Kommunens køkkener får stort tilskud til kompetenceløft
8.1.2025 09:25:27 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Mere smag og økologi, mindre madspild og CO2. Det er kort fortalt målet med det kompetenceløft som 60 medarbejdere i kommunens køkkener nu kan gennemføre med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug

Fredensborg Kommune har stort fokus på at sikre sundhed og trivsel gennem en bæredygtig madkultur. Dette fokus skal samtidig understøtte de ambitiøse klimamålsætninger for CO2-reduktion som byrådet har vedtaget.
Med et tilskud på 530.000 kr. fra Fonden for økologisk landbrug kan Meyers Madhus nu gennemføre konkrete og praksisnære kompetenceløft af 60 medarbejdere på tværs af kommunens syv køkkener på ældre- og børneområdet.
”Vi har et klart mål om, at kommunens køkkener skal fortsætte deres gode indsats for en bæredygtig og økologisk omlægning. Det handler om at kombinere klimavenlige madvarer, høj spisekvalitet og reduktion af madspild endnu mere end i dag. Derfor er vi super glade for dette tilskud, som kan booste indsatsen”, siger Per Frost Henriksen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget.
”På ældreområdet har dagens måltider særlig stor betydning for vores borgeres livskvalitet. Vi har derfor stort fokus på, at både madens kvalitet og smagsoplevelse hele tiden udvikles. Og jeg er sikker på, at vi med dette ekstra og praksisnære kompetenceløft tager et flot skridt fremad. Jeg vil derfor gerne takke Fonden for økologisk landbrug for det generøse tilskud”, siger Cømert Sonsuz, formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Kompetenceløftet sker i tæt samspil mellem den gastronomiske rådgiver fra Meyers Madhus og kommunens køkkenfaglige ledere.
Kontakter
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Udvalgsformand Cømert Sonsuz (A) tlf.27 58 33 42
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Hvem skal have Handicapprisen 2026?29.9.2026 14:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for, at børn, unge og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre? Så send din indstilling til Handicapprisen 2026 senest fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00.
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
