DI Hovedstaden

Furesø Kommune er en af de mest erhvervsvenlige kommuner i Hovedstaden

Del
Hvert år måler DI erhvervsvenligheden i de danske kommuner, og i år ligger Furesø Kommune nr. 23 på ranglisten. Furesø Kommune er dermed den kommune i Hovedstaden, der klarer sig næstbedst, kun overgået af Ballerup. Det er en markant stigning sammenlignet med sidste års placering som nr. 51.

- Det er virkeligt et flot resultat af Furesø Kommune, og det er tydeligt, at kommunen prioriterer erhvervslivet. Furesø går kun tilbage i én kategori, sagsbehandling, og her kan vi endda se, at det går rigtig godt i forhold til sagsbehandlingstiderne for byggesager. Jeg håber, at kommunen vil fortsætte det gode arbejde og forhåbentlig inspirere andre kommuner i Hovedstadsområdet, der ikke klarer sig så godt i undersøgelsen, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.  

Furesø Kommune klarer sig særligt godt på arbejdskraftsområdet og prioriterer information og dialog med virksomhederne. Derudover kører det også godt for kommunen i forhold til at sikre god infrastruktur og transport. Virksomhederne vurderer, at det kommunale vejnet og medarbejdernes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme på arbejde vægter meget højt.

- En af erhvervslivets største udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor godt at se, at kommunen klarer sig godt, om end der stadig kan være udfordringer med mangel på arbejdskraft hos virksomhederne. Derudover er det positivt med god dialog mellem kommunen og erhvervslivet. Vi ser ofte, at kommuner, der har en god dialog med deres lokale virksomheder, også klarer sig godt overordnet set i vores måling, siger Peter Lanng Nielsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For mere information

Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822

Emil Strand, konsulent i DI Hovedstaden, tlf. 4059 7641

Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790

Følg Dansk Industri på:

    

Information om DI Hovedstaden

DI Hovedstaden
DI Hovedstaden



Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Nordsjælland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Nordsjælland. Men hvis det skal lykkes de nordsjællandske skoler allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye