Salling Group overtager 35 COOP-butikker: Bringer Netto og føtex tæt på endnu flere kunder
Dagligvarekoncernerne Salling Group og COOP er nået til enighed om en handel, hvor Salling Group overtager et større antal COOP-butikker og projekter fordelt over hele landet. Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Salling Group overtager 25 365discount-butikker, tre Kvickly, fem SuperBrugsen samt to projekter, som endnu ikke er realiseret. Det sker i en aftale med dagligvarekoncernen COOP, som har valgt at frasælge en del af sin forretning og er altså nu nået til enighed med Salling Group, der overtager butikkerne og deres medarbejdere, som efter konkurrencemyndighedernes behandling af aftalen vil blive inviteret til en velkomstdag for at høre mere om Salling Group.
- Vi er stolte af købet, som giver os mulighed for at nå ud til endnu flere danskere i områder og på adresser, hvor vi i dag ikke er nok tilstede. Handlen lader sig kun gøre, fordi vi driver en sund og økonomisk stærk virksomhed, der tillader os at gribe muligheder i markedet, når de opstår. Med de nye butikker og projekter kan vi sætte ekstra fart under Nettos og føtex’ gode momentum i markedet, hvor vi glæder os til at byde nye kollegaer velkommen på holdet i Salling Group, siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh.
COOP-butikkerne vil alt efter udfaldet af de danske konkurrencemyndigheders afgørelse blive konverteret til enten føtex eller Netto, men først når afgørelsen foreligger, kan Salling Group fortælle præcist, hvad der skal ske lokalt.
- Mange har haft et nært tilhørsforhold til de butikker, som vi overtager. Det skal vi have forståelse for, og derfor imødegår vi også opgaven med respekt for de nye lokalsamfund, som vi rykker ind i eller bliver en større del af med et ufravigeligt fokus på at skabe gode oplevelser for vores nye kunder med motiverede medarbejdere, høj service og inspirerende varer til skarpe priser, siger Anders Hagh.
Partnerne holder købsprisen samt øvrige betingelser i aftalen fortrolig.
Butiksoversigt kan fremsendes.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 59.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 12 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
føtex er ny hovedpartner for DBU’s fodboldskoler: Vil gøre en forskel for børn og unge over hele landet1.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt og landsdækkende samarbejde mellem DBU og føtex ser dagens lys: Fra 2026 vil føtex stå i spidsen som partner for DBU’s fodboldskoler, der hver sommer samler tusindvis af børn og unge til sjove og lærerige fodboldoplevelser.
10.000 danskere har fået målt blodtrykket under indkøbsturen – og hvert tiende er for højt29.10.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem Hjernesagen og Salling Group har gjort det muligt for tusindvis af danskere at opdage forhøjet blodtryk i tide og tage vigtige skridt mod at forebygge stroke – ofte uden at kende til risikoen på forhånd. Indsatsen er med til at bringe forebyggelse og blodtryksmåling helt tæt på danskernes hverdag.
Ny teknologi skal hjælpe kunderne: Scan og find de bedste avocadoer i Bilka27.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Group og Bilka sætter nu turbo på indsatsen for at tilbyde kunderne de bedste avocadoer. Det skal være slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer, når en helt ny scanner nu introduceres i Bilka.
Salling fejrer julen med tre spektakulære nyheder16.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen bliver ekstra magisk i år, når Salling tænder julelysene og præsenterer tre store juleoplevelser: en ny og strålende facadeudsmykning, åbningen af Salling Christmas Garden i Aarhus og et helt nyt juleshow med musik og dans i både Aarhus og Aalborg.
Salling Group og Clever når milepæl: Over 1.000 ladeudtag på tværs af Danmark9.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group og Clever har nået målet om at opsætte 1.000 ladeudtag og gør det dermed nemmere for elbilister at besøge butikkerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum