DI Hovedstaden

Frederikssund Kommune er en af de mindst erhvervsvenlige kommuner i Hovedstaden

Del

Hvert år måler DI erhvervsvenligheden i landets kommuner, og Frederikssund Kommune ligger i år nr. 87 på ranglisten. Det er kommunens hidtil dårligste placering i målingen og et markant fald i placeringen siden 2018, hvor den lå på en 39. plads.

De lokale virksomheder er utilfredse med kommunens indsats i forhold til at skaffe arbejdskraft, uddannelse, grøn udvikling og digitale rammer.

- Det er vigtigt at være en attraktiv erhvervskommune, særligt når man ligger et stykke væk fra København, som Frederikssund gør. Frederikssund er den kommune i landet, der har de dårligste digitale rammer, og der er derfor behov for forbedringer. Adgangen til hurtigt internet er blevet et konkurrenceparameter, og kommunen skal være digitalt tilstede dér, hvor virksomhederne har behov for det. Det er for eksempel vigtigt, at virksomhederne får den nødvendige information, de har brug for fra kommunen, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.  

Et sted, hvor Frederikssund Kommune klarer sig bedre end sidste år, er inden for sagsbehandling, hvor sagsbehandlingstiderne for byggesager er faldet.

- Mange kommuner oplever øgede sagsbehandlingstider, og det er derfor rigtig flot, at Frederikssund Kommune har formået at sænke sagsbehandlingstiden for byggesager. Her er der dog også plads til forbedringer, da kommunens sagsbehandlingstid stadig ligger over landsgennemsnittet, så jeg håber, at kommunen vil fortsætte den gode udvikling, siger Peter Lanng Nielsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For mere information

Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822
Emil Strand, konsulent i DI Hovedstaden, tlf. 4059 7641
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790

Information om DI Hovedstaden

DI Hovedstaden
DI Hovedstaden



Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum