Danske Havne

Fremtidens havn i fokus

Del
Hvordan bliver fremtiden havn? Det er blandt spørgsmålene på brancheorganisationen Danske Havnes store Havnekonference 2022, der løber af stablen i Aalborg mandag og tirsdag

”I hverdagen tænker de færreste over, hvad havnen i nærheden i grunden betyder for dem. Det skal de heller ikke. Men det er værd at hæfte sig ved, at ca. 75 procent af dansk import kommer over kaj. Det er temmelig meget.... Og hér kan vi jo prise os lykkelige for, at vores havne er bemandede med ledelser og medarbejdere, der placerer dem som verdens sjette mest effektive havnevæsen. Sådan en effektivitet er afgørende for at fastholde kunderne, og udvikle forretningen. Søvejen er klimavenlig transport. Især når store mængder gods flyttes over lange afstande. Og skibstrafik bidrager til at reducere trængsel på vejene”. Sådan siger direktør Tine Kirk, Danske Havne, om havnene rolle forud for næste uges store havnekonference, der holdes i Musikkens Hus i Aalborg.

Der bliver politisk debat om havnenes forhold til naboerne, når pulserende by og travl erhvervshavn flettes sammen i byudviklingen, og der kommer en række oplæg om den bæredygtige havn, om havnenes rolle i den grønne omstilling og om Power-to-X-teknologien og havnenes nytteværdi for at nå de ambitiøse, danske klimamål.

Danske Havne udgiver hvert år en rapport om havnenes arbejde med grøn omstilling, og årets rapport ”Grønne Erhvervshavne 2022” udkommer således mandag 25. april på konferencen, der også byder på tema-udgivelser om bl.a. krydstogt-turismens betydning for beskæftigelsen og havnene.

Brancheorganisationen repræsenterer de danske erhvervshavne og arbejder foruden med bistand til medlemmerne på en række områder indenfor lovgivning i Danmark og EU, jura, politik og kommunikation også målrettet med bidrag til den politiske debat og politiske udspil. De danske havne er en del af Det Blå Danmark, der foruden havnene omfatter rederierne, de maritime virksomheder og havne- og shipping virksomheder. Tilsammen beskæftiger branchen op mod 100.000 danskere og er med en omsætning på 400 milliarder kroner en mastodont i dansk økonomi.

Kontakter

Information om Danske Havne

Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K

72 11 81 00https://www.danskehavne.dk/

Danske Havne er brancheorganisationen for Danmarks erhvervshavne. Organisationen blev stiftet i 1917 og har fungeret som et samlingspunkt for samarbejde, vidensdeling og politisk indflydelse på tværs af landets erhvervshavne.

Danske Havne har til hovedopgave, at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat på vegne af medlemshavnene og branchen som helhed. Yderligere fungerer Danske Havne som rådgiver og facilitator for samarbejde og vidensdeling på tværs af landet, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for den lokale vækst, beskæftigelse og havnens konkurrenceevne.

Følg pressemeddelelser fra Danske Havne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Havne

Danske Havne glæder sig over havvinds-ambition om tempo og smidighed18.5.2022 15:26:54 CEST | Pressemeddelelse

Danske Havne glæder sig over ambitionen om at etablere 150 GW havvind i Nordsøen inden 2050, som de fire Nordsølande Danmark, Tyskland, Holland og Belgien onsdag blev enige om ved topmødet på Esbjerg Havn. Brancheorganisationen Danske Havnes direktør: ”Vi er begejstrede for det høje ambitionsniveau og det tempo, der lægges op til. Vigtigt er også , at man bliver smidig og meget konkret, når de endelige planer skal lægges. Bureaukrati og eventuel uhensigtsmæssig lovgivning må ikke stå i vejen, så politikerne må være friske på at rydde alle sten af vejen i ekspres-fart”, siger Tine Kirk, der peger på betydningen af de mange arbejdspladser i Danmark, som den store satsning på havvind i Nordsøen kaster af sig. ”Vi var først i verden med satsningen på havvind, da vi etablerede verdens første havvindmøllepark i 1991, så det er meget passende, at Danmark også er central aktør i Esbjerg-erklæringen her i 2022. På sin egen måde er det også illustrativt, at det finder sted på vores havn i Esbjer

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye