Nyt projekt skal hjælpe flere børn fra hjem med alkoholmisbrug
Barnets Blå Hus i Vejle har fået en donation fra Spar Nord Fonden til et nyt formidlingsprojekt, som skal nedbryde tabu og hjælpe endnu flere børn fra Vejle og omegn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.

Hvert 10. barn i Danmark vokser op med forældre med alkoholproblemer ifølge Statens Institut for Folkesundhed, og de kan blandt andet få hjælp i Barnets Blå Hus i Vejle.
”Vi hjælper hvert år mange børn og deres familier, som oplever udfordringer på grund af alkoholmisbrug i den nære familie, men der er mange børn – også i Vejle og omegn – som ikke bliver set. Vi har et brændende ønske om at ændre på dette med vores nye formidlingsprojekt, så vi kan opdage børnene tidligere og give dem den hjælp, de har brug for,” lyder det fra Bente Grauslund Kjeldsen, leder af Barnets Blå Hus i Vejle, som er et gratis behandlings- og støttetilbud for børn fra hjem med misbrug.
Formidlingsprojektet skal sikre, at Barnets Blå Hus kontinuerligt kan formidle viden til fagpersonale på skoler og kirkens medarbejdere i Vejle Provsti, som dagligt er i kontakt med børn og unge.
Projektleder fra egne rækker
I spidsen for det nye formidlingsprojekt står 39-årige Lise Søndergård Thomsen, der har flere års erfaring med at arbejde med udsatte børn og unge, formidling og frivillige i bl.a. Blå Kors Danmark, som Barnets Blå Hus også er en del af. Hun er til daglig projektleder for Blå Kors’ tilbud Stjernestunder, som giver udsatte børn og unge et pusterum i en svær hverdag med aktiviteter og et socialt fællesskab. I Vejle vil hun være tilknyttet Barnets Blå Hus syv timer om ugen.
”Jeg glæder mig til at være med til at gøre barrieren for at træde ind over dørtærsklen hos Barnets Blå Hus mindre. Det er et enormt tabubelagt område, og vi ved, at mange børn, der vokser op i hjem med misbrug, føler sig meget alene og har svært ved at tale om det,” siger Lise Søndergård Thomsen.
”Så jo mere vi taler om det, og jo flere der kender til Barnets Blå Hus, jo flere børn kan blive set og få den hjælp, de har brug for. Her er dialog og formidling nøglen,” fortsætter hun.
Fondspenge og frivillige kræfter
Det nye tiltag er muliggjort med støtte fra Spar Nord Fonden, og det glæder fondsdirektør Bo Uggerhøj, at de kan være med til at bakke op om projektet:
"Barnets Blå Hus ønsker at tilbyde vejledning og behandling til mange flere af de børn, som vokser op i familier med misbrug. Ensomhed, skyld, skam og lavt selvværd er bare nogle af de sårbarheder, de må kæmpe med, og som kan følge dem langt op i voksenlivet. Men gode fællesskaber og kompetente voksne omkring dem kan gøre en stor forskel, og derfor bakker vi op om indsatsen i Barnets Blå Hus," siger han.
For projektleder Lise Søndergård Thomsen ligger der nu et arbejde med at udarbejde og udvikle undervisningsmateriale og samle et hold af frivillige, der kan besøge skoler i Vejle og omegnskommuner.
”Det kan have store konsekvenser langt ind i voksenlivet at vokse op med alkoholmisbrug i hjemmet, men med den rette hjælp kan børnene få bearbejdet svære oplevelser og styrket deres trivsel,” siger hun og henviser til en evaluering af Barnets Blå Hus udarbejdet af psykolog og ph.d. Helle Lindgaard i 2023.
”Vi begynder at række ud til byens skoler og andre tilbud, men jeg vil også sende en venlig opfordring til ledere og medarbejdere på institutioner, der arbejder med børn, om at række ud til os. Vi vil meget gerne i dialog allerede nu,” slutter Lise Søndergård Thomsen.
Værd at vide:
- Hvis man er interesseret i at løfte med på opgaven som frivillig, er man velkommen til at kontakte Lise Søndergård Thomsen på lst@blaakors.dk.
Kontakter
Presseservice hos Spar Nord Fonden: Katrine Løvgaard, tlf.: 92151810, katrine@sparnordfonden.dk
Bente Grauslund KjeldsenLeder af Barnets Blå Hus i Vejle
Tlf:20 52 40 87bgk@blaakors.dkMette Ankerstjerne ChristiansenPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:28 34 43 19mae@blaakors.dkLise Søndergård ThomsenProjektleder i Barnets Blå Hus i Vejle
Tlf:24 83 12 95lst@blaakors.dkBilleder


Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny trist rekord: Over 23.000 familier har søgt julehjælp21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsreform og dyrere dagligvarer rammer de mest udsatte familier hårdt, lyder det fra Blå Kors Danmark.
Hver femte dansker i ny undersøgelse: Hjemløse må hjælpe sig selv17.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 20 procent af danskerne mener, at de hjemløse selv har det største ansvar for at komme ud af hjemløshed ifølge en ny undersøgelse. Ingen vælger frivilligt at være uden tag over hovedet i denne kulde, siger hjælpeorganisation.
Stigende behov for varme senge: Nødherberg åbner for Københavns hjemløse10.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Byens hjemløse har allerede nu brug for et varmt sted at sove. Det mærker de tydeligt hos Blå Kors’ værested Grace Kbh, som åbner deres nødherberg den 15. november.
Blå Kors Genbrug i Bindslev fylder 30 år10.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Butikken markerer sit jubilæum med festlig stemning og 30 procent rabat på alle varer.
Ny leder af Barnets Blå Hus i Svendborg6.11.2025 09:51:11 CET | Pressemeddelelse
Inge Overgaard Jakobsen er ny leder af Barnets Blå Hus i Svendborg, som er et gratis behandlingstilbud for børn og deres familier, der lever med udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum