DI - Dansk Byggeri

Frederiksund og Hillerød topper i udlicitering

Del
Begge kommuner er mønstereksempler på, hvor god effekt og kvalitet kommunerne får, når de udliciterer tekniske opgaver. Det kan resten af de nordsjællandske kommuner tage ved lære af, mener formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen.

I Frederiksund og Hillerød er det private virksomheder, der slår græs, reparerer veje og rydder sne. Begge kommuner udliciterede i 2017 knap 82 procent af deres tekniske driftsopgaver inden for vej- og parkområdet. Det giver dem en flot anden- og tredjeplads over de kommuner, der udliciterer mest i Danmark. Gribskov Kommune udliciterede 73 procent af driftsopgaverne.

- Det glæder mig, at tre kommuner nu lever op til Dansk Byggeris mål om at udlicitere 70 procent af kommunernes tekniske opgaver. Nu skal vi bare have resten af de nordsjællandske kommuner med. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis den politiske vilje er til stede, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen.

Nabokommunerne skal på skolebænken
I de øvrige nordsjællandske kommuner udfører private virksomheder kun mellem en tredjedel og halvdelen af kommunernes tekniske opgaver. Derfor opfordrer Jørgen Simonsen kommunerne til at kigge de tre bedste nordsjællandske kommuner over skulderen.

- Når der er så kort mellem kommunegrænserne, er det bare om at gå i gang med det samme. Der er lige så mange dygtige virksomheder, der står på spring i Helsingør som i Hillerød. De private virksomheder er også vant til at konkurrere med andre på deres ekspertise. Derfor er de i stand til at udføre arbejdet til en lavere pris og i en høj kvalitet, siger Jørgen Simonsen, Dansk Byggeri.

En udregning fra Dansk Byggeri viser, at kommunerne i Nordsjælland kunne spare 38 millioner kroner i alt, hvis de udliciterede 90 procent af driftsopgaverne.

Farvel til førstepladsen i Frederiksund
Frederikssund Kommune var danmarksmester i udlicitering af tekniske driftsopgaver sidste år. Men i 2017 er det gået tilbage, og Frederiksund måtte se sig slået af Holstebro, der udliciterede 88 procent af driftsopgaverne. Dansk Byggeris beregninger viser, at Frederikssund Kommune kan spare 5,7 millioner kroner om året, hvis de udliciterer lige så meget som ved målingen i 2017.

Nordsjælland udliciterer mere
Kommunerne i Nordsjælland har over de seneste år generelt udliciteret flere opgaver i vej- og parkområdet. De sidste ti år er den generelle udlicitering steget fra 31 procent i 2007 til omkring 49 procent i 2017.

Se i de vedhæftede filer en oversigt over udliciteringen på Fyn og en oversigt over udviklingen i kommunernes udlicitering fra 2007 til 2017.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri i Nordsjælland Jørgen Simonsen, info@nordtag.dk, 40 50 26 40
Regionskonsulent Niels Tolstrup, Dansk Byggeri, nto@danskbyggeri.dk , 20 65 98 40
Journalistpraktikant Caroline Schrøder, Dansk Byggeri, csc@danskbyggeri.dk, 29 74 94 44

Vedhæftede filer

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye