Fredensborg Kommune trækker i grønt
”De mange borgere, der mødte op for at diskutere den nye grønne politik, viser et stort lokalt engagement og opbakning til, at vi som kommune fortsat skal i en grøn retning”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
På dagen satte Connie Hedegaard scenen og fortalte bl.a. om, at der bliver arbejdet for den grønne omstilling på alle niveauer nu, men at det er nu der skal sættes ekstra tempo på handlingerne, hvis klimaforandringerne skal holdes på et håndterligt niveau.
Lokale unge fra Langebjergskolen, Endrupskolen, Humlebæk Skole og Miljøpatruljen i Kokkedal gav deres tydelige mening om behovet for handling til kende. Som en af dem udtrykte det: ”Den grønne omstilling ligger på skuldrene af vores generation”. Og en anden lagde vægt bag sine ord, ved at påpege, at hun faktisk var stemmeberettiget ved næste kommunevalg – og ville lægge sin stemme dér, hvor man viste handling bag ordene om at gøre noget for klimaet.
Efter oplæggene var det tid til at høre mere om politikken og give input på en række stande, hvor hovedemnerne i den grønne politik blev sat i fokus. Deltagernes input handlede fx om at gøre alle arealer giftfrie, byggetilladelser til energirigtige huse, mere biodiversitet, fremme af grøn transport og vedvarende energi. Samtidig var der mulighed for at smage ubehandlet grundvand direkte fra drikkevandsboringen, se de nye affaldsspande med flere kamre til sortering, stemme på hvad kommunen kan arbejde mere med på klimaområdet, se film om beskyttelse af vandmiljøet og se forskellen på en artsrig og en artsfattig natur.
”Der er kommet mange gode input til emnerne i politikken, som vi vil arbejde videre med. Der er også blevet oprettet en lokal borger-klimagruppe, som vi glæder os til at høre input fra”, siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.
Allerede på mødet skrev 18 sig på en interesseliste – og er man interesseret kan man sende en mail til én af initiativtagerne Theo Askov på theoaskov@gmail.com og få mere at vide om gruppen, som forventer at starte i august.
“Glædeligt med så stort et fremmøde til så vigtigt et emne. Det er derfor også glædeligt at de unge skoleelever engagerer sig i den lokale grønne dagsorden og gav input til hvad der er vigtigt for dem og deres fremtid, og hvad de selv gør. At blive inspireret af indlæg af Connie Hedegaard og efterfølgende blive klogere på de 5 politiske grønne emner, gav rigtig mange gode input. Der kom både konkrete og mere ambitiøse forslag til hele området fra biodiversitet over rent drikkevand og til at genbruge mere og sortere mere affald”, siger Freja Brabæk Kristensen, formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Udvalgsformand Freja Brabæk Kristensen (O) tlf. 21 19 15 14
Teamleder Klima-, Administration og Udvikling Lone Rasmussen Otte tlf. 72 56 22 47
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Kommunens køkkener får stort tilskud til kompetenceløft8.1.2025 09:25:27 CET | Pressemeddelelse
Mere smag og økologi, mindre madspild og CO2. Det er kort fortalt målet med det kompetenceløft som 60 medarbejdere i kommunens køkkener nu kan gennemføre med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug
Digital hjælper giver færre fald og mere tid til kvalitet på plejehjem18.12.2024 12:09:55 CET | Pressemeddelelse
Et testforløb med digitalt tilsyn på plejehjemmet Skovgården viser meget lovende resultater med både færre faldulykker, større tryghed blandt medarbejdere og kvalitet i opgaveløsningen.
Kommunen får 1,6 mio. kr. til bedre trivsel på plejehjemmene16.12.2024 12:33:39 CET | Pressemeddelelse
Med et stort tilskud fra Social- og Boligstyrelsen i ryggen skal medarbejderne på kommunens seks plejehjem blive endnu bedre til at styrke beboernes trivsel og mindske ensomhed
Ældre Sagens reparationscafe får første tilskud fra ny Bæredygtighedspulje12.12.2024 13:12:23 CET | Pressemeddelelse
Gode ideer til at fremme lokale, grønne fællesskaber og aktiviteter kan nu få kontant støtte fra kommunens nye Bæredygtighedspulje
Monica Lylloff modtager Handicapprisen 20245.12.2024 09:03:55 CET | Pressemeddelelse
Stifteren af bevægelsen #enmillionstemmer kæmper for borgere med handicap eller psykiske lidelser. For den indsats modtog hun tirsdag årets Handicappris
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum