Freeway-ejere træder i spidsen for den daglige drift af koncernen
Freeway-koncernen, der ejer blandt andre Dating.dk og Plusbog.dk, Studienet.dk og Avisen.dk, siger farvel til direktør Mia Wagner, og koncernejerne genindtræder i den daglige drift.
Freeway-ejerne Morten Wagner Jr. og Morten Wagner Sr. vil fremover igen lede den daglige drift af Freeway-koncernen. Mia Wagner, der har været koncerndirektør siden 2017, stopper i koncernen og starter sin egen virksomhed.
”Vi har fuld forståelse for, at Mia også kan mærke iværksætterblodet banke i årene, og vi ønsker hende alt det bedste og glæder os til at følge hendes nye iværksættereventyr. Mia har været med til at tage Freeway-koncernen til nye højder, og vi glæder os til at fortsætte det gode udviklingsarbejde med alle de spændende virksomheder,” siger Freeway-ejer Morten Wagner Jr.
Det var Morten Wagner Jr. og Morten Wagner Sr., der sammen med to partnere i 1998 startede Freeway og efterfølgende byggede den koncern op, der i dag består af omkring 30 forskellige hovedsageligt webbaserede virksomheder som blandt andre Dating.dk, Plusbog.dk, Avisen.dk og Lejebolig.dk.
Begge ejere har igennem alle årene siddet i koncernbestyrelsen, Morten Wagner Sr. som bestyrelsesformand, og de har således begge en stor indsigt i virksomhedernes aktuelle status.
”Vi har mange interessante projekter i gang. Dating.dk er i rivende udvikling, og om ganske kort tid går vi for alvor ind i Fintech og lancerer et rigtig spændende projekt. Vores hjerter banker stadig stærkt for Freeway, og det er skønt igen at være en del af den daglige drift,” siger bestyrelsesformand og ny koncerndirektør Morten Wagner Sr.
For at give de optimale betingelser for den fortsatte vækst flytter koncernen i midten af november hovedkvarteret til helt nye lokaler i hjertet af hjembyen Viborg. Med flytningen rykker koncernen tilbage til rødderne, da det var i netop de lokaler, koncernens første virksomhed Dating.dk blev startet.
Ledelsesrokaden træder i kraft den 1. november 2020.
For yderligere information:
Pressekontakt Charlotte Thøming 23 95 48 58
Nøgleord
Kontakter
Charlotte ThømingPressekontakt
Tlf:23954858thoe@freeway.dkInformation om Freeway
Freeway-koncernen består af omkring 30 hovedsageligt webbaserede virksomheder og har hovedsæde i Viborg. Koncernen investerer i iværksætteri.
Freeways første virksomhed var Dating.dk, der blev skabt i 1998 og var en af verdens første kæresteportaler.
Følg pressemeddelelser fra Freeway
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Freeway
25-årig iværksætter i Løvens Hule drømte om Freeway og fik stor investering11.2.2021 20:17:39 CET | Pressemeddelelse
Det der startede som en idé i dagene mellem jul og nytår i 2018 fik torsdag aften i “Løvens Hule” et solidt fundament at stå på. Her fik Frederik Højgaard Berg en investering på 500.000 kroner for 20 procent med hjem. Og det var præcis, hvad der skulle til for, at den 25-årige iværksætter kunne komme videre med sin drøm.
Kærlighed i et år med Covid-19 - Dating.dk giver et indblik i året der gik.22.12.2020 11:17:46 CET | Pressemeddelelse
2020 - et år som mange af os sent vil glemme. Covid-19 pandemien, som brød ud i foråret, raser stadig verden over, og håndsprit, mundbind og hjemmearbejde er blevet dagligdag for langt de fleste af os. Vores sociale virkelighed har ændret sig og mange mennesker oplever et afsavn til sociale begivenheder, familie, venner og bekendte. Det er også en udfordrende tid at være single i, for hvor skal man date og møde hinanden, når de vante mødesteder er lukket ned, men behovet for kærlighed og nærvær stadig er der?
Michael Katz Krefeld er Årets Forfatter19.11.2020 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Online boghandlen Plusbog.dk har netop offentliggjort, at de danske bogelskere har valgt krimiforfatter Michael Katz Krefeld som Årets Forfatter 2020.
Dating.dk inviterer alle landets singler til online Singles’ Day event og spreder kærlighed i en mørk tid10.11.2020 11:25:52 CET | Pressemeddelelse
Coronatiden gør det umuligt at samles til store fester, men det stopper ikke Dating.dk i at sprede kærlighed. Virksomheden inviterer i morgen alle landets singler til online event i anledning af Singles’ Day.
Disse tre kæmper om titlen som Årets Forfatter19.10.2020 12:01:40 CEST | Pressemeddelelse
Online boghandlen Plusbog.dk har netop løftet sløret for, hvilke tre forfattere der er nomineret til titlen som Årets Forfatter 2020.
Plusbog hylder igen i år landets bogbloggere29.9.2020 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Online boghandlen Plusbog.dk har netop åbnet afstemningen i forbindelse med uddelingen af årets Danish Book Blog Award.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum