfood-knudepunkt. Allerede fredag formiddag strømmede det ind med pendlergæster og elever fra de nærliggende ungdomsskoler, og travlheden fortsatte om aftenen samt både lørdag og søndag.

Efter at have budt indenfor i blot et par uger, kulminerede den overvældende interesse med over 2000 spisende gæster på det nye års første dag – den nationale tømmermandsdag. Alene i restaurantens første måned har 20.000 gæster lagt vejen forbi Sunset Boulevard i Haverslev ved motorvejens afkørsel 33. Franchisetager Per Jørgensen er begejstret:

– Kunderne har taget rigtig godt imod vores nye restaurant. Åbningen forløb over al forventning, og antallet af gæster i den første måned har været meget tilfredsstillende. Modtagelsen fra både de lokale gæster og de mange motorvejspendlere har været overvældende positiv, siger han.

Et anderledes kundesegment

I dagene op til åbningen den 15. december delte Per Jørgensen 1000 kuponer til gratis burgere ud i nærområdet, hvoraf langt de fleste allerede blev indløst i den første weekend. I avisen Nordjyske Stiftstidende var der yderligere kuponer til rabatter på burgere. De to events tiltrak mange mennesker, men på trods af stor travlhed var stemningen god i åbningsweekenden.

– Det var en hektisk weekend, hvor vi havde rigtig mange gæster igennem. Heldigvis vidste gæsterne godt, at alt var nyt for os, og de kunne se, at vi knoklede. De smilede og havde mere tålmodighed end normalt. De mange gratis burgere hjalp også en del på humøret blandt gæsterne, forklarer den 30-årige ejer af Sunset Boulevard i Haverslev.

Burgere er det mest populære måltid i den nyeste restaurant i Sunset Boulevardkæden, der ellers begyndte som en sandwichrestaurant. På en liste over de meste solgte burgere er Hereford Bearnaise og de to helt nye klassiske, ”no nonsense” brioche-burgere, Double Cheese og Bacon Burn -  som altid - frisklavede efter, at gæsten har bestilt.

Nøgleord

Kontakter

Kontaktoplysninger

Per Jørgensen
Franchiseindehaver, Sunset Boulevard Haverslev
(+45) 28 90 34 53
per.ladegaard@sunset-boulevard.dk

Billeder

Åbningsweekenden og nytårsdag var de helt store gæstmagneter i den første måned af Haverslevs nye Sunset Boulevards. I alt har cirka 20.000 besøgende lagt vejen forbi den ny restaurant. Foto: PR.
Åbningsweekenden og nytårsdag var de helt store gæstmagneter i den første måned af Haverslevs nye Sunset Boulevards. I alt har cirka 20.000 besøgende lagt vejen forbi den ny restaurant. Foto: PR.
Download
I forbindelse med åbningen forærede Sunset Boulevard over 1000 burgere til heldige gæster. Det var med til at skabe en særligt god stemning i hele åbningsweekenden. Foto: PR.
I forbindelse med åbningen forærede Sunset Boulevard over 1000 burgere til heldige gæster. Det var med til at skabe en særligt god stemning i hele åbningsweekenden. Foto: PR.
Download

Links

Information om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard
Kongensgade 31-33, 2. sal
6700 Esbjerg

75 45 32 66https://www.sunset-boulevard.dk/

Sunset Boulevard er en dansk restaurantkæde med mere end 45 restauranter fordelt over hele Danmark. Med et bredt sortiment af burgere, sandwich og salater tager Sunset Boulevard kampen op mod de store, internationale fastfood- og restaurantkæder. Siden begyndelsen i Odense i 1996 har kæden oplevet konstant vækst, og fremtiden byder også på yderligere restaurantåbninger. www.sunset-boulevard.dk