Fremtidens CFO har droppet sparekniven og genopfundet sig selv som vækstmotor
19.5.2022 06:30:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

Danske CFO’er har mange udfordringer på bordet i 2022: Stigende usikkerhed, markante prisstigninger på råvarer og transport, en potentiel energikrise, fortsatte vanskeligheder i forsyningskæderne og udfordringer med at tiltrække talent.
Og så er der lige det med at skabe vækst. Studier har vist, at ét procentpoint vækst over en årrække som oftest er langt mere værdifuld end den besparelse, man kan opnå i omkostningsreduktion og profitabilitet.
Ikke desto mindre er det ofte profitabilitet – fremfor vækst – der står øverst på CFO’ens agenda. I mange direktioner fastholder man nemlig en rollefordeling, hvor CFO’en spiller defensivt med fokus på en stram styring af prissætning, omkostninger og effektivitet, mens andre direktionsmedlemmer varetager det kommercielle. Men en ny type CFO er så småt ved at få fodfæste herhjemme.
”Selv om vi stadig ser CFO’er, der har blikket stift rettet mod de klassiske drifts- og effektiviseringsopgaver, ser vi også flere og flere direktioner, hvor alle medlemmerne tilskyndes til at tage et helhedsansvar for virksomheden. I disse direktioner er rollefordelingen typisk langt mere dynamisk og rettet mod et fælles mål, hvor man tør at bevæge sig over på hinandens banehalvdel,” fortæller partner i Deloitte Kim Hendil Tegner.
CFO’ens rolle i forandring
Netop det at skabe et dynamisk samspil mellem CFO’en og resten af direktionen bliver et nøgleparameter for fremtidens succesvirksomheder, konkluderer den nye undersøgelse.
”Vores hypotese i Deloitte er, at med så store forskydninger i markedet har virksomheder behov for flere CFO’er, der tør vove sig ud i rollen som virksomhedens vækstchampion. Det sidste en virksomhed har brug for er en CFO, der trykker på bremsen på forkerte steder og tidspunkter. I værste fald kan det sætte hele virksomhedens vækstcase over styr.”
I CFO-undersøgelsen mener 67 procent af CFO’erne, at de bør være aktivt involveret i at drive organisk vækst i virksomheden, og hele 77 procent mener, at CFO’er generelt vil spille en større rolle i denne vækstskabelse hen over de næste to til tre år.
Undervurderer eget potentiale
Der er med andre ord bred konsensus om, at virksomheder skal prioritere organisk vækst, og at mange CFO’er i den forbindelse kommer til at påtage sig en mere kommerciel og forretningsorienteret rolle. På trods af denne konsensus er der imidlertid også uoverensstemmelser, når man dykker ned i tallene, pointerer Kim Hendil Tegner:
”Når CFO’erne skal vurdere de vigtigste vækstdrivere, peger hovedparten på parametre som kundeoplevelse, branding og optimering af salgsstyrken. Når samme CFO’er skal vurdere deres egen rolle i vækstskabelsen, peger hovedparten på prissætning og kommercielle modeller. Igen tegner der sig et billede af, at visse CFO’er ikke fokuserer på de områder, der ligger den mere offensive CFO-rolle – også selvom det store potentiale netop er at finde her.”
Læs hele undersøgelsen på Deloittes hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
