DI Sydøstjylland

Fra manglende motivation til titlen som årets lærling

Del
Christoffer Christensen startede som en umoden lærling med mange fraværsdage og manglende motivation. Men hos den lokale virksomhed Schur Technology a/s har han genfundet retningen i livet, vundet guld ved DM i Skills og bliver nu hædret med DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023.
Vinderen af DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023 Christoffer Christensen fotograferet sammen med to kollegaer fra Schur Technology a/s og bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye.
Vinderen af DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023 Christoffer Christensen fotograferet sammen med to kollegaer fra Schur Technology a/s og bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye.

Da Christoffer fandt ud af, at gymnasiet alligevel ikke var noget for ham, var det interessen for Lego og teknik fra barndommen, der var årsagen til, at valget af ungdomsuddannelse faldt på automatiktekniker. Alligevel manglede motivationen, og antallet af sygedage var mange.

- Vi vidste godt, da vi ansatte Christoffer, at motivationen var lille, men vi gav ham en chance alligevel. På samme måde holdt vi også fast i ham, selvom han havde svært ved at møde ind på arbejdspladsen, siger Anders Hartmann, Director of Operationshos Schur Technology a/s, og uddyber:

- Vi kunne se, at Christoffer havde potentiale til at blive rigtig dygtig, og som læreplads var det vores ansvar at give ham de rigtige rammer for også selv at nå til den indsigt. Vi prøvede at få Christoffer til at engagere sig socialt på arbejdspladsen, hvilket heldigvis gik godt og blev en form for vendepunkt. Pludselig bestemte han sig for, at han ville uddannelsen og arbejdspladsen. Han var et helt andet menneske, som mødte ind til tiden - fuld af engagement og kampgejst. Christoffer har gennemgået en imponerende rejse under sin lærlingetid hos os – både personligt og fagligt.

Skolen havde set den samme forvandling hos Christoffer Christensen, og den indstillede ham til det regionale skolemesterskab med henblik på at blive kvalificeret til DM i Skills 2023. Christoffer Christensen selv er også glad for udviklingen.

- Kollegaerne og Schur Technology har grebet mig og givet mig en chance, da jeg havde allermest brug for den. Jeg tror, at mange unge går gennem den samme tvivl og usikkerhed, fx hvis de som jeg dropper ud af gymnasiet, siger Christoffer Christensen og fortæller videre:

- Jeg var heldig, at Schur og kollegaerne holdt fast i mig, indtil jeg var kampklar igen. Her kan jeg godt mærke, at det har gjort noget godt for mig at være på en arbejdsplads, og jeg er meget taknemmelig for den opbakning, jeg har mødt. Jeg kan kun anbefale andre unge, der finder ud af, at gymnasiet eller universitet ikke er noget for dem, at se mod erhvervsuddannelserne. Vekselvirkningen mellem skole og praktik kan noget i forhold til at motivere og give følelsen af, at der er brug for en.

Christoffer endte med at vinde både guld ved DM i Skills, en fastansættelse som Field Engineer hos Schur Technology a/s og nu også titlen som årets lærling i Sydøstjylland.

-  Christoffer er et godt eksempel på, at vi alle kan miste pusten og retningen i livet, men at vi kan også genfinde den. Vores virksomheder er gode til favne de unge - uanset om de kommer direkte fra folkeskolen, fra gymnasiet eller et andet sted i livet. Jeg ser, at Christoffer er en god rollemodel, som andre unge kan spejle sig i. Samtidig er han også et godt eksempel på, at du på mange måder kan, hvad du vil. Tænk at gå fra mange sygedage og en motivation på nulpunktet til at være Danmarks bedste automatikteknikker-elev og nu også årets lærling i Sydøstjylland og et fast job i en stor verdensomspændende virksomhed. Det, håber jeg, kan tjene til inspiration og motivation for andre, siger bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye, der har siddet i dommerkomiteen.

DI Sydøstjylland uddeler hvert år en pris til en lærling eller en elev, der har været særlig engageret, dygtig, faglig interesseret eller på anden måde har udmærket sig i løbet af praktikperioden. Det er lokale virksomheder i Horsens, Odder, Hedensted og på Samsø, der selv har indstillet deres lærling eller elev til prisen.

Kontakter

Bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye, telefon 40 90 80 00
Director of Operations hos Schur Technology a/s Anders Hartmann, telefon 21 21 71 09

Billeder

Vinderen af DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023 Christoffer Christensen fotograferet sammen med to kollegaer fra Schur Technology a/s og bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye.
Vinderen af DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023 Christoffer Christensen fotograferet sammen med to kollegaer fra Schur Technology a/s og bestyrelsesmedlem i DI Sydøstjylland Lars Nonbye.
Download
Bestyrelsesmedlem af DI Sydøstjylland Lars Nonbye overrakte DI Sydøstjyllands LærelingePris 2023 til Christoffer Christensen fra Schur Technology a/s på scenen til DI Sydøstjyllands årlige erhvervstræf.
Bestyrelsesmedlem af DI Sydøstjylland Lars Nonbye overrakte DI Sydøstjyllands LærelingePris 2023 til Christoffer Christensen fra Schur Technology a/s på scenen til DI Sydøstjyllands årlige erhvervstræf.
Download
Christoffer Christensen fra Schur Technology a/s modtog DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023 på regionalforeningens årlige erhvervstræf, hvor lidt over 100 deltagere var med til at fejre dette års prismodtager.
Christoffer Christensen fra Schur Technology a/s modtog DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023 på regionalforeningens årlige erhvervstræf, hvor lidt over 100 deltagere var med til at fejre dette års prismodtager.
Download

Information om DI Sydøstjylland

DI Sydøstjylland
DI Sydøstjylland



For yderligere information om DI Sydøstjylland:

Chefkonsulent Anette Sørensen
Mail: anes@di.dk   
Tlf. 7216 0213
Mobil: 3036 0265

Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland

Sydøstjylland bør producere mere grøn strøm12.5.2023 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse

I Hedensted sørger solceller og vindmøller på land for strøm svarende til 19.500 husstandes forbrug, mens der i Horsens kun produceres grøn strøm, der kan dække det, der svarer til 6.300 husstandes forbrug. Der er stor forskel på, hvor meget grøn strøm der produceres i de sydøstjyske kommuner. DI Sydøstjylland opfordrer kommunerne til at gøre det hurtigt og nemt at investere i produktion af grøn strøm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye