Grouleff Communications

Fynsk stemmestyret byggerobot belønnet af EU-fonde

Del
Den danske, stemmestyrede skærerobot fra Kobots – Voice Responsive Robotics er med topkarakter blevet tildelt 4,5 millioner kroner fra to EU-fonde, nemlig SME Instrument og Eurostars. De to fonde støtter små virksomheder på vej frem, på dels udviklings- og dels salgssiden. EU har dermed fået øjnene op for det store potentiale indenfor stemmestyrede robotter, der på en gang effektiviserer, mindsker spild og forbedrer sikkerhed og arbejdsmiljø.
Peter Hartvigsen, CEO og grundlægger af Kobots – Voice Responsive Robotics.
Peter Hartvigsen, CEO og grundlægger af Kobots – Voice Responsive Robotics.

“Vi skal bruge de 4,5 millioner til at kommercialisere og videreudvikle vores stemmestyrede skærerobot Amigo og tre andre produkter, vi har i pipelinen. De nye produkter er også stemmestyrede og kører på samme IT-platform, så de supplerer og komplimenterer Amigo. Mere kan vi ikke sige, før patentet er hjemme. Vi er meget stolte af at EU har givet os det eftertragtede Seal of Excellence og 13.99 points på en skala, hvor topkarakteren er 15. Det betyder, at de virkeligt ser vores potentiale,” siger Peter Hartvigsen, CEO og grundlægger af Kobots – Voice Responsive Robotics. Der åbnes for salg af den stemmestyrede robot i starten af oktober.

Byg tre gange hurtigere

Den stemmestyrede robot Amigo fra Kobots – Voice Responsive Robotics gør byggeri hurtigere og tømrerens arbejde sjovere. Ved at give håndværkerne nem stemmestyring af tilskæring øges hastigheden markant på både små og store byggeprojekter. Ud over at gøre byggeri tre gange hurtigere og mindske belastningen fra støv, støj, vibrationer og dårlige arbejdsstillinger, indsamler Amigo data og registrerer materiale, som kan genbruges. Det er godt for både økonomi og miljø, når den fx gør opmærksom på, at næste gipsplade kan være på det stykke plade, som ligger i bunken af fraskæringer som nr. tre.

Dirigeres med stemmen

Hver tømrer bærer et headset, så han har hænderne fri til at måle op og montere. Amigo spørger løbende efter de oplysninger, den skal bruge. Den spørger for eksempel: ”Hvad vil du skære -ende? side? hul?” eller ”gentag mål i venstre side”. Tømreren styrer robotten verbalt med en række kommandoer og forudbestemte skabeloner samt talrækken. Ved flere udskæringer af samme plade, fortsætter dialogen, indtil tømreren giver den orden: ”Skær”. Derefter bliver pladen hurtigt skåret og er klar til montering. Imens kan tømreren gøre klar til montering, flytte stillads, skrue efter og så videre.

Et testforløb i samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet og Designskolen i Kolding viser, at udførelsen af et byggeri bliver op mod 3,5 gange hurtigere med Amigo. Dermed kan en tilskæringsopgave, der normalt tager seks til syv timer, nu klares på ca. to timer. Ved inddækning af tagvinduer, døre og brandinddækninger og op under trapezplader er der endnu mere tid at hente. Robotten har nemlig skabeloner på en række standard bygningsdele som f.eks. Velux tagvinduer, så tilskæringsarbejde, der manuelt tager 30 minutter, kan klares på under fem minutter.

Det tager under ti minutter at opstille og samle robotten, som består af ramme, motor, software og et head-set. I rammen kan sættes forskellige former for standard elektrisk værktøj. Amigo fås i en 900 serie og en 1200 serie, hvilket refererer til max bredden på den plade, den kan bearbejde. Amigo-925 kan derfor skære en plade på 90 x 250 cm.

Fakta om de to fonde

Fonden SME Instrument er specielt oprettet for at hjælpe EU's små og mellemstore virksomheder med at gennemføre internationale forskning- og udviklingsprojekter, der fremmer virksomhedens vækst. Den er en del af Horizon 2020 - EU's store program for forskning og innovation. SME1 har bevilliget Kobots – Voice Responsive Robots 50.000 Euro. Eurostars er ligeledes en del af Horizon 2020 og understøtter udviklingen af hurtigt omsættelige innovative produkter, processer og tjenester, der hjælper med at forbedre hverdagen for mennesker. Eurostars støtter samlet udviklingen i Kobots – Voice Responsive Robots med 590.000 Euro.

Download Fotos    Se Video

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Peter Hartvigsen, CEO og grundlægger af Kobots – Voice Responsive Robotics.
Peter Hartvigsen, CEO og grundlægger af Kobots – Voice Responsive Robotics.
Download
Peter Hartivigsen, CEO i Kobots - Voice Responsive Robotics
Peter Hartivigsen, CEO i Kobots - Voice Responsive Robotics
Download
Peter Hartvigsen, CEO Voice Responsive Robotics
Peter Hartvigsen, CEO Voice Responsive Robotics
Download
Peter Hartvigsen, CEO, Kobots - Voice Responsive Robotics
Peter Hartvigsen, CEO, Kobots - Voice Responsive Robotics
Download

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye