Ny trist rekord: Over 23.000 familier har søgt julehjælp
21.11.2025 05:30:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsreform og dyrere dagligvarer rammer de mest udsatte familier hårdt, lyder det fra Blå Kors Danmark.

Blå Kors Danmark har nu lukket for ansøgninger til årets julehjælp, og aldrig før har så mange familier rakt ud efter hjælp. I alt har 23.253 familier søgt om julehjælp, hvilket er næsten 2.000 flere end sidste års rekord på 21.285 ansøgninger.
For mange børnefamilier er december blevet en måned præget af bekymringer. Priserne på dagligvarer er ifølge Danmarks Nationalbank steget med mere end 30 procent siden 2021 og mange mærker allerede konsekvenserne af kontanthjælpsreformen og generelt højere leveomkostninger. Det presser især de familier, som i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
"Vi møder forældre, der gør alt, hvad de kan for at få hverdagen til at hænge sammen. Men når de faste udgifter tager det hele, er der ikke noget tilbage til jul," siger generalsekretær Morten Skov Mogensen og tilføjer:
"Det er børnene, der mærker det først."
Ikke nok til at hjælpe alle familier
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever 49.500 børn i Danmark i fattigdom. For mange af dem bliver julen endnu en påmindelse om, at de er anderledes end deres klassekammerater.
”Julen betyder enormt meget for børn. Derfor er det ekstra hårdt for mange forældre, når de må skuffe deres børn eller undvære helt basale ting for at få råd til at holde jul," siger han.
Selvom julehjælpen får støtte fra blandt andet fonde, virksomheder og privatpersoner, rækker midlerne ikke til alle de familier, som har søgt om hjælp hos Blå Kors Danmark.
"Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har fået indtil videre, og det er stadig muligt at donere til julehjælpen. Alle donationer tæller og kan være med til at gøre en forskel. For med så mange ansøgninger har vi desværre ikke penge til at hjælpe alle, som det ser ud nu," siger Morten Skov Mogensen.
Blå Kors Danmarks julehjælp gives til økonomisk trængte børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år – med særlig vægt på enlige forsørgere. I år består hjælpen af et gavekort på 700 kroner til Lidl.
Julehjælpen er i år støttet af blandt andet Ole Kirk's Fond, Lars Larsens JYSK Fond, Hempel Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Vissing Fonden, Oak Foundation og Lidl.
Til journalister/medier: Vi har samlet de lokale tal for alle landets kommuner i perioden 2020-2025 - find oversigten her: Ansøgere om julehjælp 2020-2025.pdf

Nøgleord
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef og chef for partnerskaber i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
