Thobias Willert modtager DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2026

27.4.2026 06:30:00 CEST | DI Sydøstjylland | Pressemeddelelse

Del

Thobias Willert flyttede som 16-årig 70 kilometer for at blive elektrikerlærling hos Eltronic A/S i Hedensted. Siden har han bidraget med et utroligt drive, fantastisk kollegaskab og nye løsninger i virksomheden. Nu bliver han anerkendt med DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2026.

Elektrikerlærling på Eltronic Thobias Willert er en lærling helt i særklasse, fortæller vicebestyrelsesleder i DI Sydøstjylland Lars Nonbye. Her præsenterer de sammen DI Østjyllands Lærlingepris 2026.
Elektrikerlærling på Eltronic Thobias Willert er en lærling helt i særklasse, fortæller vicebestyrelsesleder i DI Sydøstjylland Lars Nonbye. Her præsenterer de sammen DI Østjyllands Lærlingepris 2026.

DI Sydøstjylland hylder med lærlingeprisen igen i år de mange dygtige lærlinge og elever, der tager en erhvervsuddannelse, og hver dag er med til at skabe resultater i de lokale virksomheder. I år går prisen til 20-årige Thobias Willert, der har været elektrikerlærling hos Eltronic A/s i Hedensted, og som gennem sin læretid har markeret sig ved at tage initiativ og have modet til at tænke i nye løsninger. Eltronic udvikler og leverer avancerede automations- og produktionsløsninger. 

Som 16-årig var Thobias Willert til samtale hos Eltronic, selvom han boede 70 kilometer væk fra arbejdspladsen. Da han blev spurgt, om det kunne lade sig gøre, var svaret klart: “Så flytter jeg til Hedensted.”

Siden har han blandt andet udviklet et IT-værktøj til prissammenligning på tværs af leverandører og deltaget i et større kundeprojekt i Mexico med en kompleks produktionslinje. Thobias bliver også fremhævet som en lærling, der er særdeles vellidt og efterspurgt blandt kollegaerne.

– Thobias er et unikt eksempel på en lærling med en arbejdslyst, et engagement og et mod, der er helt i særklasse. Han har med et usædvanligt drive og mod fået det maksimale ud af sin læretid både for sig selv, sit fag og for virksomheden, siger Lars Nonbye, vicebestyrelsesleder i DI Sydøstjylland, og tilføjer:

- Jeg håber, at Thobias’ historie vil inspirere flere unge til at se på de mange muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. Det har vi brug for. Han er en rollemodel udover det sædvanlige og har i den grad fortjent DI Sydøstjyllands Lærlingepris. Vi er kort sagt meget imponerede.

Jacob Vendelbo, der er service and aftersales manager hos Eltronic A/S, er meget glad for, at Thobias har taget imod tilbuddet om at fortsætte hos virksomheden som svend.

– Jeg har indstillet Thobias til Lærlingeprisen 2026, fordi jeg aldrig før har set magen til modig, pligtopfyldende, dygtig og selvstændig ung mand. Alle døre står simpelthen åbne for ham. Han skal blot pege i den retning, som han ønsker at udvikle sig videre inden for, og så er det min fornemmeste opgave at bane vejen for det, siger Jacob Vendelbo.

Thobias Willert er også meget glad for både prisen og for muligheden for at kunne fortsætte sin faglige rejse hos Eltronic A/S.

– Jeg er meget stolt over at modtage DI Sydøstjyllands Lærlingepris. Jeg har fået både oplevelser, gode kollegaer og faglig selvtillid i min tid hos Eltronic, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet som svend, siger Thobias Willert.  

Prisen blev overrakt i forbindelse med DI Sydøstjyllands Erhvervstræf den 23. april hos Danish Crown i Horsens. Det er lokale virksomheder i Horsens, Odder, Hedensted og på Samsø, der selv indstiller deres lærling eller elev til prisen.

Kontakter

Lars Nonbye, vicebestyrelsesleder i DI Sydøstjylland, telefon 40 90 80 00
Jacob Vendelbo, service and aftersales manager hos Eltronic A/S, telefon 76 74 01 01

Billeder

Elektrikerlærling hos Eltronic i Hedensted Thobias Willert fik overrakt DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2026 af vicebestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Lars Nonbye.
Elektrikerlærling hos Eltronic i Hedensted Thobias Willert fik overrakt DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2026 af vicebestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Lars Nonbye.
Download

For yderligere information om DI Sydøstjylland: Chefkonsulent Anette Sørensen Mail: anes@di.dk Tlf. 7216 0213 Mobil: 3036 0265 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland

Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Sydøstjylland16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Sydøstjylland. Men hvis det skal lykkes Horsens, Hedensted og Odder allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye