
Rødekro: Sønderjyllands første Sunset Boulevard åbner med en fest

Stikker man en knappenål i et danmarkskort ved hver Sunset Boulevard-restaurant, vil der være et stort tomt område i hele Sønderjylland. Restaurantkæden har i flere år fået mange henvendelser fra sønderjyder, der gerne så en restaurant i lokalområdet, og nu får de deres ønske opfyldt. Sunset Boulevard åbner nemlig en spritny restaurant den 13. december klokken 10.00 på Kometvej 3 ved motorvejsafkørslen mod Rødekro.
– Der har længe været en efterspørgsel på en restaurant i Sønderjylland, som vi gerne har villet komme i møde. Vi har fundet den perfekte lokation lige ved motorvejen i et område, der allerede er kendt som et samlingssted for sultne trafikanter og lokale gæster. Vi har derfor store forventninger til den nye restaurant, fortæller Jens Broch, der er CEO i Sunset Boulevard.
Gratis burgere i et år
Den ny Sunset Boulevard bliver kædens restaurant nummer 43, hvilket bliver markeret på åbningsdagen. De første 43 gæster, der køber en stor menu, får nemlig et årsforbrug af burgere – svarende til en gratis burger hver uge i et år. Mikkel Nielsen, der er restaurantchef i den ny restaurant, forudser en travl åbningsdag.
– Jeg håber, at vores gæster tager godt imod vores mange åbningstilbud. Jeg glæder mig helt vildt til at vise vores spritnye restaurant frem. Vi åbner med en masse gode tilbud og nye produkter på menukortet. Vi glæder os til at tage imod gæsterne, og det er helt sikkert, at vi står klar til at servere et frisklavet måltid til dem alle,siger Mikkel Nielsen.
Den 26-årige restaurantchef kommer med fem års erfaring fra fast food-verden, og har i de seneste to måneder været i intens oplæring for at få rutinerne i Sunset Boulevard ind under huden. Han er næsten i mål med ansættelsen af de cirka 50 unge, der sammen skal lange burgere, sandwicher og salater over disken.
– Fast food-branchen er lige mig, og jeg glæder mig til at komme i gang. Tiden flyver simpelthen bare af sted i det høje tempo sammen med en flok engagerede unge mennesker. Og vi er klar, for vi har alle været i træningslejr i restauranterne i Kolding, Fredericia og Nyborg, siger Mikkel Nielsen.
Nyder at have travlt
På trods af restaurantchefens unge alder, er Jens Broch tryg ved at overlade roret i den nye, store restaurant til Mikkel Nielsen.
– Mikkel har erfaringen, energien og gåpåmodet til at gøre denne restaurant til et fantastisk spisested. Det er tydeligt, at han nyder at have travlt og er god til at tage sig af de mange medarbejdere. Vi glæder os til at se Mikkel og teamet brillere og for alvor udfordre det lokale madmarked, siger Jens Broch.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
PR Consultant, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder





Links
Information om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er en dansk restaurantkæde med over 40 restauranter fordelt over hele Danmark og én på Færøerne. Med et bredt sortiment af burgere, sandwich og salater tager Sunset Boulevard kampen op mod de store, internationale fastfood- og restaurantkæder. Siden begyndelsen i Odense i 1996 har kæden oplevet konstant vækst, og fremtiden byder også på yderligere restaurantåbninger. Den nye restaurant er beliggende på Kometvej 3, Rødekro.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Sunset Boulevard i Esbjerg genåbner i nye lokaler og med ny kvinde i spidsen26.2.2019 09:25:29 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 28. februar kl. 10:00 genåbner Sunset Boulevard-restauranten i Esbjerg Storcenter, efter en gennemgribende ombygning af lokalerne og med en ung og ambitiøs restaurantchef i spidsen.
Genåbning af Sunset Boulevard: Familiedynasti overtager ombygget restaurant28.11.2018 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard i Ringsted genåbner torsdag den 29. november efter en komplet ombygning. I spidsen for den nye flotte restaurant står Jesper Nielsen, hans hustru og deres to døtre.
Sunset Boulevard åbner ny restaurant med kronisk syge børn som æresgæster26.9.2018 09:57:21 CEST | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard åbner ny restaurant i Skejby. Indlagte børn fra Aarhus Universitetshospital er med til at indvie restauranten, og åbningen forventes at blive den største i burger-kædens historie.
Sunset Boulevard åbner endnu en restaurant i Kolding: De første 50 får gratis burgere i et år.31.7.2018 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 2. august åbner Sunset Boulevard ny restaurant i Kolding, hvor de første 50 kunder kan få et års forbrug af burgere. Årets Restaurantchef er sat i spidsen for at indfri tårnhøje forventninger til det nye spisested.
Sunset Boulevard åbner på ny i Rosengårdcentret: De første 50 får et års gratis burgere6.6.2018 14:31:31 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 7. juni slår Sunset Boulevard dørene op til deres nye lokaler i Rosengårdcentret i Odense. De første 50 kunder, der bestiller en stor menu, får et års forbrug af burgere kvit og frit.