Sort/Hvid

FRELSERINDENS GENKOMST HANDLER OM THE ENDGAME

Del

Midt i nyvikingernes kødmekka, Kødbyen i København, træder Madame Nielsen igen ind på scenen som verdensfrelserinde, med strygekvartetten Halvcirkel i ryggen som sin egen lille amazonehær. Nu er det slut med at være kortsigtet. Nu skal vi handle ud i fremtiden!

Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese

Et muligt slutspil 

Vi er nødt til at tale om et muligt slutspil, skrev ledende klimaforskere i et opråb i alverdens medier og Dagbladet Information i starten af august. Vi står i en situation, hvor to graders temperaturstigninger vil overskrides, og hvor klimakatastrofer og globale sammenbrud ikke bare er en mulighed, men det mest realistiske scenarie. Vi har med andre ord ikke længere tid til at stå måbende tilbage uden at gøre noget konkret eller i det mindste se situationen i øjnene.  

I VERDENSFRELSERINDEN ruster Madame Nielsen sig til slutspillet og går forrest som martyr, ofrer sig og kalder publikum til kamp mod klimakatastrofen og the endgame. Det kræver et radikalt opgør med vores måde at leve på og planetens fjender, der altid står klar til at kapitalisere og pervertere vores gode intentioner i endnu et ræs mod økonomisk fortjeneste. Madame Nielsen kommer med bud efter bud og forfører publikum til at handle af kærlighed og i et nyt fælleskab. 

Midt i nyvikingernes kødmekka 

Efter sin sejrsgang på Thalia Theater i Hamborg og med en reumertnominering i bagagen er VERDENSFRELSERINDEN endelig tilbage på Sort/Hvid, lige så skarpsindig og urovækkende og musikalsk som i 2021. Madame Nielsen stikker i samarbejde med Christian Lollike endnu engang fingeren i jorden og udfordrer vores villighed til at sikre vores fremtid. 

I VERDENSFRELSERINDEN gør Madame Nielsen op med sine selvoptagede kunstnerdrømme, sin succes og sin forfængelighed for at hellige sig fællesskabet. Nu er det slut med at flyve rundt til internationale litteraturfestivaller og sole sig i opmærksomhedens lys. For hendes børns fremtid står i flammer. 

Det er alvor, og Madame Nielsen er klar til at kæmpe en kamp større end hende selv. Den foranderlige kunstners næste forvandling indebærer en ofring af selvet til fordel det planetariske fællesskab. Et martyrium for en bedre verden for hendes og dine børn. 

"Vi må ændre vores liv! Vi laver en ark til vores elskede, som skal fragte dem ind i fremtiden på den levende klode, vi skal efterlade dem!" 

VERDENSFRELSERINDEN spiller på Sort/Hvid i København den 16. september til 1. oktober 2022. For yderligere information kontakt da presseansvarlige Clara Lindstrøm Gleerup på Clara@sort-hvid.dk eller +45 51932891. 

Nøgleord

Kontakter

VERDENSFRELSERINDEN spiller på Sort/Hvid i København den 16. september til 1. oktober 2022. For yderligere information kontakt da presseansvarlige Clara Lindstrøm Gleerup på Clara@sort-hvid.dk eller +45 51932891.

Billeder

Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese
Download
Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese
Download
Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese
Download

Information om Sort/Hvid

Sort/Hvid
Sort/Hvid



Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum