Salling Group søger igen i år kreative nonfood-produkter til Innovation Day 2024
Den 6. november inviterer Salling Group endnu en gang til Innovation Day og byder kreative og kloge hoveder indenfor på hovedkontoret i Aarslev, Aarhus.

Innovation Day 2024 giver leverandører, innovatører og selvstændige mulighed for at præsentere deres nye og kreative nonfood-produkter. En ekspertjury, bestående af repræsentanter fra Salling Groups indkøbsafdelinger og koncernens kæder vil være til stede for at vurdere de præsenterede idéer.
”Det er med stor fornøjelse, at vi igen i år afholder Innovation Day. Konceptet har gennem flere år vist sig at være både sjovt og lærerigt for leverandørerne, kunderne og for os. Derfor glæder vi os også til at opleve inspirerende og innovative varer, som kan ende på hylderne i Salling Group til glæde for kunderne,” siger Mark H. Nielsen, Executive Vice President, Bilka
Vil du være dette års innovationsvinder?
Innovation Day 2024 giver dygtige producenter og iværksættere chancen for at få deres produkter ud på hylderne i landets største dagligvarekoncern. I 2023 deltog både etablerede iværksættere, leverandører, privatpersoner og velkendte producenter i Innovation Day og fremviste produkter, der spændte fra ergonomiske hovedpuder til insektstikhealere. Særligt Cozze og Beurer tiltrak juryens opmærksomhed og beundring og blev to af vinderne ved Innovation Day 2023.
”Vi blev indbudt til at præsentere to Beurer produkter ved Salling Groups Innovation Day. Efter en spændende proces hvor vi først pitchede for Salling Groups panel og på dag 2 for flere hundrede ansatte på Salling Groups hovedkontor, blev vi tildelt titlen Innovation Day 2023 vinder. Begge dage var sjove og lærerige, ligesom vi gik derfra med en stor portion sparring og feedback,” siger Nicolaj Bjerre Sørensen, Sales Manager hos Beurer.
Salling Group bestræber sig på at forblive det mest attraktive valg for kunderne, og det er afgørende, at der altid er innovative og kreative produkter fra hele kloden på hylderne i Bilka og Føtex. Derfor vil det igen i år være muligt at deltage både fysisk og virtuelt ved Innovation Day 2024, så leverandører og producenter både i og uden for Danmark kan tage del i konkurrencen.
Om eventet
Innovation Day strækker sig over to dage, og undervejs får alle deltagere mulighed for at udstille og præsentere deres ideer og koncepter for medarbejdere på Salling Groups hovedkontor.
6. november: Salling Group åbner dørene til Innovation Day 2024, hvor deltagerne skal pitche deres produkt eller koncept og overbevise juryen om, at netop deres produkt skal indgå i koncernens varesortiment. Før og efter præsentationen vil der være mulighed for at opstille en stand på hovedkontoret, som juryen undervejs vil besøge.
7. november: Salling Group giver mulighed for, at alle deltagere kan udstille og præsentere deres koncepter og produkter for Salling Groups medarbejdere ved et åbent arrangement på hovedkontoret.
Ansøg nu og få chancen for at dit produkt bliver Salling Groups næste innovationsvinder
Brænder du inde med et nyt og innovativt nonfood-produkt, som ikke er på hylderne i Salling Group, kan du sende din ansøgning til dette års Innovation Day her: https://sallinggroup.com/innovationday
Alle ansøgninger vil blive vurderet ud fra produkternes bidrag til det eksisterende marked, deres attraktivitet for Salling Groups kunder, graden af kreativitet i produkterne samt deres potentiale for at opbygge et stærkt brand og profitabilitet. Interesserede innovatører, leverandører, virksomheder og alle andre kan indsende deres ansøgning til Innovation Day 2024 indtil den 20. september 2024.
Nøgledatoer og deadlines for Salling Groups Innovation Day 2024:
20. september: Frist for indsendelse af ansøgning til innovation@sallinggroup.com
11. oktober: Invitation til Innovation Day udsendes
6. november: Innovation Day 2024, Salling Group HQ, Aarhus
7. november: Leverandørudstilling, Salling Group HQ, Aarhus
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comLinks
Om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 59.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 12 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling fejrer julen med tre spektakulære nyheder16.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen bliver ekstra magisk i år, når Salling tænder julelysene og præsenterer tre store juleoplevelser: en ny og strålende facadeudsmykning, åbningen af Salling Christmas Garden i Aarhus og et helt nyt juleshow med musik og dans i både Aarhus og Aalborg.
Salling Group og Clever når milepæl: Over 1.000 ladeudtag på tværs af Danmark9.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group og Clever har nået målet om at opsætte 1.000 ladeudtag og gør det dermed nemmere for elbilister at besøge butikkerne.
Salling Group styrker sit digitale beredskab og åbner for bedre offlinebetalingsløsninger i Bilka, føtex og Netto3.10.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, udvidet samarbejde med Nets sikrer, at kunder i Salling Groups butikker fremover vil kunne betale med stort set alle betalingsformer under en eventuel krisesituation.
Salling Group gør status: 400 butikker har nu en fast madspildspartner29.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved stor fælles indsats på tværs af butikker og madspildsaktører har 400 føtex, Bilka og Netto-butikker i dag fået en fast madspildspartner, der ugentligt kommer forbi og henter overskudsmad.
Salling Group udvider bestyrelsen med to internationale profiler26.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern styrker bestyrelsen med to erfarne profiler fra international detailhandel med tyske Aliz Tepfenhart og hollandske Giny Boer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum