Fugleinfluenza på Bornholm og ved Ringsted
Et fasanopdræt ved Ringsted og en hobbybesætning på Bornholm er ramt af den smitsomme fugleinfluenza H5N8. Fødevarestyrelsen fastholder kravet om at holde fjerkræ under overdækning eller tag i hele landet.

Fødevarestyrelsen har i dag den 4. marts erklæret udbrud af H5N8 fugleinfluenza i to fjerkræbesætninger i Danmark. Det drejer sig om et mindre fjerkræhold, en hobbybesætning, ved Pedersker ved Åkirkeby på Bornholm og et fasanopdræt i Kongsted øst for Ringsted med omkring 550 fasaner. For at forhindre yderligere smitte til fugle i området, bliver fuglene i begge besætninger aflivet i dag.
- H5N8 er meget smitsom, og vi gør alt hvad vi kan for at forhindre, at fugleinfluenzaen spreder sig til andre fugle. For at bremse smitten, indfører vi restriktioner for fjerkræejere i området, siger Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsen.
Fire tilfælde i hobbybesætninger
Med de seneste to fund af fugleinfluenza, er der nu konstateret fugleinfluenza i syv besætninger i Danmark siden begyndelsen af november. Ud af de syv tilfælde har fire hobbybesætninger været ramt. Det får nu Fødevarestyrelsen til atter at minde om krav og anbefalinger til fjerkræhold.
- Det er alvorligt for fuglene, og det er en alvorlig situation i øjeblikket. Derfor vil vi også på det kraftigste opfordre til, at ejere af fjerkræhold, også hobbybesætninger, er ekstra opmærksomme på at følge krav og anbefalinger for at minimere risikoen for, at vilde fugle kommer i kontakt med deres fjerkræ. Både af hensyn til eget fjerkræ, og af hensyn til fugle i det hele taget, siger Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsen.
Fortsat krav om overdækning
Der er krav om, at alle fugle og fjerkræ skal være indhegnet. Er indhegningen større end 40 kvadratmeter, skal den overdækkes med net eller mågetråd. Alternativet er at lukke fjerkræene ind eller etablere fast tag over. Er indhegningen mindre end 40 kvadratmeter, anbefaler Fødevarestyrelsen overdækning med fast tag, et net eller mågetråd. Med de nye fund forventer Fødevarestyrelsen ikke, at kravene bliver ophævet foreløbigt.
Selvom kravene bliver overholdt, har det vist sig, at smitten alligevel kan komme ind, og derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til, at ejere af fjerkræhold er særligt opmærksomme på så vidt muligt at undgå, at vilde fugle kommer i kontakt med fuglehold og fjerkræ, f.eks. ved at vilde fugle lander oven på netoverdækningen eller umiddelbart i forbindelse med indhegningen. Og så skal ejerne huske at skifte gummistøvler, når de går ind til deres fjerkræ, så de ikke har smittede fugleklatter under støvler.
Store konsekvenser for branchen
Udbrud af fugleinfluenza har store konsekvenser for fjerkræbranchens eksport til lande uden for EU. Fødevarestyrelsen forventer, at bl.a. Japan, Rusland, De Forenede Arabiske Emirater og Singapore nu forlænger deres importstop for danske æg og fjerkræ.
Fugleinfluenza er meget alvorlig for fugle, og der kan i meget sjældne tilfælde ske smitte til mennesker ved nær kontakt med smittede dyr. Der er netop rapporteret om få tilfælde af smitte til mennesker i udlandet, men der er ikke konstateret smitte mellem mennesker.
Derfor er det vigtigt at undgå berøring med døde, vilde fugle. Hvis du vil fjerne døde vilde fugle og ikke kan undgå at berøre dem, anbefales det, at du bruger handsker.
Fakta: Smittezone rundt om besætningerne
Fødevarestyrelsen etablerer en tre og en ti kilometer restriktionszone rundt om de smittede besætninger, hvor fjerkræbesætninger vil blive underlagt særlige restriktioner.
I tre km zonen er der bl.a. krav om, at ejere af hobbyfjerkræ og fugle registrerer deres dyr på landbrugsindberetning.dk. inden 13. marts. Formålet er bl.a. at sikre tæt overvågning, så Fødevarestyrelsen kan reagere hurtigt på nye udbrud tæt på.
I begge zoner er det forbudt at sælge æg samt at flytte æg, høns og andet fjerkræ uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Yderligere oplysninger
Læs mere om den aktuelle situation for fugleinfluenza og hvad du kan gøre for at beskytte dine dyr mod smitte på bit.ly/3bdURA8
Kontakt
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på telefon 22 84 48 34.
Billeder
Links
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
De fleste fødevarevirksomheder har styr på plastbøtter og pizzabakker8.4.2021 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni ud af ti fødevarevirksomheder bruger madbeholdere og emballage rigtigt. Blandt leverandører af produkterne er der plads til forbedring.
Briterne udskyder grænsekontrol af fødevarer31.3.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Storbritannien forlænger handlen på eksisterende vilkår med EU-lande med et halvt år. Danske virksomheder skal først have eksportcertifikater til animalske fødevarer fra oktober.
Danskerne indtager fire gange for meget slik, chips og alkohol26.3.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange af os får for store mængder slik, kager, sodavand og vin, og bør skrue kraftigt ned for det gennemsnitlige indtag af tomme kalorier. Det viser ny beregninger fra DTU.
Pas på fugleinfluenza og på dine høns18.3.2021 07:14:17 CET | Pressemeddelelse
På blot fire måneder har Fødevarestyrelsen aflivet mere end 100.000 høns, ænder og kalkuner på grund af fugleinfluenza. Nu minder Fødevarestyrelsen hobbyhønseavlerne om, at loven kræver, at alle høns går bag hegn og bliver fodret under tag.
To fjerkræbesætninger smittet med fugleinfluenza17.3.2021 17:55:10 CET | Pressemeddelelse
En kalkunbesætning i Vestsjælland og en besætning med gråænder på Langeland er smittet med fugleinfluenza.
Vestsjællandsk kalkunbesætning ramt af fugleinfluenza17.3.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kalkunfarm i Flakkebjerg ved Slagelse med ca. 5.700 kalkuner er smittet med fugleinfluenza og skal aflives. Alle fjerkræejere i en 3 kilometer zone rundt om farmen skal registrere deres fuglehold.
Kalkunbesætning i Lundby ramt af fugleinfluenza6.3.2021 14:43:16 CET | Nyhed
4.000 kalkuner bliver aflivet, efter der er fundet fugleinfluenza i en erhvervsbesætning i Lundby ved Skælskør
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum