Fra AAU-startupvirksomhed til Børsen Gazelle
31.10.2019 08:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

DNASense blev grundlagt i 2014 af fire AAU-forskere med ambitioner om at se deres forskning mere direkte anvendt i industrien, og virksomheden har været i kraftig vækst siden da. DNASense kom i gang gennem leje af laboratoriefaciliteter på AAU. I dag har de adresse i den nærliggende NOVI forskerpark, men lejer også stadig faciliteter på AAU – og det er en stor fordel, både for virksomheden og for AAU.
- Vi er utrolig stolte af at blive udnævnt som Børsen Gazelle-virksomhed. Der er ingen tvivl om, at Aalborg Universitet har spillet en stor rolle i virksomhedens succes. Som ny virksomhed er det en stor fordel at kunne leje sig ind i allerede etablerede laboratoriebygninger, da det kan være en stor udgift selv at skulle investere i højteknologisk udstyr, som ofte bliver udnyttet meget lidt i opstartsfasen, siger Mads Albertsen, som er medstifter af DNASense og professor MSO på Aalborg Universitet.
Ud over kontorfaciliteterne på NOVI forskerpark holder DNASense til i laboratorierne på AAU’s Institut for Kemi og Biovidenskab, hvor virksomheden er tæt på studerende og et forskningsmiljø i verdensklasse.
- Vi er tæt på højt specialiseret arbejdskraft i form af både de studerende, men også ph.d- studerende og postdocs relateret til bioteknologiuddannelsen. Alle vores fastansatte er netop tidligere studerende eller ansatte fra AAU, og vi er på den måde også med til at fastholde og generere højt specialiserede arbejdspladser i Nordjylland. Gennem de sidste 5 år har vi blandt andet haft en del studerende ansat til at hjælpe med DNASense-projekter i samarbejde med de største danske bioteknologivirksomheder som Novozymes og Chr. Hansen. Det hjælper med at udvide de studerendes horisont og klæde dem på til det fremtidige arbejdsmarked, siger Mads Albertsen.
Hos ledelsen på AAU vækker udnævnelsen af DNASense som Børsen Gazelle-virksomhed også glæde:
- Det er rigtig godt gået, at DNASense efter bare fem år nu er kåret som Børsen Gazelle-virksomhed. Det at udklække startups med afsæt i forskning og innovation, er en del af AAU’s DNA. Og når forskning og teknologi også udmøntes i virksomheder i vækst, kan vi kun være stolte. Det må man sige, at DNASense er et pragteksempel på, siger Mogens Rysholt Poulsen, der er dekan på det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på AAU.
DNASense har pt 3,5 fuldtidsansatte og planerne for virksomheden er i løbet af det næste år at fortsætte den gode vækst som anerkendt R&D partner, der kan løse højt specialiserede DNA-opgaver, samt at flytte i eget laboratorie.
- Det er på tide at flytte helt ud og stå 100% på egne ben. Den tætte tilknytning til AAU- laboratorierne har været fantastisk i opstartsfasen, men på nuværende stadie giver det mening både økonomisk og identitetsmæssigt, at vi prøver at stå på egne ben, slutter Mads Albertsen.
Kontakter
Medstifter af DNASense og professor MSO på AAU, Mads Albertsen, tlf.: 2293 2191, Email: ma@bio.aau.dk
Pressekontakt, Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU, Camilla Kristensen, tlf.: 9940 9905, Email: cakr@bio.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ambulanceforbruget blandt ældre falder5.10.2026 09:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bliver ældre, men antallet af ambulanceudrykninger pr. ældre borger falder. Det viser en analyse af tre millioner ambulanceudrykninger i Danmark. Årsagen bag bør undersøges yderligere, fastslår forskere.
Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet indfører som det første universitet i Danmark systematisk kompetenceudvikling som livslang læring for universitetets undervisere.
Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.
Forskere opdager biologisk ur i nyfødtes immunsystem23.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning afslører, at nyfødtes immunsystem følger en præcis biologisk tidsplan fra de allerførste timer efter fødslen. Opdagelsen kan på sigt gøre det muligt at spotte sårbare spædbørn tidligere og finde det bedste tidspunkt for vaccination.
Fremtidens cement er levende22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
