Salling Group

føtex lancerer massiv prisinvestering og sænker hverdagspriserne

Del
Allerede fredag får flere hundrede priser

Der er tale om varige prisfald, så husholdningsbudgettet rækker endnu længere for de danske forbrugere. føtex sænker nemlig priserne markant på flere end 2000 af de mest populære og foretrukne varer. Med det forener føtex det store udvalg, den høje kvalitet og den gode service, føtex er kendt for, med regulære discountpriser.

- Vi vil skabe Danmarks bedste indkøbsoplevelse. Ikke kun målt på udvalg og kvalitet, men også pris. Vi sænker derfor priserne markant på de varer, som danskerne køber allermest, og vi gør dermed hverdagen endnu billigere for danskerne, siger Thor Jørgensen, direktør i føtex.

De første prissænkninger træder allerede i kraft fredag, og hver eneste uge i de kommende måneder vil flere hundrede varer få nye, lavere pris. Det fortsætter, indtil flere end 2000 varer har fået nye priser.

Permanente prisfald

- Der er tale om en helt regulær prisinvestering, hvor vi sænker priserne varigt. Der er ikke tale om kortvarige tilbud eller kampagnepriser. Men i stedet et helt klart ønske fra vores side om at blive blandt de allerbilligste butikker i landet og netop skabe Danmarks bedste indkøbsoplevelse ved at forene kvaliteten fra et supermarked med det, som discountbutikker gør godt, nemlig prisen, uddyber Thor Jørgensen.

Helt konkret er føtex' sigte at kæmpe om den laveste og bedste pris med samtlige danske butikker - også discountbutikkerne.

De første priser, der får føtæsk , er blandt andet stykprisen på frugt, der permanent sænkes med 20 procent. Derudover sænkes prisen på for eksempel 400 gram hakket oksekød fra 31,95 kr. til 26,50 kr. og kyllinginderfiletter fra 36 kr. til 29,67., hvilket er permanente prisfald på henholdsvis 17 og 18 procent. En dansk agurk falder fra 8 kr. til 6 kr., altså et prisfald på 25 procent.

Godt for kunderne

Thor Jørgensen lægger ikke skjul på, at føtex investerer mange penge i at sænke priser. Det kommer dog alt sammen kunderne til gode, da de kan se frem til endnu bedre priser, og føtex-direktøren glæder sig til at gøre hverdagen endnu bedre for de danske forbrugere:

- Der er ingen tvivl om, at man skal gøre sig fortjent til at blive valgt til af kunderne i Danmark. Danskerne ved, hvad de vil have, og hvad de vil give for det. Supermarkeder skal simpelthen være relevante på prisen, ellers har de ingen rolle i dagligdagen. Derfor lancerer vi nu en massiv investering i at sænke priserne. Vi har i forvejen et bredt udvalg af kvalitetsvarer i føtex, og det fortsætter vi med at styrke. Nu forener vi det samtidig med de allerbedste priser, pointerer Thor Jørgensen.

____________

Fakta:

  • føtex sænker varigt priserne på mere end 2000 varer
  • Priserne sænkes fra og med fredag den 25. august, hvor 350 varer får nye priser. Hver eneste uge derefter sænkes prisen på flere hundrede varer, indtil alle de mere end 2000 varer har fået nye, lavere priser
  • Prisreduktionen sker på de mest solgte varer på tværs af alle kategorier og alle mærker
  • Både mærkevarer og føtex' egne varer sættes ned i pris




Kontaktinformation

Thor Jørgensen, direktør i føtex - via Group Communication - på 87 78 50 02 el. press@dsg.dk

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye