Forsikring & Pension

F&P: Klar kritik af huslejeloft fra de Økonomiske Vismænd

Del
Vismændene i Det Økonomiske Råd kommer i deres rapport med en klar kritik af det huslejeloft, som et smalt flertal i Folketinget har vedtaget. Indgrebet vil ifølge vismændene koste afkast for pensionsopsparerne, skabe usikkerhed om fremtidige investeringer og er ikke målrettet de lejere med størst behov. F&P opfordrer partierne til at lytte til kritikken – og droppe både det vedtagne indgreb og alle ideer om tilsvarende huslejelofter på fx erhvervsområdet.

- Vismændene skriver sort på hvidt, at huslejeloftet vil betyde et lavere afkast for danske pensionsopsparere, selv om regeringen har hævdet det modsatte. Vi har fra F&P’s side selv foreslået en langt mere målrettet hjælp med ekstra boligstøtte til udsatte lejere, og jeg hæfter mig ved, at vismændene også fremhæver det som en langt bedre løsning, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.


Han håber, at vismændenes rapport både vil give anledning til at droppe det planlagte huslejeloft – og i det hele taget undgå huslejelofter som en løsning.

- Der har allerede været talt om, hvorvidt politikerne skulle gå endnu videre og også indføre et huslejeloft for virksomheder – på bekostning af de danske pensionsopsparere. Jeg håber, at samtlige 179 medlemmer af Folketinget vil lytte til vismændenes kritik, så den idé bliver endegyldigt skrinlagt, siger Kent Damsgaard.

- Den store uro på markederne rammer allerede de danske pensionsopsparinger hårdt. I den situation er det selvsagt ikke specielt hjælpsomt med politiske indgreb som huslejeloftet, der rammer afkastet hos over en million pensionsopsparere, siger Kent Damsgaard. 

Kontakter

Pressehenvendelser: Nicolai Schacke, 24 24 04 02 / nis@fogp.dk

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye