Frivillige inviterer til åbent hus i Blå Kors Genbrug i Herning
Onsdag den 24. maj fra kl. 13-15 åbner de frivillige medarbejdere dørene til Blå Kors Genbrug i Herning og inviterer alle interesserede indenfor til en rundvisning i butikkens baglokaler.
Her vil man få en unik mulighed for at se, hvordan de frivillige arbejder i butikken og samtidig få et indblik i, hvordan de udpakker de mange forskellige ting, som de modtager fra kunderne hver eneste dag, og hvordan varerne bliver gjort klar til salg i butikken.
De besøgende kan blandt andet også høre mere om, hvilke varer der hitter, og hvorfor mange vælger at blive frivillig i en genbrugsbutik. Efter en rundvisning i lokalerne på Viborgvej 107 vil der være kaffe og kage.
Formålet med åbent hus-arrangementet er at give et indblik i, hvad man får ud af at være en del af et positivt og meningsfyldt arbejdsfællesskab, som både støtter op om en god sag og har flere fordele for den enkelte," fortæller Kirsten Nørlund, som er souschef i Blå Kors Genbrug.
”Vi ved fra vores frivillige, at mange får følelsen at være en del af noget større ved at bidrage til samfundet. Det kan være en stor motivation og give en mening med tilværelsen. Derudover kan man møde nye mennesker og skabe nye venskaber i arbejdsfællesskabet," siger hun.
Erfaringen er, at mange bliver frivillige, når de forlader arbejdsmarkedet og vælger at møde op et par gange om ugen for at sortere varer, stå ved kassen eller hente møbler hos kunderne.
"Frivilligt arbejde kan for eksempel være særligt givende for ældre, som måske har brug for mere social interaktion og aktiviteter i deres hverdag. Som frivillig vil man også have mulighed for at udvikle nye færdigheder og kompetencer og samtidig holde sig fysisk aktiv. Arbejdet kan give en grund til at stå op om morgenen og føle sig produktiv, selvom man ikke er på arbejdsmarkedet," siger Kirsten Nørlund.
Alle er velkommen til åbent hus i Blå Kors Genbrug i Herning, som er en blandt Blå Kors' mere end 50 genbrugsbutikker på landsplan. Alt overskuddet fra butikken går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne gennem bl.a. terapitilbud, væresteder og familienetværk.
Kontakter
Kirsten NørlundSouschef i Blå Kors Genbrug
Tlf:29 68 96 66kin@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
Blå Kors åbner gratis økonomisk rådgivning i Skive1.12.2025 07:26:07 CET | Pressemeddelelse
Tilbuddet tager udgangspunkt i værestedet Den Blå Viol og skal hjælpe borgere i Skive med at få overblik over økonomi og gæld.
Nyt familienetværk åbner i Fredericia27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Michaelis, som holder opstartsfest torsdag den 4. december kl. 16-19. Netværket er et partnerskab mellem Sct. Michaelis Kirke og Blå Kors Danmark.
Nyt projekt skal hjælpe flere børn fra hjem med alkoholmisbrug25.11.2025 09:32:19 CET | Pressemeddelelse
Barnets Blå Hus i Vejle har fået en donation fra Spar Nord Fonden til et nyt formidlingsprojekt, som skal nedbryde tabu og hjælpe endnu flere børn fra Vejle og omegn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.
Ny trist rekord: Over 23.000 familier har søgt julehjælp21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsreform og dyrere dagligvarer rammer de mest udsatte familier hårdt, lyder det fra Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
