Lægeforeningen

Frederiksberg-forsker Sanne Marie Thysen er valgt som nyt medlem af Lægeforeningens bestyrelse

Del

Lægeforeningens bestyrelse er blevet en forsker fra Frederiksberg rigere, da Sanne Marie Thysen netop er blevet valgt ind. Hun er postdoc på Frederiksberg Hospital ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, hvor hun primært forsker i vacciner og vitaminer.I 2023 starter hun i en introstilling i Klinisk Farmakologi på Bispebjerg Hospital.

Sanne Marie Thysen har allerede mange års fagpolitisk erfaring, og hun er en aktiv stemme i den sundhedspolitiske debat. Hun er blandt andet formand for Lægeforeningen Hovedstaden, og formand for Lægeforeningens forskningsudvalg. Sanne Marie Thysen giver dog faklen videre som formand for Lægeforeningen Hovedstaden i det nye år, så hun kan dedikere tiden til arbejdet i Lægeforeningens bestyrelse.

”Der er stort politisk fokus på det pressede sundhedsvæsen i disse år - og det med god grund. Det bliver vigtigt at få fokus på prioriteringen af ressourcerne, og i den forbindelse er det vigtigt, vi husker, at vi ikke kun skal løse de mest akutte udfordringer i sundhedsvæsenet.

Vi skal også sikre, vi har et godt sundhedsvæsen i fremtiden – og her er det afgørende med et fortsat skarpt fokus på uddannelse og forskning. Her er lægers stemme utrolig vigtig, og jeg vil arbejde for at sikre, at læger fortsat har en stærk position i den sundhedspolitiske debat,” siger Sanne Marie Thysen.

Sanne Marie Thysen er 34 år og bor på Vesterbro i København med sin kæreste Kristian.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Lægeforeningen

Lægeforeningen
Lægeforeningen
Kristianiagade 12
2100 København Ø

+45 3544 8500https://www.laeger.dk/laegeforeningen

Lægeforeningen er den faglige interesseorganisation for læger i Danmark

Følg pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lægeforeningen

Børnelæge Christina Neergaard Pedersen fra Kolding er valgt som nyt medlem af Lægeforeningens bestyrelse15.12.2022 13:07:38 CET | Pressemeddelelse

Lægeforeningens bestyrelse er blevet et medlem fra det syddanske rigere, da børnelæge Christina Neergaard Pedersen netop er blevet valgt ind. Christina Neergaard Pedersen er bosat i Kolding, og hun arbejder til daglig som afdelingslæge på Aabenraa Børneafdeling. ”Jeg vil arbejde for, at alle læger fortsat kan se sig selv i vores standsforening, men uden at vi som forening går i stå. Lægeforeningen skal turde være progressiv og modig – det er der brug for i fremtidens sundhedsvæsen, hvor der venter nogle svære diskussioner blandt andet om prioritering af ressourcerne,” siger Christina Neergaard Pedersen. Christina Neergaard Pedersen har været fagpolitisk aktiv i flere år, og hun er valgt ind i Lægeforeningens bestyrelse gennem Yngre Læger, hvor hun har været medlem af bestyrelsen de seneste tre år. I Yngre Læger er hun forperson for speciallægeudvalget, og hendes politiske arbejde har blandt andet været fokuseret på arbejdsmiljø og det gode patientforløb, og derudover er hun også medlem

Nyt prioriteringsråd skal kickstarte debat om nødvendige prioriteringer i sundhedssektoren5.12.2022 08:47:16 CET | Pressemeddelelse

Nu lanceres et nyt samfundspartnerskab, Sundhedssektorens Prioriteringsråd, det er blevet til på initiativ fra Lægeforeningen. Partnerskabet skal tage hul på de svære, men nødvendige diskussioner om, hvordan vi bruger arbejdskraften bedre i sundhedssektoren. ”Der er i høj grad brug for at kickstarte debatten om prioritering, hvis vi skal fremtidssikre sundhedsvæsenet. Derfor tager vi nu skridt til at lancere Sundhedssektorens Prioriteringsråd,” udtaler Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

Læger: Fordobling i overskridelser af udredningsretten kan have alvorlige konsekvenser27.10.2022 09:52:28 CEST | Pressemeddelelse

6 ud af 10 børn og unge, der skal udredes i børne- og ungdomspsykiatrien, ender på så lange ventelister, at udredningsretten ikke kan overholdes. I første halvår af 2022 drejede det sig om 3.781 børn og unge - det er mere end en fordobling på kun et år, hvilket understreger behovet for en hurtig og effektiv politisk indsats for at øge behandlingskapaciteten i hele landet, mener Lægeforeningen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum