BASF A/S

Fremtidens elbil vejer under et ton og halverer elforbruget

Del

Tiden for hurtige og luksuriøse biler er ovre. For nyligt kunne BASF og Citroën løfte sløret for deres nye konceptbil oli, som er sat i verden for at udfordre præstationen for elbiler, når det kommer til bæredygtighed på en lang række parametre.

Både forbruget og vægten er i bund på den nye konceptbil oli. Bilen bruger 1 kWh per kilometer, hvilket er halvdelen af gennemsnittet for elbiler i dag, og den vejer lige under et ton. Men på trods af sin lille størrelse, er der ikke gået på kompromis med rækkevidden. Bilen har et 40 kWh batteri, der giver en rækkevidde på 40 kilometer. Derudover kan bilen lagre elektricitet fra solpaneler, som gør den i stand til at levere op til 3,6 kWh til diverse apparater, man vil tilslutte bilen.

For at sikre så lav en vægt og så lavt et forbrug er flere dele, man normalt ser i nyere biler, skåret fra. Det er eksempelvis navigationssystem og højtalere, da de fleste alligevel har en telefon og mobile højtalere til rådighed. Desuden er der sparet hele 7 kilo lydisolering væk i hver dør.

Flere elementer i bilen er identiske – det gælder eksempelvis for fører- og passagerdøre. Det er et tiltag, der bidrager til at gøre produktionen mindre kompleks, hvilket sikrer besparelser. Også når bilen har udtjent sin værnepligt, er der fokus på det videre liv. Flere komponenter i bilen er nemlig skabt af det samme materiale, og det gør genanvendelsen lettere. I dag er mekanisk genanvendelse udfordrende, da mange materialer er blandet, og derfor vil nogen gå til spilde i genanvendelsesprocessen.

Om det nye koncept fortæller Alex Horisberger, der er Senior Specialist Design Consultant hos BASF:

”Ved første blik er bæredygtigheden måske ikke tydelig, men det er fordi vi har taget en helt ny tilgang. Vi har taget bæredygtighed til et punkt, hvor vi har elimineret og reduceret voldsomt. Vi har udeladt dele, som vi alligevel ejer og kan medbringe i bilen, så de ikke skal produceres to gange. Vores livsstil er kompleks nok i forvejen. Ved at reducere på kompleksiteten, kan vi vinde på livskvaliteten.”

Nøgletal:

  • Forbrug på 1 kWh pr. kilometer
  • Vejer mindre end et ton
  • 40 kWh-batteri, der giver den en rækkevidde på 40 km
  • Sæderne indeholder genbrugsmaterialer og 80 % færre dele end normalt
  • Der er sparet 7 kilo lydisolering i hver dør
  • Tophastighed på 110 km/t. Den lavere hastighed, gør bilen mere økonomisk.

Læse den officielle pressemeddelelse om oli her

Læs mere om konceptet her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om BASF A/S

BASF A/S
BASF A/S
Kalvebod Brygge 45, 2.
1560 København V

+45 32 66 07 00http://www.basf.dk

Hos BASF skaber vi kemi til en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og socialt ansvar. Omkring 111.000 medarbejdere i BASF-gruppen bidrager til vores kunders succes i næsten alle sektorer og næsten alle lande verden over. Vores portefølje omfatter seks segmenter: kemikalier, materialer, industrielle løsninger, overfladeteknologier, ernæring og pleje samt landbrugsløsninger. Yderligere oplysninger findes på www.basf.com.

Følg pressemeddelelser fra BASF A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BASF A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum