Furesøs beboere på plejehjem får 2. vaccinestik den 30. januar
21.1.2021 15:01:12 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Onsdag den 6. januar 2020 var der glæde og lettelse på Furesøs plejehjem og Rehabiliteringscenter. Her modtog alle beboere, borgere og ansatte på vagt første vaccinestik mod coronavirus. Godt tre uger efter modtager de andet og sidste stik og bliver få uger efter noget nær immune over for corona.
”Det er en fantastisk glæde, at vores mest sårbare ældre modtager 2. vaccinestik om meget kort tid. Det glæder mig også, at de ansatte, der fik første stik også nu modtager 2. Så går der forhåbentlig ikke mange uger, før hverdagen kan vende tilbage til normalen på plejehjemmene. Hvornår, der åbnes for mere besøg, ved vi dog ikke. Det beslutter sundhedsmyndighederne, når de vurderer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt”, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (A)
Nye beboere på plejehjemmene og de beboere, der af helbredsgrunde ikke kunne blive vaccineret i starten af januar, vil få tilbudt første vaccinestik mod coronavirus den 30. januar også.
På Rehabiliteringscentret modtager borgere og ansatte, der fik første stik i starten af januar, også 2. stik den 30. januar. Det betyder, at borgere, der er kommet hjem siden den 6.januar 2020 vil skulle møde op på Rehabiliteringscentret for at få deres 2.vaccination. Borgere på midlertidige pladser (Rehabiliteringscentret), der ikke fik første vaccination den 6.januar 2020, vil blive tilbudt vaccination i takt med, at der åbnes for de øvrige målgrupper. Deres vaccination vil ske på et af vaccinationscentrene.
Er der borgere eller personale, der er forhindret i at modtage deres 2.vaccination den 30.januar 2020, vil der blive fundet håndholdte løsninger for dette. Ingen bliver glemt.
Tæt på 100 procent har sagt ja til vaccine
Ud af 295 beboere på plejehjem og borgere på midlertidige døgnpladser, blev 270 vaccineret den 6. januar. Det svarer til 91 procent. Blandt de 9 procent, der ikke blev vaccineret, ønskede flere det, men havde ikke helbredet til det i starten af januar. Det har de nu. Forventningen er, at tæt på 100 procent af beboerne siger ja tak til vaccinen.
Blandt de ansatte blev 274 vaccineret første gang.
”Vaccination er et tilbud og en helbredsmæssig oplysning, som vi som kommune ikke må spørge den enkelte ansat om. Men ud fra de tal, vi har skullet melde ind til Region Hovedstaden om vaccineinteresse blandt sundhedsansatte på bl.a. plejehjem, hjemmepleje, botilbud, sundheds- og tandplejen, kan jeg sige, at tæt på 100 pct. af de ansatte har tilkendegivet, at de ønsker at blive vaccineret”, fortæller Anette Helt Hansen, der er områdeleder og Furesøs repræsentant i Region Hovedstadens vaccinationsgruppe.
Kontakter
Områdeleder i Furesø Anette Helt Hansen, tlf. 7216 4333
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkOle Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Billeder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
