Furesø opretter fast track-ordning til kriseramte virksomheder
31.3.2020 11:53:46 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Mange virksomheder står i denne tid i en svær og for nogen kritisk situation. Mange spørgsmål melder sig, når de erhvervsdrivende undersøger muligheder for at sikre overlevelse af deres virksomhed og ansatte.
"I Furesø Kommune opretter vi nu et kriseberedskab i form af en fast track-ordning for erhvervslivet. Det skal hjælpe vores lokale virksomheder i at navigere mellem de forskelige hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget. Virksomheder er velkomne til at kontakte os, hvis de har brug for hjælp og vejledning til at søge midler og bistand fra de nationale hjælpeprogrammer”, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S).
Dansk Erhverv opfordrer landets kommuner til at kopiere Fast Track-ordningen
”Furesø Kommune har taget et vigtigt skridt i at række ud til det lokale erhvervsliv”, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv og fortsætter:
”Samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og kommunen sker til hverdag igennem mange forskellige indgange og kontaktflader. I den nuværende situation er der ingen tvivl om, at landets kommuner kan støtte deres lokale erhvervsliv ved at sikre én indgang samt bidrage med konkret sparring på emner, der direkte knytter sig til den situation, som den enkelte virksomhed befinder sig i grundet coronakrisen. Så stor cadeau til Furesø Kommune. Jeg håber, at flere af landets kommuner vil tage initiativet til sig. Det er nu, vi skal stå sammen og turde vove os ud i nye samarbejdsformer”, siger direktøren.
Furesø INDUSTRI bakker op om ordningen
”Vi sætter utrolig stor pris på Furesø Kommunes støtte til det lokale erhvervsliv. Mange af vores virksomheder er presset til det yderste. Dette initiativ vil med garanti lette nogle frustrationer hos virksomhederne ved at tilbyde individuel hjælp og vejledning. Vi opfordrer vores virksomheder til at tage imod hjælpen”, siger Mogens Brusgaard, formand Furesø INDUSTRI.
For at give en håndsrækning til erhvervslivet, har Furesø Kommune også valgt at fremskynde projekter til 27,4 millioner kroner, som ellers først skulle være brugt næste år. Pengene vil især gå til at vedligeholde skoler og daginstitutioner og til energirenoveringer. Derudover er politikerne ved at fremskynde projekter, der var planlagt til start i maj i år, så de starter allerede nu. Der er for 2020 vedtaget projekter for 50 millioner kroner.
Furesø Kommune er ifølge DI’s årlige måling Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune og har været det syv år i træk.
Fakta: Om Fast Track-ordningen
- Furesø Kommune har dags dato oprettet en fast track-ordning, som skal hjælpe det lokale erhvervsliv med at svare på spørgsmål og hitte rede i de omfattende hjælpepakker og tilbud, som både Furesø Kommune, Folketinget og andre centrale aktører tilbyder til kriseramte virksomheder.
- Erhvervskonsulenterne vil imødekomme virksomheder efter behov. Hvor nogen virksomheder blot ønsker hjælp til opklaring af spørgsmål, vil andre have brug for sparring og vejledning fra start til slut undervejs i ansøgningsprocesser m.v.
- Fast Track-ordningen omfatter en hotline til Furesø Kommunes erhvervskonsulenter samt hjemmesiden furesoe.dk/coronaerhverv.
- Hotlinen er et tilbud til virksomheder, som 1) har spørgsmål til at afdække muligheder for at få hjælp og støtte til virksomheden, 2) ønsker en sparringspartner til at være behjælpelig fra a-z i ansøgningsprocesser ifm. fx hjælpepakker eller 3) brug for hjælp til at finde de rette kontaktpersoner til Erhvervshuset eller andre relevante aktører ud fra den problemstilling, virksomheden ringer ind om.
- På hjemmesiden fureso.dk/coronaerhverv kan virksomheder danne sig et overblik over tilbud og hjælpepakker fra centrale aktører (fx Erhvervsministeriet og Erhvervshuset). Her vil virksomhederne også kunne læse om mulighederne i hjælpepakker på en kort og håndterbar form. Virksomheder kan abonnere på emneordet ”Erhvervsliv” og derefter automatisk modtage information, når der er nyheder og ændringer på det område på Furesøs hjemmeside.
Kontakter
Ole Bondo Christensen, borgmester, Furesø Kommune, tlf. 7216 5200
Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv: bmk@danskerhverv.dk, tlf. 3374 6000
Mogens Brusgaard, formand, Furesø INDUSTRI, e-mail: mbr@wexoe.dk, tlf. +45 4070 1444
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




